OVERBLIK Derfor holder Kina fast i sin strikse nul-covid-politik

Smitten stiger i Kina, mens millioner af kinesere fortsat er under nedlukning.

En mand i et boligområde i Beijing, der er under nedlukning, bliver testet for covid-19. (Foto: © Nóel Celis, Ritzau Scanpix)

Hundredevis af kinesere har de seneste dage været på gaderne i kinesiske storbyer i protest over landets strenge coronapolitik.

Selvom det kinesiske styre mandag har lettet en anelse på visse regler, holder Kinas regering fast på sin nultolerance over for covid.

Hvad omfatter Kinas nul-covid-politik?

Kinas nul-covid-politik, der omfatter nogle af de mest strikse regler i verden, betyder blandt andet at:

  • Smitteudbrud selv med få smittede medfører hurtige og omfattende nedlukninger.

  • Nedlukningerne kan gælde enkelte boligblokke, kvarterer eller hele byer, og omfatter ofte millioner af mennesker. Det ramte blandt andet en af Kinas største iPhone-fabrikker.

  • Alle skoler, virksomheder og forretninger, med undtagelse af supermarkeder, skal holde lukket i et nedlukket område eller by.

  • Der foretages massetestning af personer i områder med smitte.

  • Personer der er rejst til Kina eller har været i kontakt med smittede skal være i karantæne i otte dage.

  • Hvis lokale myndigheder ikke er gode nok til at afskærme smitten, kan de blive straffet.

Corona-afspærringer i millionbyen Urumqi var ifølge mange demonstranter årsagen til, at redningskøretøjer angiveligt ikke kunne nå frem til en lejlighed, hvor 10 personer omkom i en brand.

Hvor mange er smittet med coronavirus?

Kinas hårde covidpolitik har resulteret i, at smitten har været forholdsvis begrænset i landet, og udbrud sker ofte i byerne.

Ifølge de officielle kinesiske tal har omkring 300.000 kinesere været smittede med coronavirus siden pandemiens begyndelse.

WHO vurderer dog, at tallet er tættere på 9,5 millioner, hvilket stadig er langt færre end fx USA, hvor flere end 100 millioner mennesker har haft covid-19.

Antallet af coronasmittede i Kina er dog steget voldsomt de seneste dage.

Mandag var antallet af nye tilfælde 40.347, hvoraf 36.525 smittede ikke har symptomer, skriver AP.

For en måned siden var der blot 246 daglige tilfælde. Dermed oplever Kina pt. den største stigning i smitten siden marts og april.

Omkring 5.200 personer i Kina er døde med corona siden pandemiens begyndelse, viser de officielle kinesiske opgørelser.

Igen er WHO mere pessimistiske, for her vurderer man, at tallet nærmere er 30.000 dødsfald.

Hvorfor er covid-regler så strikse?

Der er flere årsager til, at Kina stadig fører en ekstremt striks coronapolitik. En af dem er, at mange kinesere stadig ikke er vaccinerede og dermed er i risiko for at få et alvorligt covid-forløb.

Det forklarer Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet og videnskabelig direktør i Novo Nordisk Fonden.

- Kina har for mange sårbare ældre, der ikke er vaccinerede, og mange personer lever med underliggende sygdomme. Og de er heller ikke blevet vaccineret i den udstrækning, der skal til for at beskytte sundhedsvæsenet. Og så har man udrullet vacciner, der ikke er så effektive, som de mest effektive vi har i Europa, siger han.

Og skulle flere personer blive alvorligt syge, er Kinas sundhedssystem slet ikke i stand til at håndtere et stort antal smittede.

- Man har forsøgt at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet og investeret i respiratorer og anden infrastruktur, men man mangler simpelthen sygeplejesker til at understøtte det, så man har sat sig selv i en sårbar situation, siger Flemming Konradsen.

Dertil betyder de omfattende nedlukninger, at der ikke er blevet udviklet en naturlig immunitet over for coronavirus i landet.

Coronatest i Jing'an-distriktet i Shanghai. (Foto: © Hector retamal, Ritzau Scanpix)

Og så er coronapolitikken også en politisk mærkesag for den kinesiske regering, mener Flemming Konradsen.

- Man har meldt ud, at Kina har den suverænt bedste styreform til at kontrollere en epidemi, og det holder man fast i.

Det er også derfor, at Kina har afvist tilbud om at bruge udenlandske vacciner.

- Det vil være et prestigetab at acceptere, at man er nødt til at have teknologier udefra, og da man ikke vil tabe ansigt over for befolkningen, så har man indtil videre valgt ikke at gøre det, siger Flemming Konradsen.

Hvilke konsekvenser har Kinas covid-politik haft?

Indespærringen af millioner af kinesere i de omfattende nedlukninger har medført både økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser.

Der er stigende arbejdsløshed, især blandt landets unge befolkning. Og mange holder igen med privatforbruget, hvilket har betydet, at mange butikker har drejet nøglen om.

Også statens finanser er pressede.

Kinas statsunderskud var i årets første ni måneder svimlende syv tusinde milliarder kroner, hvilket er tre gange mere end året før.

Og så har Kinas store fokus på covid-19 resulteret i, at mange andre sygdomme ikke bliver behandlet.

- Rigtig meget cancer, hjertekarsygdom, mental sundhed og så videre bliver ikke håndteret, fordi man bruger alle ressourcerne på covid-testning, store lazaretter og overvågning, siger Flemming Konradsen.

- Vi ser nu de første skræmmende data på mere vold i hjemmet, problemer med børns uddannelse og manglende tilsyn med kronisk sygdom. Det er ved at blive et rigtigt stort problem, og et langt større problem end covid-dødsfald for nuværende har været.