OVERBLIK Gerningsmand død efter gidseldrama i supermarked

Gidseldrama i et supermarked i Sydfrankrig er slut og efterforskes som terror.

Politiet har afspærret adgangen til Trébes, hvor en mand har angrebet et supermarked. (Foto: Eric Cabanis © Scanpix)

To personer er blevet dræbt under et gidseldrama, der i går eftermiddag fandt sted i et supermarked i byen Trèbes, som ligger i det sydvestlige Frankrig.

Gerningsmanden er blevet skudt af de franske sikkerhedsstyrker. Det bekræfter den franske indenrigsminister Gérard Collomb.

Inden gidseldramaet i Trèbes skød og dræbte gerningsmanden en person i nabobyen Carcasonne. Efterfølgende er en betjent død af sine kvæstelser.

Her er hvad vi foreløbig ved

  • Fransk politi har stormet et supermarked i byen Trébes og skudt gidseltageren.

  • Gerningsmanden gik fredag formiddag ind supermarkedet og skød omkring sig, mens han truede med at dræbe folk.

  • To personer er døde, og tre er såret - heraf en alvorligt, oplyser det franske indenrigsministerium.

  • De fleste kunder og ansatte havde held til at flygte ud af supermarkedet.

  • Den franske anklagemyndighed efterforsker sagen som terror.

  • Gerningsmanden erklærede loyalitet over for terrorgruppenIslamisk Stat, oplyser anklagemyndigheden i byen Toulouse ifølge AFP.

  • Byens borgmester Eric Ménassi fortæller til tv-stationen LCI TV, at gerningsmanden råbte "Allahu Akbar", der kan oversættes til"Gud er størst" - og "jeg slår jer alle ihjel", da han kom ind i supermarkedet.

  • Gidseltageren krævede angiveligt, at Salah Abdeslam, som er tiltalt for angrebene i Paris i 2015, blev løsladt.

  • Den franske præsident Emanuelle Macron betegner episoden som et terrrorangreb og understreger, at terrortruslen i Frankrig fortsat er høj.

  • Terrororganisationen Islamisk Stat har påtaget sig skylden. Dog uden at kunne dokumentere det.

  • Lørdag blev en betjent, der frivilligt tog pladsen for et kvindeligt gidsel, erklæret død.

Her ligger Trébes

(Foto: Grafik Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)