OVERBLIK: Konflikten mellem Rusland og Ukraine tager til. Gør de klar til krig?

Der har ikke været så mange russiske soldater ved de ukrainske grænser siden 2014.

Konflikten mellem Ukraine og Rusland blusser op igen med oprustning ved grænserne (Foto: OLEKSANDR KLYMENKO © Scanpix)

Man skal ikke mange år tilbage for at se lignende billeder fra de ukrainske grænser.

Billeder af soldater, kampvogne og andet militært isenkram fra både Ukraine og Rusland klar til kamp, hvis situationen skulle udvikle sig.

Men selvom billederne vækker minder, så er der en stor forskel mellem dengang og nu.

For situationen lige nu har ikke udviklet sig til de voldelige og dødelige kampe, vi så dengang, da konflikten mellem de to lande begyndte.

Det var i 2014, hvor den daværende ukrainske præsident Janukovitj blev afsat, og Rusland annekterede Krim-halvøen og aktivt støttede de prorussiske separatister i Donbas-regionen.

Men i dag er soldaterne der igen. Både russiske og ukrainske.

Og de puster sig op.

Den situation har fået flere vestlige ledere til at holde vejret og følge stærkt med i situationen.

Men hvad sker der mellem de to lande, og gør de klar til krig?

Få overblikket her.

Hvad sker der?

Ukrainsk soldat ved frontlinjen ved Donetsk. Han befinder sig ikke langt fra de prorussiske separatister i området. (Foto: Str © Scanpix)

Den syv år lange konflikt mellem Ukraine og Rusland tager til igen. For Rusland har indsat mange tusinde soldater ved flere grænser til Ukraine. Samtidig ser man også en oprustning fra ukrainsk side.

De russiske soldater er placeret ved Krimhalvøen og ved det østlige og nordlige Ukraine.

Ifølge Ukraine har Rusland opmarcheret omkring 80.000 soldater omkring Krimhalvøen og Nord- og Østukraine.

Og tidligere i dag fortalte Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, at man havde indsat to armékorps og tre luftbårne styrker ved Ruslands vestlige grænser.

De er i gang med en øvelse, der er færdig om to uger og skal sikre landet mod en trussel fra militære aktioner fra Nato, siger Sjojgu.

Hvis man skal finde et lignende antal soldater, så skal man tilbage til konfliktens start i 2014, fortæller Matilde Kimer, der dækker Rusland og Ukraine som korrespondent for DR.

- Antallet af soldater, som vi ser nu, er det højeste siden 2014. Det er også det, som gør, at man internationalt er voldsomt bekymrede over, hvad der ligger bag, forklarer hun.

Begge sider melder om tab af menneskeliv i forbindelse med den nuværende situation.

Ifølge Ukraine har man mistet omkring 26 mand, hvorimod de prorussiske separatister i Østukraine melder om flere end 20 dræbte i år.

Hvorfor sker det lige nu?

Både russiske og ukrainske tropper er placeret ved Krimhalvøen og ved det østlige og nordlige Ukraine. (Foto: Str © Scanpix)

Der er næppe én enkelt årsag, men derimod flere forskellige ting, der kan medvirke til timingen.

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har trinvis ændret kurs fra at være kompromissøgende til mere konfrontatorisk.

Han har blandt andet iværksat en operation mod russisksindede politiske kræfter, der har resulteret i, at tre prorussiske medier blev fjernet fra sendefladen i februar, fortæller Matilde Kimer.

- Man er gået i gang med aktivt at rydde ud i de prorussiske stemmer, som man anser for at være propagandister, forklarer korrespondenten.

Den indsats har også ramt den prorussiske oligark og politiker Viktor Medvedchuk. Han er nære venner med den russiske præsident, Vladimir Putin. Og i februar i år blev han underlagt en række sanktioner.

Herudover oplever man problemer med vandforsyningen på den annekterede halvø Krim. Og den situation har også lagt et pres på regeringen i Moskva.

- Man står i en decideret vandkrise. Befolkningen i Krim og de mange russere,som flyttede til Krim i forbindelse med annekteringen, har man problemer med at forsyne med vand, fortæller Matilde Kimer.

Fra ukrainsk side har man også peget på den indenrigspolitiske situation i Rusland som en årsag.

Man mener, at den russiske oprustning skal fjerne opmærksomheden fra indenlandske problemer som fængslingen af oppositionslederen, Aleksej Navalny forud for et parlamentsvalg i september i år.

Har vi set det før?

Billede fra 2014 hvor Rusland annekterede Krim. Krim blev i 1954 en del af Ukraine og var efter Sovjetunionens fald i 1991 et ukranisk autonomt område (Foto: Shamil Zhumatov © Scanpix)

Omkring 14.000 mennesker har indtil videre mistet livet, siden den væbnede konflikt startede tilbage i 2014 i Donbas-regionen i det østlige Ukraine.

Efterfølgende har der været adskillige forsøg mellem de to parter på at komme frem til en politisk løsning.

- Det er fuldstændigt umuligt ikke at trække paralleler til 2014 og den koncentration af russiske soldater, vi så både på Krim og ved grænsen til Østukraine frem mod annektering og det væbnede oprør i Østukraine. Det er det, der i høj grad bekymrer den ukrainske hær, siger Matilde Kimer.

Konflikten var på sit højeste i det første år, og i 2015 gik parterne sammen om den såkaldte Minsk-aftale II, der indeholdt en våbenhvile.

Men kampene fortsatte på trods af aftalen, og i 2019 blev parterne enige om at prøve at indgå en vedblivende våbenhvile.

Russisk armlægning med USA?

Den russiske præsident, Vladimir Putin. Rusland opmarcheret flere tusinde soldater ved Ukraine. (Foto: SPUTNIK © Scanpix)

Men situationen bliver også set som et udtryk for en russisk styrkeprøve på USA, hvor man prøver at teste den nye amerikanske præsident, forklarer Matilde Kimer.

- Der er en meget klar forståelse hos de russiske analytikere, at man forsøger at teste præsident Biden. Man vil se, hvor meget af den amerikanske opbakning til Ukraine, der bare er ord, og hvor meget der er militære kræfter bag.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil USA sende to skibe til Sortehavet i denne uge, der blandt andet omkranser Krim-halvøen. Og med Joe Biden ved roret er linjen overfor Rusland også en anden, fortæller Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet i russisk og forhenværende forsvarsattache i Ukraine.

- USA ønsker at vise Rusland, at man modsat i 2014, da Rusland invaderede Krim, nu er klar og holder nøje øje med hvert eneste skridt Rusland foretager sig, sagde Claus Mathiesen til DR's Orientering i går.

Hvad skal der ske nu?

I dag mødtes Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg ved Natos hovedkvarter i Bruxelles. (Foto: pool © Scanpix)

I dag mødtes den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Og her lød beskeden fra generalsekretæren således:

- Rusland skal øjeblikkeligt stoppe denne militære optrapning i og omkring Ukraine og stoppe sine provokationer.

Men den hjælp, som Ukraine søger fra de vestlige lande, ser Rusland som et forsøg på at hælde benzin på bålet.

- Lige nu er vi trådt ind i en fase, hvor der er et meget stort diplomatisk arbejde i gang fra Ukraines side for at samle de vestlige ledere bag sig. Og det bliver fra russisk side opfattet som en provokation, siger Matilde Kimer.

Ifølge Rusland er oprustningen ved Ukraine blot en del af en øvelse for at sikre landets sikkerhed. Den sikkerhed, mener man, er truet af Nato og organisationens øvelser i området. For på stats-tv sagde forsvarsministeren, Sergej Sjojgu, tidligere i dag, at Nato har planer om at indsætte 40.000 soldater ved russiske grænser.

- Som svar på alliancens militære aktiviteter, der truer Rusland, har vi taget de fornødne foranstaltninger, lød det fra forsvarsministeren.

Den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken er også taget til Natos hovedsæde i Bruxelles, hvor han blandt andet mødtes med den ukrainske udenrigsminister for at diskutere situationen.

- Vi ser den største koncentration af russiske styrker ved Ukraines grænser siden 2014. Det er ikke kun dybt bekymrende for Ukraine, men også for USA og mange af vores allierede og partnere, lød det fra Anthony Blinken efter mødet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk