OVERBLIK Højreekstremister træder frem i lyset i USA

March i sydstatsby viser voksende selvtillid blandt racister og nationalister, siger analytikere.

Et medlem af Ku Klux Klan på gaden i Charlottesville, Virginia. (Foto: ANDREW CABALLERO-REYNOLDS © Scanpix)

Hundredvis af højreekstremister gik i weekenden på gaden i sydstatsbyen Charlottesville, Virginia.

Anledningen var myndighedernes beslutning om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee fra en park.

Under parolen "Unite the Right" udviklede begivenheden sig til "den måske tydeligste manifestation til dato af den amerikanske yderste højrefløjs evolution", skriver New York Times.

Avisen beskriver højreekstremisterne som en koalition af gamle og nye grupper, der samles i troen på de hvide races overherredømme i USA.

Det kan være svært at overskue de mange grupper i koalitionen. Organisationen Southern Poverty Law Center (SPLC) siger, at der i øjeblikket findes over 900 aktive hadgrupper i USA, hvoraf langt de fleste er højreorienterede.

Her er en gennemgang af de største grupperinger, som var repræsenteret i Charlottesville:

Alt-right

En deltager i marchen "Unite the Right" gestikulerer af moddemonstranter i Charlottesville. (Foto: Chip SOmodevilla © 2017 Getty Images)

Alt-right - Alternative Right - er ikke så meget en fasttømret gruppe som en bevægelse af yngre provokatører, som - i hvert indtil for nylig - primært gjorde sig på internettet.

Alt-right blev hevet ind på den storpolitiske scene under præsidentvalgkampen i USA, da demokraten Hillary Clinton ihærdigt forsøgte at sætte modkandidaten Donald Trump i forbindelse med bevægelsen.

Man kan ikke blive medlem af Alt-right, og gruppen har ingen samlende ideologi, selvom en bevægelsens mest fremtrædende personer, journalisten Milo Yiannopoulos, engang har skrevet noget, der minder om et manifest.

Personer, som bekender sig til Alt-right, hader politisk korrekthed, kæmper for retten til at sige og skrive, hvad der passer dem og forsvarer "hvid identitet". Bevægelsens modstandere kalder dem blandt andet for racister, kvindehadere og antisemitter.

Den seneste tid har der været tegn på, at nogle af bevægelsens ledere er klar til at tage springet ind i politik via pro-Trump grupper som Proud Boys og Alt-Knights, som også nævnes i forbindelse med marchen i Charlottesville.

Ku Klux Klan

Ku Klux Klan-medlemmer i Charlottesville i deres velkendte dragter. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

USA's mest berygtede gruppe, når det gælder kampen for hvidt overherredømme, Ku Klux Klan (KKK), tæller i sin nuværende inkarnation mellem 5.000 og 8.000 medlemmer ifølge organisationen SPLC.

KKK har rødder i den amerikanske borgerkrig og havde i sin storhedstid i 1920'erne flere millioner medlemmer.

Gruppen har især vendt sit had mod sorte amerikanere, jøder og indvandrere - og i de senere år også homoseksuelle.

KKK har 130 aktive afdelinger fordelt over især det østlige USA. Klanen oplyste sidste år, at den oplever en "bølge" af nye medlemmer i USA's sydstater.

Nynazister

James Fields, som senere kørte en bil ind i en gruppe moddemonstranter, holder et skjold fra den nynzistiske gruppe Vanguard America. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Flere antisemitiske grupper, som åbent erklærer deres kærlighed til Adolf Hitler, eksisterer i dagens USA.

Ved marchen i Charlottesville deltog gruppen Vanguard America, som er en udløber af USA's mest synlige nynazistiske gruppe, National Alliance, der menes at have mindst 2.500 medlemmer, skriver BBC.

Vanguard America har nægtet at have nogen forbindelse til 20-årige James Fields fra Ohio, som dræbte en kvinde og sårede 19 andre personer, da han kørte en bil direkte ind i en gruppe moddemonstranter i Charlottesville lørdag. Forinden var James Fields blevet fotograferet med et skjold, der havde Vanguard Americas symbol.

Andre grupper

Ved marchen i Charlottesville var der også et betydeligt antal repræsentanter for grupper, som har mere lokale interesser.

Det gælder grupper, som betegnes som "sydstatsnationalister" og private militser.

Hvad er en milits?

  • Begrebet milits benyttes om tropper, der består af medlemmer af den civile befolkning.
  • Militser kan have til formål at understøtte den regulære hær i nødstilfælde, men kan også opstå som modstandere til den regulære hær.
  • I det amerikanske tilfælde er langt de fleste militser statsfjendtlige og træner for at beskytte befolkningen mod eventuelle overgreb fra stat og regering.
  • Ifølge SPLC er antallet af statsfjendtlige grupper, heriblandt private militser, steget markant siden 2008, hvor Barack Obama blev præsident.

Sydstatsnationalisterne, som blandt andre tæller organisationen 'League of The South', er fortalere for fundamentalistiske kristne værdier, raceadskillelse og er udtalte modstandere af homoseksualitet.

Ifølge Southern Law Poverty Center ønsker grupper af denne type blandt andet en løsrivelse af de sydlige stater fra resten af USA - en stat, som skal styres af en hvid elite eller med gruppens egne ord "europæiske amerikanere".

Gruppens leder opfordrede forud for demonstrationen sine medlemmer til ikke at ty til vold, med mindre det var i selvforsvar.

Sydstatsflaget var synligt til stede under lørdagens uroligheder. Flaget var under den amerikanske borgerkrig kampflag for Konføderationen, der bestod af 11 slavestater, og betragtes af mange som symbol på slavetiden og undertrykkelsen af USA's afroamerikanske befolkning. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Scanpix)

Det vurderes, at der eksisterer omkring 100 grupper af denne type USA's sydlige stater. Ifølge SLPC eksisterer der samtidig mindst 276 militsgrupper i hele USA.

Det er uvist præcis, hvor mange medlemmer disse grupper har.