OVERBLIK I dag bliver det afgjort, om dansk nej til tyrkisk kvinde var i strid med loven

Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) har udtalt, at EU-domstolens afgørelse 'kan blive en kæmpe udfordring for det danske samfund'.

EU-domstolen skal i dag tage stilling til, om det danske tilknytningskrav over for tyrkiske statsborgere var i strid med EU-retten. (Foto: Morten Fogde Christensen (Grafik))

Var det helt efter reglerne, da de danske myndigheder for ti år siden nægtede en tyrkisk kvinde at blive familiesammenført med sin mand og fire børn, der alle boede i Danmark?

Det er spørgsmålet, som EU-domstolen i dag tager stilling til.

Sagen har allerede skabt stor debat på Christiansborg.

Og tidligere på året udtalte Mattias Tesfaye (S), der efterfølgende er blevet Danmarks udlændingeminister, at den kan blive ”en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik”.

Her får du et overblik over, hvad sagen går ud på:

Hvad drejer sagen sig om?

Sagen drejer sig om en tyrkisk kvinde bosiddende i Tyrkiet, som i 2009 ønskede at blive familiesammenført med sin mand og fire børn, der alle boede og havde fået permanent opholdstilladelse i Danmark.

Det afviste de danske myndigheder. De mente nemlig, at tilknytningen til hjemlandet var større end til Danmark, selvom resten af familien boede der.

Få hele overblikket over sagens forløb her:

Årsagen var det såkaldte tilknytningskrav, som blev indført i 2000, og som sidste år blev erstattet med et nyt integrationskrav.

Målet var fra politisk side at ”sikre ansøgerens integration i Danmark”. Det skulle blandt andet ske ved at stramme reglerne for, hvornår en udlænding kunne blive sammenført med sin familie.

Tilknytningen til Danmark skulle være stærkere end til hjemlandet, hvis de danske myndigheder skulle sige god for familiesammenføring. Og her mente de altså, at familien havde stærkere bånd til Tyrkiet end til Danmark. Også selvom manden både havde job og permanent opholdstilladelse i Danmark sammen med børnene.

Den beslutning var kvinden uenig i, og derfor lagde hun efterfølgende sag an for at få omgjort afgørelsen. Det er den sag, der endnu ikke er blevet afgjort.

Hvorfor er EU blevet blandet ind i sagen?

Det skyldes en såkaldt associeringsaftale, som Tyrkiet indgik med EU i 1960’erne.

Her fremgår det blandt andet, at tyrkiske statsborgere på en række områder skal behandles på samme måde som EU-borgere.

I 1980 blev det tilføjet, at de enkelte EU-lande ikke må indføre egne, nationale restriktioner, der gør det sværere for tyrkere at få opholdstilladelse i EU.

Spørgsmålet er derfor, om associeringsaftalen betyder, at tilknytningskravet ikke kunne bruges i forhold til tyrkiske statsborgere.

Både den forhenværende udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), og den nuværende, Mattias Tesfaye (S), har haft stort fokus på sagen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Hvor står sagen nu?

Sagen ligger lige nu hos EU-domstolen, som har til opgave at afgøre, hvordan EU-love skal fortolkes.

I marts i år kom EU’s generaladvokat, der laver forvurderinger af de sager, som EU-domstolen skal afgøre, med sin udtalelse.

Her lød det, at det var i strid med EU-retten, da de danske myndigheder brugte tilknytningskravet til at afvise den tyrkiske families anmodning om familiesammenføring.

Ifølge generaladvokaten var der tale om ”en ny restriktion” til associeringsaftalen, og det er ikke i orden.

Generaladvokatens udtalelse er ikke bindende, men domstolen plejer at læne sig op ad den i størstedelen af tilfældene.

Hvad kan konsekvensen blive, hvis Danmark taber sagen ved EU-domstolen?

Det er endnu uvist.

- Der er ganske enkelt så mange ubekendte faktorer, at det ikke er muligt at give et retvisende billede af de potentielle konsekvenser af den endnu ikke afsagte dom, sagde daværende integrationsminister Inger Støjberg (V), da hun i februar i år var i samråd om sagen.

Hun ville ikke komme ind på, hvor mange sager om familiesammenføring, der i givet fald kan blive genåbnet, hvis EU-domstolen går imod Danmark.

- Det har forlydt i pressen, at tusindvis af sager vil skulle genoptages i tilfælde af en dom, der går Danmark imod. Til det må jeg bare sige, at det, er der ikke nogen, der kan vide på nuværende tidspunkt, sagde Inger Støjberg dengang.

Hun understregede dog, at tilknytningskravet ifølge den daværende VLAK-regerings vurdering var "i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser".

- Regeringen deler selvsagt ikke generaladvokatens vurdering, udtalte hun i marts til Ritzau, da generaladvokaten var kommet med sin anbefaling.

Sagen vakte dog bekymring hos Danmark nye udlændingeminister, Mattias Tesfaye (S), som på det tidspunkt var socialdemokratisk udlængeordfører.

- Når vi kender EU-domstolen, der med ministerens ord kan være lidt ’aktivistisk’, og ikke har venner i Europa, der arbejder for vores sag, så bliver jeg lidt usikker, sagde Mattias Tesfaye og understregede, at sagen kan komme til at ”rokke ved dansk udlændingepolitik”.

Derudover har han sagt, at det potentielt kan være tale om ”en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik”.

- Det kan blive en kæmpe udfordring for det danske samfund, hvis den dom falder forkert ud, sagde han tidligere på året til Politiken.

EU-domstolen vil efter planen afsige sin dom omkring klokken 9.30.

Facebook
Twitter