OVERBLIK Forstå konflikten om olierørledningerne i USA

To omstridte olierørledninger får indianere, miljøaktivister, olieselskaber og politikere på barrikaderne i USA.

Under amerikanernes fødder snor sig flere millioner kilometer med gas- og olierørledninger.

Alligevel har planerne om to nye olierørledninger på et par tusinde kilometer mødt eksplosiv modstand i USA.

Protestlejre med aktivister er blomstret op ved et indianerreservat i North Dakota, demonstrationer er eskaleret med vold og tåregas, og politikere er blevet anklaget for at have lyssky, økonomiske interesser i olierørledningerne.

Men hvorfor er det, at netop olierørledningerne Keystone XL og Dakota Access er så omstridte? Det får du et overblik over her.

(Foto: Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Hvad er formålet med olierørledningerne?

For selskaberne bag byggeprojektet vil olierørledningerne Keystone XL og Dakota Access gøre transporten af råolie billigere og hurtigere, end hvis olien bliver fragtet med tog.

Olierørledningerne skal ifølge investorerne pumpe gang i et økonomisk boom og skabe arbejdspladser i USA.

I 2014 ansøgte selskabet Energy Transfer Partners om at få lov til at bygge Dakota Access. Den skal være i alt 1.886 kilometer lang og gå gennem fire stater.

Keystone XL skal strække sig fra Canada i nord og forbindes med eksisterende olierørledninger, der fører hele vejen ned til olieraffinaderierne ved Den Mexicanske Golf i syd.

Rørene til Keystone XL ligger klar til brug i Gascoyne i North Dakota. (Foto: TERRAY SYLVESTER © Scanpix)

Hvem kan bestemme?

De to rørledninger skal godkendes af de stater, de krydser.

Anlægningen af Dakota Access-rørledningen skal også godkendes af militæret, der har bestemmelsesret over 59 kilometer af strækningen.

Hærens ingeniørkorps har ifølge selskabet bag rørledningen holdt 389 møder med 55 indianerstammer om sagen.

Mere end 90 procent af Dakota Access-rørledningen er allerede lagt i jorden.

Der har dog været ét benspændende stridspunkt: Sioux-indianerreservatet Standing Rock, som strækker sig ind i både North Dakota og South Dakota.

I slutningen af Barack Obamas regeringstid skrinlagde militæret byggeprojektet.

Allerede i sin første uge som præsident godkendte Donald Trump imidlertid både Dakota Access og Keystone XL. I nat har militærets ingeniører meldt ud, at de snarest forventer at godkende den sidste del af Dakota Access-rørledningen ved reservatet.

Aktivisterne ved Standing Rock fejrede det med fyrværkeri, da hærens ingeniørkorps sidste år bremsede Dakota Access-rørledningen. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)

Hvad går kontroversen med indianerne ud på?

Særligt Dakota Access-rørledningen var sidste år katalysator for demonstrationer i USA, da den skal føres under et landområde, som ifølge Sioux-indianerne i området er religiøst og kulturelt bevaringsværdigt.

Primært er indianerstammen dog bekymret for, at rørledningen skal gå under Oahe-floden, som reservatet får drikkevand fra.

Kampen om Dakota Access - der af modstanderne kaldes 'den sorte slange' - har fået indianerstammer over hele landet til at gå sammen i demonstrationer.

Det er usædvanligt, siger Magnus Pharao Hansen, der er postdoc på Københavns Universitet og forsker i det indianske folks historie.

- Der er ikke set noget lignende siden bevægelsen for indianske rettigheder i 1960'erme og 1970'erne, siger han.

Også miljøforkæmpere har tilsluttet sig kampen og har rejst protestlejre ved Standing Rock, men nu er indianerstammen selv begyndt at trække i land.

- Denne rørledning kommer ikke til at slå vores land ihjel, sagde leder af stammen Dave Archambault i et nyligt interview.

Her understregede han også, at stammen forventer at fortsætte kampen, men at den skal stå politisk og juridisk i Washington og ikke i protestlejren i reservatet.

Dave Archambault II var i september sidste år på besøg hos FN's Menneskerettighedsråd i Genève for at tale om Dakota Access. (Foto: Denis Balibouse © Scanpix)

Hvorfor er miljøforkæmperne imod?

Miljøaktivisterne ser olierørledningerne som en trussel mod miljøet, der vil påvirke drikkevand, flora og fauna i området og forevige produktionen af fossilt brændstof.

De mener, at grøn energiforsyning skal erstatte de fossile brændstoffer.

- Folkets kamp for at holde de fossile brændstoffer i jorden vil ikke stoppe, udtaler leder af miljøorganisationen Erich Pica i en pressemeddelelse.

På et tidspunkt blev det anslået, at op mod 10.000 var mødt op for at demonstrere i protestlejren ved Standing Rock.

Fra selskabet bag Dakota Access Pipeline lyder svaret, at der allerede er gravet otte olierørledninger ned på samme strækning, at den nye rørledning vil blive lagt endnu dybere, og at rørledningen bliver dobbelt så tyk som påkrævet for at afbøde risici.

Budskabet er skåret ud i pap til en demonstration mod Donald Trumps beslutning om at genoplive olierørledningerne: "Man kan ikke drikke olie". (Foto: scott olson © Scanpix)

Hvad sker der nu?

Donald Trump har i en erklæring udtalt, at det "vil tjene i nationens interesse", at Dakota Access bliver bygget færdig.

Det baner godkendelsen fra militæret vejen for.

Samtidig har præsidenten opfordret selskabet bag Keystone XL, TransCanada, til igen at ansøge om at anlægge olierørledningen, ligesom han har givet sin udenrigsminister besked på at "træffe alle nødvendige foranstaltninger for at facilitere en hurtig vurdering" af ansøgningen.

Sioux-stammen vil forsøge at gå rettens vej for at få lukket rørledningen, hvis råolien begynder at strømme gennem den.

Stammens advokat, Jan Hasselman, understreger, at det var forkert af Donald Trump at puste nyt liv i rørledningen.

- Trumps omstødelse af beslutningen viderefører et historisk mønster med brudte løfter til indianske stammer og brud på traktatsikrede rettigheder. De vil blive stillet til ansvar i retten, siger advokaten ifølge nyhedsbureauet AP.

Herunder kan du se et kort indslag om Trumps beslutning og indianernes reaktion:

Facebook
Twitter