OVERBLIK Olie, våben og Snapchat: Fire grunde til at Saudi-Arabien er svære at straffe

Det tætte forhold mellem USA og Saudi-Arabien risikerer nu at blive forværret efter sagen om Khashoggi.

USA og Saud-Arabien har haft tætte forbindelser i flere årtier. Ikke mindst på grund af saudiarabernes forbrug af amerikanske våben. På billedet viser præsident Donald Trump de mange våbenaftaler frem sammen med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, under et pressemøde i Det Hvide Hus i marts i år. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

Stening, henrettelser og manglende pressefrihed, ytringsfrihed og ligestilling.

Når det kommer til menneskerettigheder ligger Saudi-Arabien år efter år i den tunge ende. Noget så elementært som en kvindes ret til at køre bil er først blevet lovligt i år. Og når det kommer til kritik af kongedømmet, er der nul tolerance.

Saudi-Arabien benytter sig ifølge menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch flittigt af dødsstraf, når det kommer til systemkritikere.

Én af de mest kendte systemkritikere er journalist Jamal Khashoggi, der fra sit hjem i USA har skrevet kritiske klummer om hjemlandet for mediet Washington Post.

Jamal Khashoggi er ikke set siden, at han gik ind på Saudi-Arabiens konsulat i Tyrkiets største by, Istanbul, 2. oktober, hvor han skulle have styr på nogle dokumenter i forbindelse med sit bryllup med sin tyrkiske forlovede.

De tyrkiske myndigheder hævder, at journalisten blev myrdet af agenter fra Saudi-Arabien på konsulatet, hvilket Saudi-Arabien dog benægter.

Tyrkiske og saudiarabiske efterforskere har brugt det meste af natten på konsulatet for at lede efter spor.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet Saudi-Arabien med ”alvorlig straf”, hvis det viser sig, at saudiarabiske gerningsmænd har dræbt Khashoggi.

Men det er ikke så lige til for USA at sanktionere Saudi-Arabien, fortæller DR Nyheders internationale korrespondent, Steffen Gram.

- Man skal huske på, at Saudi-Arabien var det første land, som Donald Trump besøgte som amerikansk præsident. USA's våbenleverance til Saudi-Arabien har en værdi på 110 milliarder dollars (omkring 710 milliarder kroner, red.). Og Trumps svigersøn Jared Kushner er meget tæt med den saudiarabiske kronprins, så der er meget tætte forbindelser.

Herunder kan du blive klogere på, hvor man kan sanktionere Saudi-Arabien, og hvorfor kongedømmet er så svære at straffe:

1. Olie, olie og mere olie

Saudi-Arabiens undergrund flyder med olie. Saudi-Arabien er i besiddelse af omkring 18 procent af klodens beviste oliereserver, hvilket gør Saudi-Arabien til verdens største olieeksportør.

Hvis USA og andre lande vælger at sanktionere Saudi-Arabien, kan svaret fra kongedømmet blive, at de lukker for oliehanen.

- Når amerikanerne vil have, at de sætter olieproduktionen op for at sænke olieprisen, så gør Saudi-Arabien det og omvendt, forklarer Steffen Gram.

Det vil meget sandsynligt betyde markante stigninger på olieprisen, hvilket både vil kunne mærkes ved benzinstanderen, men også på verdensøkonomien.

2. Våben for mange milliarder

Én af de største grunde til, at USA vil tøve med at sanktionere Saudi-Arabien, er våbenproduktion. Saudi-Arabien er indehaver af verdens tredjestørste forsvarsbudget. Og store dele af det budget bliver brugt på våben produceret i USA.

De eneste, der importerer flere våben, er Indien. 61 procent af de importerede våben kommer fra USA, hvilket betyder arbejde til tusinder af amerikanere.

USA er langt fra de eneste, der leverer våben til Saudi-Arabien. Det gør både Tyskland, Frankrig og Storbritannien også.

Hvis Saudi-Arabien bliver sanktioneret, kan det betyde, at de kigger mod Kina og Rusland i stedet for mod Vesten, når de skal købe våben.

Under et pressemøde i Det Hvide Hus i marts i år fortalte præsident Trump om våbenleverancen til Saudi-Arabien, der kan løbe op i omkring 2300 milliarder kroner. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

3. Snapchat, Uber og alle de andre

Det er dog ikke kun amerikanske våben, som Saudi-Arabien bruger milliarder på. Sidste år handlede USA og Saudi-Arabien med hinanden for tæt på 300 milliarder kroner.

Og saudiaraberne har også sat sine spor i USA's Silicon Valley, hvor alle de store tech-giganter holder til. Taxatjenesten Uber modtog blandt andet en investering på mere end 20 milliarder kroner fra Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond i 2016.

I år gjorde investeringsfonden, som styres af kronprins Mohammed bin Salman, sig også bemærket ved at købe tre til fem procent af elbilproducenten Teslas aktier til en værdi på mellem 11 milliarder 19 milliarder kroner.

Og det er ikke kun den offentlige investeringsfond, der lægger milliarder i de amerikanske virksomheder. Også rigmænd som prinsen Alwaleed Bin Talal smider milliarder efter tech-giganter. Han har blandt andet investeret i de sociale medier Twitter og Snapchat.

Her ses prins Alwaleed bin Talal med den britiske prins Charlesi 2014. (Foto: pool © Scanpix)

4. Sikkerhedspolitik og offensiv

Men det er ikke kun penge, der forbinder USA og Saudi-Arabien. Saudiaraberne spiller nemlig også en vigtig rolle, når det kommer til amerikansk sikkerhedspolitik, fortæller Steffen Gram.

- Saudi-Arabien er et nøgleland, når det handler om den amerikanske offensiv over for Iran. Saudi-Arabien er en nøglespiller, når det handler om finansiering af alt, hvad amerikanerne gør i Mellemøsten – også når det handler om Syrien og modstanden mod præsident al-Assad.

Saudi-Arabien er også både med i den amerikansk-ledede koalition, der har kæmpet mod terrorbevægelsen Islamisk Stat, og de har sammen med 40 andre muslimske stater dannet en anti-terror-koalition.

Hvis Saudi-Arabien bliver sanktioneret, kan det altså også true de sikkerhedspolitiske samarbejder.