OVERBLIK Hvorfor er der konflikt i Ukraine? Og skal vi være bekymrede for krig?

Rusland siger, at de trækker tropper væk fra grænsen, men Ukraine og Nato er skeptiske. Men hvordan kom vi egentlig hertil?

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte tidligere i dag en militærøvelse i det nordvestlige Ukraine. (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at Nato-landene ifølge Rusland ikke måtte lave øvelser på brigadeniveau. Det er nu rettet til over brigadeniveau. Dertil fremgik det, at det kun var Nato der skulle afstå fra at opstille våben og tropper, det er rettet til at begge parter skal afstå fra det. Vi beklager fejlen.

I morges udsendte Rusland en video, der eftersigende skulle vise tilbagetrækningen af nogle russiske tropper fra Ukraines grænse.

Den meddelelse tror Nato dog ikke er sand, og generalsekretær Jens Stoltenberg mener, at russerne fortsat øger antallet af tropper.

- Indtil videre har vi ikke set nogen form for deeskalering på landjorden fra russisk side. I de seneste uger og dage har vi tværtimod observeret det modsatte, siger Jens Stoltenberg.

Derfor er der stadig usikkerhed om, hvor konflikten bevæger sig hen.

Midt i alle nyhederne fra Kiev og Moskva har vi valgt at kigge nærmere på tre centrale spørgsmål om krisen.

Herunder hvorfor den er opstået, hvilke krav russerne stiller til Vesten for at deeskalere situationen, samt om vi herhjemme skal være bekymrede for krig.

Hvorfor er der konflikt i Ukraine?

Ukrainske styrker ved en træningsøvelse i det nordvestlige Ukraine i dag. (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)

Der er flere aspekter af konflikten i Ukraine, men dybest set handler den for Rusland om et stop af Nato’s udvidelser. Sådan lyder det fra Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, som forsker i international sikkerhed og russisk indenrigs- og udenrigspolitik.

Nato’s grænser er rykket tættere og tættere på Rusland siden 1990’erne og senest i 2004, hvor Estland, Letland og Litauen blev en del af Nato.

Russerne synes, at Nato er blevet for magtfulde og vil have, at de ruller en del af de udvidelser, som der har været gennem de seneste år, tilbage, siger forsker Flemming Splidsboel.

Siden 1992 har Ukraine haft et partnerskab med Nato, og landet erklærede i 2008, at de gerne vil være officielle medlemmer. Det ønske gentog den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, senest ved sit møde med den tyske kansler Scholz tidligere på ugen.

- Putin kan ikke acceptere et ukrainsk medlemskab af Nato, fordi det ifølge ham kommer til at svække Ruslands sikkerhed, hvis Nato rykker så tæt på, siger Flemming Splidsboel.

Nato står dog ifølge seniorforskeren fast på, at det ikke skal være op til andre lande at bestemme, hvem der træder ind i alliancen.

En militant fra den selvbestaltede folkerepublik i Donetsk holder øje med frontlinjen uden for den oprørskontrollerede by Donetsk. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Så er der også konflikten i det østlige Ukraine i Donbas-regionen, hvor russiske separatistgrupper i 2014 overtog styringen i udbryderrepublikkerne Donetsk og Luhansk.

Her har Rusland udstedt over en halv million russiske pas til de mange pro-russiske borgere i området.

Tirsdag stemte det russiske underhus, Dumaen, for, at de to udbryderrepublikker bør anerkendes som selvstændige stater og sendte efterfølgende denne anbefaling til Vladimir Putin. Den russiske præsident har dermed mulighed for at inddrage de to ukrainske republikker i den russiske føderation.

- Det vil dog være ensidigt, for Ukraine mener stadigvæk, at det er ukrainsk territorium. Det er områder, man har kæmpet om i otte år, hvor russiske separatister – med støtte fra Rusland – har kæmpet mod den ukrainske hær, siger DR’s korrespondent Steffen Kretz.

Hverken FN eller Rusland anerkender i dag regionerne som uafhængige republikker.

- Hvis republikkerne bliver inddraget af Rusland, kan et angreb fra Ukraine mod separatisterne ses som et angreb mod Rusland, som de vil kunne svare tilbage på, lyder det fra Steffen Kretz.

Hvilke krav har russerne til Nato og USA?

Præsident Putin (tv) har den seneste tid haft rig mulighed for at forklare sine bekymringer og krav over for europæiske ledere. (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)

Russerne har stillet i alt 17 krav til Nato og USA, som de ønsker opfyldt, hvis situationen omkring Ukraine skal deeskaleres.

Blandt de ni krav specifikt til Nato, ønsker Rusland, at alliancen skal opgive sine militære aktiviteter i Østeuropa. Nato-landene og Rusland må ifølge kravene ikke gennemføre øvelser over brigadeniveau eller indsætte mellem- og kortdistancemissiler på jorden i områder, hvorfra missiler kan nå den anden part.

Det største stridighedspunkt er dog, at Nato skal love, at alliancen ikke vil udvide yderligere, og at Ukraine aldrig bliver en del af alliancen.

Det har amerikanerne dog allerede afvist.

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, sagde under en pressekonference i januar ifølge det amerikanske medie LA Times, at det er et kerneprincip for USA at opretholde og forsvare Ukraines suverænitet. Det betyder, at Ukraine ifølge USA skal bevare deres ret til selv at vælge egne alliancer.

Ukraine er ikke medlem af Nato, men samarbejder med en lang række vestlige lande, som i den seneste tid har støttet landet med både træning, våben og milliardbeløb. (Foto: UKRAINIAN ARMED FORCES © Ritzau Scanpix)

- Det går helt ind i Nato’s dna, at de selv skal bestemme, hvem der skal være medlemmer, siger Flemming Splidsboel.

Blandt de øvrige otte krav til USA, vil russerne have, at amerikanerne skal afholde sig fra at opstille missiler og atomvåben uden for landets grænser, og så vil man have, at de skal trække de våben tilbage, der allerede er placeret uden for USA.

USA har i den seneste tid styrket sin tilstedeværelse på Natos østflanke - herunder i Polen. (Foto: Wojtek Radwanski © Ritzau Scanpix)

Derudover kræver russerne, at amerikanerne skal gå forrest og sikre, at Nato ikke bliver udvidet mod øst.

Grunden til, at russerne har krav rettet direkte mod amerikanerne, skyldes, at Rusland mener, at det er USA, der styrer Nato. Russerne vil derfor gerne have amerikanerne til at håndtere opgaven, siger Flemming Splidsboel.

Nato har i et brev til russerne svaret på de mange krav. Brevet blev dog ikke taget godt imod af den russiske lejr, der kaldte Nato´s svar ”respektløst” og ”ubehøvlet”.

Skal vi være bekymrede for krig?

Forsvarsminister Morten Bødskov aflagde i sidste uge besøg ved Gardehusarregimentet og den danske kampbataljon på 700-800 soldater, som er tilmeldt NATO's beredskabsinitiativ, i Slagelse. (Foto: KELD NAVNTOFT © Ritzau Scanpix)

Ifølge Flemming Splidsboel er der ingen grund til panik herhjemme.

- Jeg ser kun fem procents chance for, at der skulle udbryde krig ovenpå de seneste udviklinger. Krigen er aflyst for nu, siger seniorforskeren.

Dansk forsvar er klar til at bidrage til beskyttelse i Estland, Letland og Litauen og til dels også Polen, da landene er med i Nato. Men ifølge Splidsboel er risikoen for, at en eventuel krig breder sig til disse lande meget lille.

Danmark har sendt sendt fregatten Peter Willemoes til Østersøen for at bidrage til Nato-indsatsen for at afskrække Rusland fra at optrappe konflikten med Ukraine. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Vi skal ikke være bange for, at der kommer en krig som berører os i Danmark, og vi skal ikke være bekymrede for de danske tropper, siger Flemming Splidsboel.

Kansler Scholz og præsident Putin mødtes i går i Moskva. (Foto: SERGEI GUNEYEV © Ritzau Scanpix)

Både Putin og Scholz lagde under deres pressemøde i går vægt på, at de ville fortsætte en konstruktiv dialog, for at undgå krig.

- Hvad angår krigen har kansleren (Scholz, red.) lige sagt, at hans generation – og det er også min generation – har svært ved at forestille sig en krig. Vi vil selvfølgelig ikke have krig. Der skal være sikkerhed for alle lande, sagde Vladimir Putin under pressemødet med Scholz tidligere på ugen.

Rusland har lige nu placeret over 100.000 tropper tæt ved Ukraines grænse, samt 30.000 tropper, der deltager i militære øvelser i Belarus, som grænser op til Ukraine.

(© DR Nyheder)

Det russiske forsvarsministerium har dog de seneste dage meldt ud, at nogle tropper er på vej tilbage til deres militærbaser efter at have afsluttet øvelser.

Det har Nato dog ikke set tegn på. Derimod har alliancen ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, observeret det modsatte.

Den tyske kansler ser dog den russiske udmelding som et positivt tegn, og begge parter lagde under pressemødet i går op til mere dialog i den næste tid.

- For os tyskere og for alle europæere er det klart, at en vedvarende fred er vigtig. Derfor skal det være muligt at finde en løsning. Jeg nægter at kalde situationen udsigtsløs. For min generation er krig utænkelig, og det er vores forbandede pligt og opgave at forhindre en eskalation til krig, lød det fra den tyske kansler Scholz.