OVERBLIK Kampen om klodens kolde top

Få overblik over hvilke lande, der gør krav på den arktiske havbund og hvem der bestemmer, hvordan den fordeles.

En havbund i et af klodens koldeste klimaer er blevet en politisk varm kartoffel.

Kampen handler om havbunden, der ligger 4.300 kilometer under overfladen ved Nordpolen. Havbunden hører ikke til et lands territorium endnu.

Danmark, Rusland og Canada gør krav på havbunden, fordi de har kystlinjer ud til polarhavet ved Arktis. Danmark er med i kraft af rigsfællesskabet med Grønland.

De tre lande kan gøre krav på en del af Arktis, hvis de kan dokumentere over for FN, at området er en naturlig forlængelse af deres territorium.

Ingen råstoffer på bunden

Danmark argumenterer for, at den såkaldte Luminosov-bjergryg, der er Grønlands grundfjeld under det arktiske ocean, er en naturlig forlængelse af Grønlands kontinentalsokkel.

Området, som landene gør krav på, gælder kun havbunden og eventuelle råstoffer dernede -ikke fisk og havet, som er internationalt farvand.

I øjeblikket er der ikke kendskab til olie, mineraler eller andre råstoffer i havbunden.

FN bruger 10-15 år på at vurdere krav

Alle landes krav til havbunden skal være videnskabeligt underbyggede og godkendt af FN, inden de politiske forhandlinger kan gå i gang.

FN's havretskommission bruger de næste 10-15 år på at vurdere, om Danmarks krav til havbunden er videnskabeligt korrekt. Forløbet tager så lang tid, fordi Danmarks krav er nummer 55 i FN's kø.

Politisk armlægning efter FN-godkendelse

Hvis landenes data overlapper, kan FN-kommissionen godt nå frem til, at flere lande har krav på det samme område. I så fald skal FN-kommissionens godkendelse danne grundlag for den efterfølgende politiske armlægning mellem landene om, hvordan havbunden skal fordeles.

Tre lande vil have samme bid af bunden.

Det danske territoriekrav til havbunden kan komme til at kollidere med Canada og Ruslands, hvis de også påkalder sig et tilhørsforhold til Luminosov-ryggen.

Alle tre lande har vist stor interesse for området under den arktiske is.

Danmark:

Danske diplomater har mandag formelt indsendt et krav til FN på 895.541 kvadratkilometer af havbunden omkring Nordpolen. Det svarer til et område, der er tyve gange så stort som Jylland, Fyn og øerne tilsammen.

Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard, siger til Politiken, at Danmark gør krav på Arktis for at få en større stemme i verden, og fordi Arktis fylder meget i verden og vil fylde endnu mere i fremtiden.

Rusland:

Rusland indsendte i 2001 et foreløbigt krav på en del af havbunden op til Nordpolen.

Kravet skal dog underbygges af videnskabelige data, der ventes afleveret til FN inden for et halvt år. Rusland har de senere år øget tilstedeværelsen i Arktisregionen blandt andet med militærlufthavne og olie- og gasboringer.

I 2007 nåede en russisk atom-ubåd som de første havbunden i Arktis, hvor de plantede et russisk flag af titanium.

Canada:

Canadas premierminister, Stephen Harper, fyrede i 2013 en ekspertgruppe, der havde udformet anbefalingerne til Canadas krav. Anbefalingen lød, at Canada ikke havde krav på Nordpolen.

Premierminister Harper udsatte derefter Canadas krav på området på ubestemt tid, mens nye eksperter leder efter videnskabelige beviser, der kan understøtte kravet.

Danmark godkendte en FN-konvention i 2004, der bestemmer, hvordan kampen om Arktis afgøres. Konventionen giver landene ti år til at kortlægge hvor meget havbund, man vil gøre krav på.

Danmark har brugt tolv år og 330 millioner kroner på at indsamle videnskabelige data og udforme kravet på havbunden.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter