"Copyright i det digitale indre marked."
Det lyder måske kedeligt, men sjældent har et punkt på Europa-Parlamentets dagsorden vakt så stor furore som netop dette punkt, som parlamentarikerne stemte om i dag.
En lang række kendte personer har blandet sig i debatten: Fra opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-Lee, over Wikipedia-stifteren, Jimmy Wales, til sangeren Paul McCartney.
Sideløbende har teknologigiganter som Google og Facebook postet store summer i lobbyarbejde, mens græsrødder har bombarderet europaparlamentarikerne med henvendelser.
Her er et overblik over sagen og dens aktører:
Hvad handler det om?
Striden begyndte for alvor i 2016, da EU-Kommissionen fremlagde et forslag til en reform af copyright-reglerne for det indhold, som bliver delt på internettet.
Kommissionen ønsker at beskytte ophavsretten ved at sikre betaling til skabere af for eksempel musik, bøger og artikler, når deres værker spredes på nettet.
Hvorfor er det omstridt?
To artikler i Kommissionens forslag har skabt ballade.
Det gælder især artikel 13, som kræver at platforme som Google og Facebook aktivt forhindrer deres brugere i at uploade materiale, som er beskyttet af ophavsretten.
Modstandere af artiklen siger, at platformene kun kan forhindre ulovlig upload ved at installere computerstyrede filtre. Filtrene er ikke bare meget dyre, siger kritikerne - de har også en tendens til at være for fintmaskede, så indhold bliver bremset, blot der er den mindste mistanke om brud på ophavsretten.
På samme måde har der været store betænkligheder ved forslagets artikel 11, der har til formål at give aviser og andre udgivere mulighed for at tjene penge, når en platform som eksempelvis Google News linker til eller viser uddrag af deres artikler.
Hvem er for og imod?
Tilhængerne af copyright-reformen tæller - måske ikke så overraskende - virksomheder og personer, som er indehavere af ophavsret.
Pladeselskaber, forlag og brancheorganisationer for udøvende kunstnere har ført kampagne for at få reformen vedtaget - blandt andet med støtte fra Beatles-legenden Paul McCartney.
Gruppen af modstandere er noget mere sammensat.
Den tæller dels store teknologivirksomheder som Google og Facebook, der har lavet et storstilet lobbyarbejde for at bremse de nye regler, der står til at ramme dem hårdt.
Men også en lang række organisationer og aktivister, der kæmper for frihed på internettet, har bimlet med alarmklokken - ikke fordi de elsker Google og Facebook, men fordi de frygter øget kontrol og censur.
Undervejs har selveste internettets "fader", Tim Berners-Lee, samt medstifter af onlineleksikonet Wikipedia, Jimmy Wales, advaret mod de nye EU-regler.
De mest bekymrede taler ligefrem om "internettets død", ligesom der har været advarsler om, at memes og parodier nu ville blive forbudt.
Har kritikken haft effekt?
Debatten om copyright-reformen har været meget ophedet.
Kritikkerne har beskyldt tilhængerne for at male skønmalerier, mens de selv er blevet anklaget for at føre skræmmekampagne.
Diskussionen bliver ikke lettere af, at selve reformen og behandlingen af den er så indviklet, at selv de direkte involverede bliver forvirrede, skriver magasinet The Verge.
Men uanset hvad gjorde kritikken så stort indtryk på medlemmerne af Europa-Parlamentet, at de stemte imod forslaget i juli.
Siden har parlamentarikerne indsendt over 200 ændringsforslag, som førte frem til det kompromis, der blev vedtaget i dag.
Den tyske europaparlamentariker Axel Voss, der har stået i spidsen for kompromiset, oplyser, at den ændrede tekst søger for, at mindre internetplatforme og nyhedstjenester bliver undtaget fra reglerne.
De mest omstridte artikler i lovteksten - 11 og 13 - findes stadig.
Hvad sker der nu?
Efter den meget offentlige proces i Europa-Parlamentet skal copyright-reformen nu gøres helt færdig i et lukket forum med deltagelse af parlamentet, EU-Kommissionen og EU's medlemslande.
Sidstnævnte har dog allerede givet deres principielle støtte til forslaget, så der er ikke forventning om store ændringer.
På samme måde ville det komme som en stor overraskelse, hvis Europa-Parlamentet stemmer imod, når de endeligt skal tage stilling til spørgsmålet i januar 2019.
Herefter skal de nye regler indarbejdes i de enkelte medlemslandes lovgivning, hvor der igen bliver mulighed for individuel fortolking.