OVERBLIK Internationalt dilemma: Hvad gør andre lande med IS-krigeres familier?

Omkring 8.000 udenlandske børn er strandet i flygtningelejre efter terrorgruppes fald.

De fleste af IS-familierne befinder sig i al-Hol flygtningelejren i det nordøstlige Syrien. (Foto: ALI HASHISHO © Scanpix)

To forældreløse franske børn, som også har dansk baggrund, er i går blevet evakueret fra Syrien til Frankrig i et tæt samarbejde mellem franske og danske myndigheder. Det bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice.

De to forældreløse er børn af faldne krigere fra terrorgruppen Islamisk Stat (IS), der har mistet hele sit territorium i Syrien og Irak.

Børnene var indtil evakueringen en del af en gruppe på omkring 12.000 udlændinge fra IS-familier - 8.000 børn og 4.000 kvinder - som er strandet, primært i overfyldte lejre i kurdiske områder i det nordøstlige Syrien.

Personerne i lejrene giver alvorlige hovedbrud hos myndighederne i de op til 40 lande, som de selv eller deres forældre kommer fra.

Landene er splittede i spørgsmålet om, hvad der skal ske med IS-familierne. Her er et overblik over de forskellige tilgange:

Lande mod øst åbner døren

Tilstanden i flygtningelejren Al-Hol i det nordøstlige Syrien er blevet beskrevet som "ekstremt kritisk" af FN. (Foto: AHMED MARDNLI © Scanpix)

De lande, som har udvist størst velvilje i forhold til de strandede IS-familier, finder vi i Østeuropa og Centralasien.

Omkring 4.500 statsborgere fra Rusland er rejst til Mellemøsten for at kæmpe for Islamisk Stat, og for over et år siden var russerne de første, som organiserede hjemrejser for IS-krigernes familier.

I februar var omkring 200 kvinder og børn blevet taget tilbage, men de russiske myndigheder vurderer, at 1.400 børn med russisk baggrund stadig er strandet, skriver France24.

Kosovo meddelte i april, at landet har modtaget 110 personer - næsten udelukkende kvinder og børn - fra de lejre, der huser IS-familier i Syrien. På samme måde oplyste Tajikistan i maj, at 84 børn var hentet hjem fra Irak, efter deres forældre enten var fængslet eller dræbt i kamp.

Senere på månden sagde Usbekistan, at i alt 156 statsborgere - hovedsageligt kvinder og børn - var hjemvendt fra uspecificerede konflikter i Mellemøsten. Ifølge de kurdiske myndigheder var der tale om usbekere med forbindelse til IS.

Omtrent samtidig tog Tyrkiet imod 188 børn af tyrkiske statsborgere, som Irak har anklaget for at have kæmpet for IS.

Fælles for de fleste af de nævnte lande er, at de alle har et relativt stort antal statsborgere, som har sluttet sig til IS.

Det gælder ikke helt i samme grad USA, som til gengæld er gået forrest ved direkte at opfordre andre lande til at tage deres statsborgere hjem. Amerikanerne har selv hentet et mindre antal kvinder og børn, samt tre IS-krigere, der nu bliver retsforfulgt.

Tyskland og Sverige: Børnene er ofre

Svenske Patricio Galvez hentede syv børnebørn i Irak.

Lidt over ti børn er siden marts blevet sendt til Tyskland fra Irak, og i begyndelsen af denne måned kunne flere tyske medier berette, at de tyske myndigheder har indvilliget i at hente fire børn hjem fra Syrien. Den officielle tyske holdning er, at IS-børnene er "ofre" og skal hentes hjem, hvis de har familie, der kan tage sig af dem.

En lignende holdning finder man i Sverige, hvor myndighederne i maj kunne fortælle, at den kendte, svenske IS-terrorist Michael Skråmos' syv forældreløse børn var hentet ud af en lejr i Syrien og bragt til Irak, hvorfra de senere fløj til Sverige sammen med deres morfar.

Sverige oplyste i begyndelsen af måneden, at man vil hente yderligere fem IS-børn hjem fra Syrien.

Andre EU-lande: Fra sag til sag

Den franske kvinde Christine Morin viser et foto af sin søn Thomas, der sluttede sig til IS i 2015. Christine Morin kæmper i dag for at få sit 18 måneder gamle barnebarn og barnets mor til Frankrig. (Foto: Eric Cabanis © Scanpix)

I forbindelse med nyheden, om to IS-børn med dansk baggrund er hentet til Frankrig, oplyser det danske udenrigsministerium i dag, at man bedømmer "de konkrete sager enkeltvis", og at de ansvarlige myndigheder vurderer, "hvad der er den bedste løsning i hver enkelt sag."

Denne "fra sag til sag" tilgang går igen i en række EU-lande, som hidtil har modsat sig at tage imod større grupper af strandede IS-familier.

Der er tilsyneladende ved at komme skred i sagsbehandlingen, for den seneste tid har budt på adskillige nyheder om IS-børn, som er hentet ud af lejre i Syrien og Irak.

Frankrig modtog mandag 12 forældreløse børn fra Syrien. Det skete efter lang tids nølen og stor offentlig modstand, skriver France24. Det er to af disse børn, som også har dansk baggrund. I den samme gruppe var der to børn fra Holland. Frankrig har tidligere hentet seks børn i Syrien og Irak.

Belgien har registreret mindst 160 børn af IS-krigere, som har mindst en belgisk forælder. Den belgiske regering har lovet at modtage børn under 10 år, mens de øvrige tilfælde vil blive vurderet fra sag til sag.

Uden for EU har Norge i begyndelsen af måneden for første gang hjembragt fem børn, der har en norsk mor. Kvinden er forsvundet, mens faren, som ikke er nordmand, er død.

Tunesien er lukket

En tunesisk kvinde, der var gift med en IS-kriger, vasker gulv i en flygtningelejr i Syrien i 2017. (Foto: Rodi Said © Scanpix)

Tunesien er en af de største leverandører af krigere til IS. Omkring 5.000 tunesere havde i 2015 sluttet sit til terrororganisationen i Libyen og Syrien, sagde FN.

Dermed er der i sagens natur et stort antal strandede børn, som har tunesiske rødder. Men hidtil har Tunesien helt afvist at hente børn hjem fra Irak og Syrien.

Tuneserne frygter, at børnenes radikaliserede forældre vil følge efter, hvis først døren bliver åbnet på klem, siger organisationen Rescue Association of Tunisians Trapped Abroad.

Facebook
Twitter