OVERBLIK: Hvor seriøs er den nye kommissionsformands klimaplan?

Det er et skridt i den rigtige retning, men der skal mere til, lyder det fra forskere.

Den nyvalgte formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har fremlagt sit program for klimaet, hvor hun blandt andet vil reducere CO2-udslippet med 50 procent inden 2030. (Foto: FREDERICK FLORIN © Scanpix)

- Europa skal være det første klimaneutrale kontinent i verden.

Sådan står der i første linje i det program, som den nye formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i går fremlagde dele af i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Målet om at gøre Europa klimaneutralt henviser til, at udledningen og optagelsen af CO2 skal gå i nul i 2050.

Men inden da vil von der Leyen reducere CO2-udslippet med 50 procent – gerne 55 procent – inden 2030.

Derudover vil hun tilføre midler, der skal omfordele ressourcer, som gør det muligt at få alle lande med i arbejdet mod at reducere CO2-udslippet i Europa. Det er blandt andet et land som Polen, som mangler økonomisk støtte, hvis landet skal bekæmpe klimaforandringer.

- Vi deler alle den samme ambition, men nogle lande kræver en mere tilpasset støtte end andre, for at vi kan nå vores mål, siger von der Leyen.

For at imødekomme de mål, vil hun i sine første 100 dage i embedet fremsætte en ”Europæisk Grøn Aftale”. Desuden skal der frigøres 1.000 milliarder euro til netop klimaindsatser og bæredygtighed i løbet af det næste årti. Der sker ved at omdanne dele af Den Europæiske Investeringsbank til en klimabank.

Men de her tiltag er altså ikke helt nok, lyder det fra Sebastian Mernild, der er forsker i klimaforandringer samt hovedforfatter til den næste FN-klimarapport, der kommer i 2021.

- Det, at EU gerne vil være klimaneutrale i 2050 lyder fint. EU’s plan er det første skridt på vejen, men den er ikke så ambitiøs, som den kunne være, siger han.

Danmark bedre end EU?

Mere vedvarende energi i større dele af Europa kan være et lille skridt på vejen mod at nå det europæiske klimamål i 2030. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

I kølvandet på Folketingsvalget den 5. juni i år blev venstrefløjspartierne enige om, at vi i Danmark skal reducere vores CO2-udslip med 70 procent i 2030 – set i forhold til, hvor meget vi udledte tilbage i 1990.

Siden 1990 har Danmark været blandt de mest fremtrædende lande, når det gælder klimadagsordenen. Og det bliver igen tydeligt set i forhold til de nye fælles europæiske klimambitioner, som de formuleres af den kommende formand for EU-Kommissionen. 70 procent er alligevel en noget højere ambition end 50 til 55 procent.

Det kommer nemlig til at betyde, at Danmark vil påvirke EU’s klimaretning, mere end EU kommer til at påvirke Danmark.

- Men det er klart, at vi ikke kan løse opgaven alene. Det her er en global opgave, et globalt anliggende, og derfor er det vigtigt, at vi får EU med i spil, siger Sebastian Mernild og fortsætter:

- Derfor skal Danmark være foregangsland og skoleeksemplet på, hvordan man også bør gøre i EU-regi.

Kan EU nu leve op til Paris-aftalen?

Det var en glædens dag for klimaet, da Paris-aftalen blev underskrevet under en klimakonference i Paris tilbage i 2015. På billedet ses blandt andet FN's daværende generalsekretær, Ban Ki-moon samt den tidligere franske præsident, Francois Hollande. (Foto: Stephane Mahe © Scanpix)

I december 2015 underskrev 195 af verdens lande, der var samlet i Paris, en ambitiøs plan for klimaets fremtid. Sidenhen har tre lande - heriblandt USA - dog trukket sig fra aftalen.

Aftalen forpligter landene på, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning holdes ”godt under” to grader. Målet er, at temperaturen ikke må stige med mere end 1,5 grader.

Landenes egne klimaplaner skal desuden opdateres og opjusteres hvert femte år, og de rige lande skal hjælpe de fattige med lån og penge til at finansiere omstilling til grøn energi.

Men hvis man vil imødekomme de 1,5 grader, som Paris-aftalen indebærer, så skal vi op og reducere vores CO2-udslip med omkring 70 procent, fortæller Sebastian Mernild.

- Desuden bliver man nødt til at få Polen og Ungarn med. Man bliver nødt til at få dem i spil og reducere deres CO2-udslip markant mere, end det sker i dag.

Derfor er det også vigtigt, at von der Leyen vil afsætte 1.000 milliarder euro i en klimabank, der kan bruges til at investere samt sætte fokus på, at omstillingen bliver rimelig for alle medlemslande, siger Jørgen Skovmose Madsen, der er EU-chef i Dansk Energi.

- Det betyder, at især Polen, hvor man har rigtig mange arbejdere i kulindustrien, skal kompenseres og have hjælp af EU. Så der kommer til at gå penge den vej over. Og det er et skridt i den rigtige retning, siger han.

Er de nye klimamål i EU mere ambitiøse end de gamle?

Plenarsalen i Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvor medlemmerne blandt andet stemmer om nye klimatiltag. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

EU har forpligtet sig på at nedbringe CO2-udledningen med mindst 40 procent under det niveau, det var i 1990 – og det skal ske senest i 2030.

Så at den nye kommissionsformand opjusterer målet i 2030 samt ønsker klimaneutralitet i 2050 er kun godt, siger Jørgen Skovmose Madsen.

- Begge forslag er faktisk noget, som man ikke har kunnet nå til enighed om i Ministerrådet endnu, så det vidner om, at hun tager den grønne dagsorden seriøst.

Det vil dog kræve nye teknologier, som vi formentlig ikke kender til i dag for at nå målet om klimaneutralitet i 2050. Mere realistisk er 2030-målet, vurderer Jørgen Skovmose Madsen og refererer til, at Kommissionen selv har regnet ud, at de tiltag, man har i dag, vil føre til omkring en 46 procent CO2-reduktion i 2030.

Facebook
Twitter