Mindst 49 er dræbt og omkring 42 er såret efter angrebene mod to moskeer i New Zealand. Landets premierminister, Jacinda Ardern, kalder skyderiet for et terrorangreb.
Det ved vi om terrorangrebet
- •
Terrorangrebet fandt sted fredag klokken cirka 13:40 lokal tid. Målene var to moskeer i byen Christchurch på New Zealands sydlige ø.
- •
En 28-årig mand ved navn Brenton Tarrant er blevet fremstillet for retten i Christchurch i New Zealand, sigtet for drab. Han er fængslet frem til den 5. april. To andre personer er fortsat i politiets varetægt.
- •
Det er uvist, hvordan mistænkte forholder sig til sigtelsen.
- •
Mindst 49 personer er dræbt efter angrebet. Flere er alvorligt såret. De behandles på hospitalet i Christchurch. Antallet af dræbte kan stige de kommende døgn.
- •
41 blev dræbt i al-Noor moskéen, syv blev dræbt i Linwood-moskéen, og en døde på hospitalet. Det oplyser New Zealands politi.
- •
En 14-årig dreng ved navn Sayyad Milne var blandt skudofrene, og tidligt lørdag morgen dansk tid skriver New Zealand Herald, at drengen er død.
- •
41 personer er fortsat indlagt på hospitalet i Christchurch. Syv af ofrene er udskrevet igen.
- •
Yderligere 11 skudofre er i kritisk tilstand, de er fortsat på Christchurch Hospital.
- •
En fireårig pige er i kritisk tilstand og er blevet overflyttet til Auckland Hospital for videre behandling. Det fortæller hospitalschef ved Christchurch Hospital Greg Robertson.
- •
Hovedparten af ofrene er mænd i alderen mellem 30 og 40 år.
Gerningsmand udgav manifest
- •
Politichef Mike Bush understreger, at potentielle gerningsmænd bliver undersøgt.
- •
Desuden fastholder Mike Bush, at der kan være flere involverede i angrebet mod de to moskéer.
- •
Den formodede gerningsmænd, der er anklaget for mord, er ifølge Radio New Zealand australier. Han streamede angiveligt angrebet på både Facebook og Instagram, og han menes også at være personen bag et højreekstremistisk manifest på nettet.
- •
I manifestet beskriver han sig selv som "blot en almindelig hvid mand, 28 år gammel. Født i Australien i en arbejderklassefamilie med lav indkomst"
- •
Han var ikke kendt af politiet eller efterretningstjenester for ekstremisme, oplyser New Zealands premierminister, Jacinda Ardern.
- •
Hun kalder skyderiet for et terrorangreb. Hun beskriver de formodede gerningsmænd som "meget ekstremistiske".
Flere angreb planlagt
- •
Den formodede gerningsmænd havde planer om at fortsætte sine angreb, udtaler New Zealands premierminister Jacinda Ardern ifølge The Guardian og Reuters.
- •
Mistænkte havde angiveligt fem skydevåben på sig, da han blev anholdt. To af dem var halvautomatiske.
- •
New Zealands premierminister, Jacinda Ardern udtalte fredag, at der var tale om "en af de mørkeste dage i New Zealands historie".
- •
Hun varsler desuden stramninger af landets våbenlovgivning efter angreb.
Anholdt efter 36 minutter
- •
Angrebet startede omkring klokken 13.40 lokal tid, da en bevæbnet mand gik ind i al-Noor moskéen i det centrale Christchurch og åbnede ild.
- •
Cirka 300 mennesker var samlet til fredagsbøn i moskéen.
- •
Der har også været skyderi i en anden moské kaldet Linwood-moskéen.
- •
Efter skyderierne i Christchurch uskadeliggjorde politiet et antal bomber, der blev fundet i biler i byen.
- •
Den 28-årige australskfødte mand blev pågrebet af politiet, 36 minutter efter det første alarmopkald til politiet.
- •
Politiet advarede fredag folk mod at tage til nogen moskéer noget sted i New Zealand, da det var uvist, om der kunne ske flere angreb i forbindelse med fredagsbønnen.
- •