Overblik efter dagens klimatopmøde: Er verden tættere på at holde temperaturerne nede?

Få svar på de vigtigste spørgsmål efter Joe Bidens klimatopmøde.

Statsminister Mette Frederiksen deltog i klimatopmødet fra Statsministeriet. Efter planen skal hun tale i morgen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Den seneste uge har det dryppet med klimanyheder op til det virtuelle topmøde med 40 af verdens ledere, som den amerikanske præsident Joe Biden i dag skød i gang.

Men hvad betyder alle de nye klimaløfter? Få overblikket her.

1

Hvem har lovet hvad?

40 verdensledere deltager i det virtuelle klimatopmøde, som varer til i morgen. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Scanpix)

Som forventet indledte Joe Biden topmødet med et nyt amerikansk klimamål. Amerikanerne har lovet, at de vil reducere deres udslip af drivhusgasser med 50-52 procent i 2030 i forhold til 2005.

Canada lovede på mødet at skære deres udslip ned med mellem 40 og 45 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2005, mens Japan kom på banen med et mål på 46 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2013.

Før mødet har også Storbritannien meldt ud, at de vil skære deres udslip ned med 78 procent i 2030, og i går faldt den europæiske klimalov på plads, som forpligter EU til at reducere med 55 procent. Begge i forhold til hvor meget de udledte i 1990.

2

Hvorfor er det vigtigt med nye klimamål?

Temperaturen stiger mere nogle steder end andre. Det gælder blandt andet i Arktis. (Foto: Kt Miller © Scanpix)

Kloden har feber. Sidste år var den globale gennemsnitstemperaturen ifølge den seneste rapport fra FN’s meteorologiske organisation (WMO) steget 1,2 grader.

Hvis temperaturen ikke skal stige mere end 1,5 grader, skal verden være klimaneutral i 2050.

Derfor er det allervigtigste, at verdens lande er klimaneutrale i 2050. Men 2030-målene giver ifølge klimaekspert Anne Olhoff fra Unep DTU et godt pejlemærke for, om verden kan nå målet om klimaneutralitet.

3

Hvad er det vigtigste, der skete på mødet?

Joe Biden meldte USA tilbage i Parisaftalen som noget af det første, da han tiltrådte som præsident. (Foto: Mandel NGAN © Scanpix)

Det allervigtigste er ifølge klimaforsker på Københavns Universitet Katherine Richardson helt klart det nye klimamål fra USA.

USA er sammen med Kina og EU dem, der udleder flest drivhusgasser. Samlet set står de for over halvdelen af verdens samlede CO2-udledning.

- Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at opfylde Parisaftalen, hvis de ikke er med, siger hun.

Derudover er det ifølge Katherine Richardson afgørende, at USA nu er tilbage i klimakampen efter fire år med Donald Trump, der som bekendt meldte landet helt ud af Parisaftalen og i flere tilfælde gav udtryk for, at han ikke troede på klimaforandringerne.

At USA er tilbage gør det ifølge Katherine Richardson lettere at presse andre lande til at komme med mere ambitiøse mål.

4

Kan vi holde temperaturerne nede?

Der er stadig et stykke vej endnu, hvis ikke temperaturen på kloden skal stige mere en 1,5 til to grader. (Foto: RICCARDO DALLE LUCHE © Scanpix)

Det er svært at sige præcis, hvad de nye klimamål betyder i forhold til at holde temperaturerne nede.

Men hvis man regner bidragene fra alle de lande, der har lovet at blive klimaneutrale sammen, så lander man ifølge FN's miljøorganisation (Unep) lige nu på en temperaturstigning på omkring 2,6 grader.

Der er altså stadig et stykke vej endnu.

5

Hvem venter vi på?

Indiens premierminister, Narendra Modi, mødtes tidligere på måneden med John Kerry, der er USA's særlige klimaudsending. (Foto: PRESS INFORMATION BUREAU © Scanpix)

Der er stadig en del af de store udledere, som stadig ikke har meldt nye og mere ambitiøse klimamål ud. Det gælder lande som Australien, Rusland og Indien.

Men ifølge Anne Olhoff bliver man her også nødt til at se på, hvor meget landene udleder per indbygger. Hvis temperaturen skal holdes nede må en verdensborger i gennemsnit udlede to til tre ton CO2 i 2030. Og det svarer nogenlunde til, hvad en inder udleder.

Skal man fremhæve de lande med den sløjeste indsats, er det ifølge Anne Olhoff lande som Australien, Saudi-Arabien og Rusland. De tre lande udleder nemlig rigtig meget per indbygger og har samtidig ikke meldt et ambitiøst klimamål ud.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk