OVERBLIK Det ved vi om EU's nye copyright-reform

Nu skal Youtube og andre onlinetjenester sikre, at du ikke krænker kunstnernes ophavsret.

Flere store online-tjenester har kritiseret reformen. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

I dag er det brugernes ansvar at overholde ophavsrettighederne, når de for eksempel deler en video på en online-tjeneste.

Men i går blev

EU
-landene enige om en
reform
af ophavsretsreglerne, der placerer ansvaret et andet sted.

De

eksisterende
regler for ophavsret er 18 år gamle - og
EU
har længe villet lave dem om, fordi de ikke
matcher
til den digitale tidsalder, hvor materiale konstant bliver delt.

Her er et overblik over, hvad vi ved om den komplicerede reform.

Det skal reformen sætte en stopper for

I dag betaler YouTube omkring 10-15 procent af deres indtjening tilbage til rettighedshaverne, mens Facebook ikke betaler noget tilbage. Til sammenligning betaler

Spotify
omkring 70 procent tilbage.

Det oplyser foreningen Koda til

DR
Nyheder.

Målet med

reformen
har fra
EU
's side været, at de enkelte musikere, journalister og andre indholdsproducenter får flere penge og bedre rettigheder, når deres tekster, sange og musik bliver delt på internettjenester.

Det helt store stridspunkt

De helt store stridspunkter har især været artikel 13 i

reformen
, der handler om licensaftaler, og om hvem der har ansvaret, hvis indhold, der krænker ophavsretten, bliver delt.

Det kan være en youtuber, der bruger musik i en video, som vedkommende ikke har ret til at bruge.

Artikel 13 fastslår, at online-tjenester skal indgå en licensaftale med rettighedshaver, samtidig skal online-tjenesterne "gøre deres bedste for at sørge for, at ophavskrænkende materiale ikke er tilgængeligt på deres platform."

Hvad det vil sige, er endnu uklart, og det samme er, hvad det vil betyde i praksis, hvis en online-tjeneste og en kunstner ikke kan blive enige om en aftale.

Det fortæller Sebastian Schwemer, der er erhvervs-postdoc på Center for informations- og innovationsret ved Københavns Universitet.

Et andet stridspunkt har været, i hvilket omfang mindre online-tjenester skal være undtaget fra at have ansvaret for at fjerne indhold.

Reformen
lægger op til, at de
skærpede
regler skal gælde for online-tjenester med en omsætning på over 10 millioner euro, og som har eksisteret i mere end tre år.

- Indtil nu har online-tjenester som for eksempel YouTube kun været ansvarlig for at fjerne indhold, når de er blevet gjort opmærksomme på, at det krænker en kunsters ophavsret. Det er det, man vil ændre nu, siger Sebastian Schwemer.

"Klarere regler" er blevet alt for komplicerede

Andrus Ansip, næstformand i

Europa-Kommissionen
med ansvar for det digitale indre marked, har understreget, at de nye regler skal sikre, at "internetøkonomien vil få klarere regler, så den bedre kan fungere og blomstre."

Det er dog langt fra tilfældet, mener Sebastian Schwemer.

- Den officielle lovtekst-version af aftalen er endnu ikke

offentliggjort
, men det, jeg har set, virker meget uoverskueligt og kompliceret. Det kan betyde, at det bliver rigtigt svært at skabe en sikker retsramme for det digitale indre marked, hvis aktører ikke kan forstå, hvordan de skal navigere korrekt efter reglerne, siger han.

- Min vurdering er, at det vil være yderst svært at opnå formålet med de nye regler, når de er uklare. Når jeg som forsker har svært ved at forstå

reformen
, vil virksomhederne nok også have store vanskeligheder med det.

Kan gå ud over de mindre online-tjenester

Der er ingen, der fuldt ud kender

reformens
konsekvenser for brugerne.

Den skal nemlig først vedtages på

EU
-niveau, og senere skal den godkendes af regeringerne rundt om i Europa og så tilpasses de nationale lovgivninger.

Det er heller endnu ikke klart, hvordan online-tjenester rent teknisk skal styre, at brugere ikke lægger ophavsretskrænkende indhold på deres tjeneste.

Sebastian Schwemer vurderer, at det især vil påvirke de små tjenester negativt og ikke gå så hårdt ud over de store online-mastodonter.

- De små online-platforme har ikke samme systemer som de store til at tjekke rettighederne på det indhold, brugerne uploader, siger Sebastian Schwemer.

Det er både dyrt og besværligt at udvikle et ordentligt system, som eksempelvis YouTube har, og som sørger for, at der ikke bliver lagt indhold op, der krænker ophavsretten, mener han. Derfor kan det betyde mindre indhold på de små internetsteder.

- Mon ikke de hellere vil indføre strengere regler for, hvilket indhold brugerne må uploade for at sikre sig, at de ikke bryder loven, lyder det fra Sebastian Schwemer.

Kritikerne frygter censur

Aktivister
, lobbyister og politikere har da også ført en omfattende
kampagne
mod
reformen
, fordi de frygter, at den vil medføre censur og indskrænke brugernes mulighed for at dele indhold.

Google og Facebook og blandt andre opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-Lee, har kæmpet imod

reformen
, fordi de mener, det vil ødelægge internettets dynamik.

Kunstere som Paul McCartney har omvendt

opfordret
europaparlamentarikerne til at bakke op om den.

Paul McCartney er fortaler for den nye reform. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Google Danmark oplyser til

DR
Nyheder i et skriftligt svar, at de nu vil gå i gang med at
nærlæse
lovforslaget
.

Før

reformen
kan træde i kraft, skal et flertal af europaparlamentarikerne stemme for aftalen.

Facebook
Twitter