OVERBLIK: Derfor flygter hundredtusindvis af kristne fra Mellemøsten

Terror, krig og politisk islam er blandt grundene til, at kristne nu udgør fire procent af regionens indbyggere.

I Egypten føler de kristne sig bedre beskyttet end tidligere, men fremtiden er usikker. (Foto: AMR ABDALLAH DALSH © Scanpix)

I kristendommens vugge i Betlehem udgjorde de kristne for 70 år siden det store flertal.

I dag er kun 10-20 procent af byens indbyggere kristne, og samlet set udgør de kristne i dag kun en enkelt procent af befolkningen i de palæstinensiske områder.

Udviklingen er den samme over hele Mellemøsten, hvor andelen af kristne falder støt.

Hvor de i 1910 udgjorde knap 14 procent af befolkningen i regionen, udgjorde de kun lige over fire procent i 2010.

Og faldet fortsætter frem mod 2025, viser forskning.

DR Nyheder har spurgt Andreas Bandak, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, hvorfor.

Vestbredden

epa07296869 People gather as Orthodox Christian pilgrims perform baptisms at Qasr al-Yahud baptism site on the Jordan River, during the Epiphany Day, near the West Bank city of Jericho, 18 January 2019. The ritual takes place at the site which is believed to be the place where Jesus Christ have been baptized by John the Baptist, one of the milestones in the gospel narrative of Jesus' life. EPA/ALAA BADARNEH (Foto: ALAA © Scanpix)

I mange år har kristne fået færre børn og samtidig satset på at uddanne deres børn, og det har gjort mange i stand til at rejse ud og forlade Betlehem og Vestbredden.

Tidligere var det ifølge mange ikke nødvendigt at være muslim for at blive defineret som palæstinenser.

I forbindelse med, at terrororganisationen Hamas indflydelse er vokset i Gazastriben og på Vestbredden, har mange kristne oplevet, at deres rolle er blevet presset.

Dette har forstærket det allerede etablerede mønster for emigration.

Irak

Iraqi Christians attend a mass on Christmas Eve at the Grand Immaculate Church in al-Hamdaniya, near Mosul, Iraq December 24, 2018. REUTERS/Khalid al-Mousily (Foto: KHALID AL-MOUSILY © Scanpix)

Iraks tidligere leder, Saddam Hussein, var en hård diktator, men sørgede også for en form for beskyttelse af nogle minoriteter, derunder kristne.

Han havde for eksempel kristne ministre.

Da den internationale koalition inklusiv Danmark invaderede Irak i 2003 faldt statsapparatet fra hinanden.

Det gav yderligtgående islamistiske grupper mulighed for at lægge pres på minoriteterne.

Iraks kristne minoritet er gået fra omkring 8-10 procent af befolkningen til omkring 2 procent i årene efter invasionen.

Egypten

A boy is carried by his father as he receives Holy Communion during a mass on Christmas eve at Saint Joseph's Roman Catholic Church in Cairo, Egypt December 24, 2017. REUTERS/Amr Abdallah Dalsh (Foto: AMR ABDALLAH DALSH © Scanpix)

Efter opstanden i Egypten i 2011 kom det Muslimske Broderskab til magten.

Det skabte en bevægelse i retning af mere islam i samfundet bredt set og en stigning i antallet af religiøse konflikter, hvilket skabte bekymring blandt mange kristne.

Nogle kristne søgte i denne periode at forlade landet.

Da general al-Sisi tog magten med udemokratiske midler, skabte det dog en tendens i modsat retning.

Mange kristne føler sig nu bedre beskyttet end tidligere, men er dog samtidig usikre på, hvilken retning landet bevæger sig i.

Syrien

An Assyrian woman attends a mass in solidarity with the Assyrians abducted by Islamic State fighters in Syria earlier this week, inside Ibrahim al-Khalil church in Jaramana, eastern damascus March 1, 2015. Militants in northeast Syria are now estimated to have abducted at least 220 Assyrian Christians this week, a group monitoring the war reported. REUTERS/Omar Sanadiki (SYRIA - Tags: POLITICS CIVIL UNREST CONFLICT RELIGION TPX IMAGES OF THE DAY) (Foto: OMAR SANADIKI © Scanpix)

Historisk set har mange kristne grupper nydt beskyttelse af Assadregimet.

Under borgerkrigen i Syrien har regimets brutale fremfærd over for store dele af landets befolkning skabt grobund for forskellige oprørsgrupper og terrorbevægelsen Islamisk Stat, der i en periode har haft kontrol over store dele af Syrien og skabt massive flygtningestrømme.

Det har ramt både muslimer og sine steder skabt regulær forfølgelse af kristne.

I takt med, at russerne i 2014 gik ind i borgerkrigen og stabiliserede Assadstyret er både muslimer og kristne i begrænset omfang begyndt at vende tilbage fra nabolandene.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter