OVERBLIK: Derfor er Rusland og Ukraine igen i konflikt

Russisk aggression ud for Krim-halvøen kan puste live i ulmende konflikt.

(Foto: SERGEY DOLZHENKO © Scanpix)

I Ukraine er man i allerhøjeste alarmberedskab, efter ukrainske fartøjer i går blev beskudt af russiske fartøjer i Kertj-stræde, der skiller Rusland og Krim-halvøen.

Spændingerne mellem landene har været på sit højeste siden Rusland i 2014 annekterede halvøen - optagelsen af området er ikke formelt anerkendt af vestlige lande, og både EU og USA har fordømt de russiske handlinger og en række sanktioner er blevet indført både af vestlige lande, men også fra russisk side.

Krigen mellem ukrainsk militær og den pro-russiske separatistbevægelse i Østukraine har kostet flere tusinde civile livet, og efter det seneste forsøg på våbenhvile brød sammen i august, fortsætter kampene i Donetsk-regionen.

  • Ukrainske militære styrker på patrulje ved Artemivsk i Donetsk-regionen. Krigen i Østukraine har kostet op mod 10.000 mennesker livet, heriblandt flere tusinde civile. (Foto: OLEKSANDR KLYMENKO © Scanpix)
  • Kampene mellem separatist-bevægelsen og ukrainsk militær har forårsaget kæmpe skader i regionen. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Scanpix)
  • A member of the self-proclaimed Donetsk People's Republic forces walks near buildings destroyed during battles with the Ukrainian armed forces, at the Donetsk airport, Ukraine November 20, 2015. REUTERS/Alexander Ermochenko TPX IMAGES OF THE DAY (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Scanpix)
1 / 3

Siden annekteringen af Krim-halvøen har adskillige forsøg på at få sikret en stabil løsning i regionen i den såkaldte Normandiet-kvartet (Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig, red.) endnu ikke ført til en permanent løsning, og gårsdagens begivenheder ligner en alvorlig eskalering af en i forvejen skrøbelig situation.

- Jeg tror ikke, at der i de sidste to til to et halvt år har været så stor bekymring i civilsamfundet i Ukraine, heller ikke i det væbnede militær eller de mere frivilligt baserede nationalgarde i Ukraine, hvor alle er stærkt alarmeret, lyder det fra DR’s Rusland-korrespondent Matilde Kimer, der i øjeblikket befinder sig i Ukraines hovedstad Kijev.

De ukrainske skibe blev stoppet, da de ville sejle fra Odessa til Mariupol. Rusland annekterede i 2014 Krim, men resultatet af folkeafstemningen er med få undtagelser ikke anerkendt internationalt.

Men hvorfor betyder passagen mellem Sortehavet og det Azovske Hav så meget, og hvordan kan det puste til den allerede ulmende konflikt mellem Ukraine og Rusland?

Hvorfor optrappes konflikten nu?

Et ukrainsk flådeskib og en slæbebåd er nu i Kertj efter at være blevet overtaget af den russiske kystvagt. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Rusland med tiltagende styrke og skabt en militarisering af området, Kertsj og det Azovske hav.

Det vil sige, de russiske kystvagtskibe i stigende antal og med stigende frekvens har gennemført inspektioner på ukrainske skibe og forsinket deres sejlads til Mariupol, og det er eskaleret drastisk siden åbningen af Krim-broen i maj måned.

- Fra russisk side hævder man, at det handler det om at skabe en sikkerhed omkring installationen af infrastrukturen, mens man fra ukrainsk side ser det som ren chikane og en hindring af den kommercielle søfart, siger Matilde Kimer og fortsætter:

- Der er kommet flere flådefartøjer fra russisk side, og det har bevirket, at man fra ukrainsk side har søsat flere skibe, blandt andet fra USA. Det Azovske hav har stor strategisk betydning for Ukraine, både på grund af den kommercielle interesse, men også militært.

Russerne har kaldt det en provokation og hævdet, at det er de ukrainske fartøjer, som bevidst er sejlet ind i russisk farvand.

De ukrainske myndigheder hævder derimod, at man på forhånd havde tilkendegivet, at man ville sejle igennem, samtidig med at man ikke mener, at man skal have tilladelse, men blot advisere, i og med, at det også er ukrainsk farvand.

Og så er der de mere politiske motivspekulationer.

Matilde Kimer påpeger, at kritikere i Rusland hævder, at Vladimir Putin kan bruge situationen, fordi hans popularitet i meningsmålingerne er for nedadgående og har været det længe, og derfor har brug for et slags patriotisk boost.

I Ukraine nyder Petro Porosjenko også meget lille opbakning, og han står over for et valg i marts.

- Balancegangen for Ukraine bliver dog lige nu, hvordan man vil placere sig på den skala, hvor man indtager en slags offerrolle i den ene ende og samtidig skal overveje, hvor meget man kan slå tilbage i den anden ende i forhold til ikke at miste den position i det internationale samfund.

- Indfører man indfører undtagelsestilstanden, går man i hvert fald et stort skridt i retningen af at demonstrere, at de godt kan forsvare sig selv.

Så hvad betyder det for Ukraine?

Området er af stor betydning i og med, at Kertjstrædet adskiller det østlige Ukraine og Krim-halvøen - og Rusland og Krim.

Og så er Mariupol vigtig, fordi det er herfra, Ukraine eksporterer stål, så det har stor betydning for landets eksport og økonomi, der bliver påført tab, når der ikke længere er fri adgang.

- Det andet element er, at der jo er tale om delt ukrainsk og russisk farvand. Det anses for helt uacceptabelt, at russerne tiltvinger sig kontrol i farvandet. Det svarer lidt til, at svenskerne pludselig siger, nu kontrollerer vi Øresund. En ting er, at Rusland har annekteret Krim - og de facto dele af Østukraine, men her er tale om det Azovske hav, som er delt mellem landene.

Russiske jægerfly over broen, der forbinder Krim-halvøen med Rusland, og så blev åbnet i maj i år. (Foto: PAVEL REBROV © Scanpix)

Korrespondenten påpeger, at Ukraine kan se det som en mulighed for at slå tilbage mod Rusland, eftersom Krim-halvøen må betragtes som værende tabt. Og så er der en væsentlig forskel på den nuværende og tidligere konflikter med nabolandet:

- På Krim-halvøen kunne Rusland forsvare sig med, at der var tale om, at der var såkaldte "små grønne mænd" (styrker uden kendetegn, red.), og i Østukraine var forklaringen, at det var lokale separatister.

- Men her har man at gøre med et identfificeret russisk flådefartøj, der decideret skyder efter ukrainske både. Det er en militær aggression, som man ikke kan bortforklare eller nægte kendskab til.

Hvad betyder det for Rusland?

Den russiske præsident, Vladimir Putin. (Foto: ALEXEI DRUZHININ /SPUTNIK / KREM © Scanpix)

- Det er en territorial markering, og så er der også et element af "går den, så går den". Slipper Rusland afsted med det, kan det skaber præcedens for, at det her kan man åbenbart godt, og at der er nu er tale om et russisk kontrolleret farvand, forklarer Matilde Kimer.

Hun tilføjer, at der endnu kun er spekulation om, hvorvidt der har været tale om en lokal beslutning eller en handling godkendt fra øverste hold i Rusland for at se, hvor langt man kan tillade sig at gå i forhold til en militær aggression.

Hvad betyder det for forholdet mellem Rusland og Ukraine?

I FN's sikkerhedsråd er der i eftermiddag indkaldt til hastemøde, men det er tvivlsomt, hvad det egentlig vil føre til.

- EU og USA er nødt til reagere med andet andet end en opfordring til russerne om, at de nu skal overholde spillereglerne. Man kan selvfølgelig skrue op for sanktionerne, og fra ukrainsk hold kan man indføre militær undtagelsestilstand i 60 dage, forklarer Matilde Kimer.

- Man vil ikke kalde det en krigserklæring - det gjorde præsident Petro Porosjenko ret klart i går - men man har bedt alle militærfolk om at melde sig i Kijev og bedt om det allerhøjeste beredskab i det ukrainske forsvar, samtidig med at der er en forståelse af, at ukrainerne ikke stå imod Rusland alene.

Den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA) har opfordret til, at det internationale samfund tager afstand fra Ruslands ageren ved Krim-halvø, og at Rusland har stor andel i at få deeskaleret den tilspidsede situation.

Facebook
Twitter