OVERBLIK Sådan blev en revolution til verdenskrise i Ukraine

Få et overblik over, hvordan en ukrainsk revolution er blevet til en betændt nervekrig med Rusland.

Ukrainske soldater hviler ud efter kampe med prorussiske separatister i den uroplagede Donetsk-region. (Foto: OLEKSANDR RATUSHNIAK © Scanpix)

Da Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, i november 2013 besluttede at trække sig ud af en

handelsaftale
med
EU
, gik tusinder ukrainere på gaden og startede protester, der i sidste ende ledte til hans afskedigelse.

I marts reagerede Rusland ved at annektere den ukrainske region Krim, og uroen i det østlige Ukraine, hvor

tilstedeværelsen
af prorussere er stor, er blevet
permanent
, selv om der af og til kommer
meldinger
om fredsforhandlinger.

Her følger en gennemgang af begivenhederne:

Oktober 2014:

En schweizisk nødhjælpsarbejder fra Røde Kors bliver dræbt 2. oktober, da mortergranater slår ned i en bygning i midten af Donetsk, som er en

højborg
for de prorussiske separatister i Ukraine.

Få dage senere dræber ukrainske tropper 12 separatister.

16. oktober mødes Ruslands præsident Putin og Ukraines præsident Porosjenko i Milano i forbindelse med det Europæisk-Asiatiske ASEM.

Her bliver de enige om en foreløbig aftale om gasforsyninger til de ukrainske borgere, hvor Ukraine skal betale 385 dollar (cirka 2100 kroner) for 1000 kubikmeter gas fra Rusland. Det er 100 dollar mindre end den tidligere aftale.

  • Tæt på 168.000 har søgt beskyttelse i Rusland. (Foto: Dmitry Serebryakov © Scanpix)
  • De mange hundredetusinde er flygtet efter konflikten mellem pro-russere og ukrainere, der brød ud efter revolutionen, der sendte præsident Janukovitj på flugt. (Foto: Dmitry Serebryakov © Scanpix)
  • 824.000 mennesker fordrevet under Ukraine-konflikt. (Foto: Alexander Khudoteply © Scanpix)
  • Flygtninge fra det sydøstlige Ukraine venter, under ankomst i en flygtningelejr i Donetsk. (Foto: Sergei Venyavsky © Scanpix)
  • Børn taler med hinanden i lejren "Zharki", hvor folk, der er flygtet fra kampene i de østlige regioner af Ukraine bor. (Foto: Ilya Naymushin © Scanpix)
  • Ukrainske flygtninge ser en russisk humanitær konvoj, som krydser grænsen til Ukraine. (Foto: Sergei Venyavsky © Scanpix)
  • Søndag holdes der parlamentsvalg i Ukraine. Her passerer folk valgkampstelte i Kiev. (Foto: Valentyn Ogirenko © Scanpix)
  • Forberedelserne til søndagens parlamentsvalg er i fuld gang. Valget skal skabe forandring og politisk stabilitet efter revolutionen (Foto: Valentyn Ogirenko © Scanpix)
  • En mand forbereder en valgurne på et valgsted i den østlige ukrainske landsby Kamyshevakha. (Foto: Roman Pilipey © Scanpix)
1 / 9

Samtidig fortsætter våbenhvilen med at være skrøbelig, da separatister og regeringens styrker

gentagne
gange støder sammen i udkanten af Donetsk.

FN
's Flygtningehøjkommissariat vurderer, at over 800.000 personer er blevet fordrevet fra deres hjem under Ukraine-konflikten.

Næsten 4000 mennesker har mistet livet i konflikten. 168.000 har søgt

tilflugt
i Rusland.

26. oktober går ukrainerne til valg for at vælge nye medlemmer af parlamentet.

Allerede inden valget er der uroligheder. Og dagenh før angriber hackere landets valghjemmeside. Embedsmænd benægter dog russiske forlydender om, at systemet for stemmeoptælling var blevet sat ud af spil.

Det ventes, at de

EU
-venlige partier får flest stemmer ved
parlamentsvalget
. Nuværende præsident Petro Porosjenkos politiske blok er spået til at blive den dominerende magt i parlamentet, hvor prorusserne til gengæld får mindre indflydelse.

36,514,491 er registrerede vælgere i Ukraine. Men omkring 13 procent af vælgerne har ikke mulighed for at stemme på grund af konflikten med Rusland.

Parlamentet har hidtil haft 450 medlemmer, men Ruslands annektering af halvøen Krim betyder, at der nu bliver 12 færre. På Krim, der i Rusland opfattes som russisk, skal borgerne slet ikke stemme.

September 2014:

Rusland og Ukraine indgår en våbenhvile på et møde i den hviderussiske hovedstad Minsk.

Våbenhvilen
er den mest lovende under konflikten, men den bliver brudt flere gange, hvor soldater på begge sider mister livet.

Ukraines

parlament
i hovedstaden Kijev vedtager en lovgivning, der giver indbyggerne i de russisktalende
regioner
i Østukraine
begrænset
selvstyre
.

Men det er ikke nok for de prorussiske

oprørsgrupper
, der meddeler, de agter at holde valg om
selvstyre
2. november.

25. september holder ukraines premiereminister en tale ved

FN
's generalforsamling, der opfordrer Vesten til fortsat at fastholde sanktionerne mod Rusland og russiske interesser.

- Russiske tropper er fortsat aktive i Østukraine. Vi beder Rusland om at trække disse tropper ud og begynde virkelige forhandlinger. Til trods for våbenhvilen dør ukrainske soldater og

civile
hver dag, sagde Arsenij Jatsenjuk.

29. september dør syv ukrainske soldater i det værste angreb siden våbenhvilen.

Ifølge

FN
har flere end 3.200 mennesker mistet livet i konflikten siden april.

August 2014:

Mindst 260.000 ukrainere er blevet fordrevet fra deres hjem, oplyser

FN
's flygtningeorganisation UNHCR.

Satellitbilleder beviser ifølge Nato, at mange russere kæmper for oprørerne i det østlige Ukraine.

Rusland sender en nødhjælpskonvoj ind over grænsen til Ukraine, hvilket får regeringen i Kijev til at erklære, at landet er blevet invaderet.

En unavngiven Nato-talsmand fortæller, at der er 1.000 russiske soldater, der kæmper i Ukraine,

Juli 2014:

Internationalt Røde Kors erklærer, at der er

borgerkrig
i Ukraine.

Et

passagerfly
fra Malaysian Airlines styrter ned i et oprørskontrolleret område i Østukraine. Alle 298 om bord bliver dræbt. Flyet blev med al sandsynlighed skudt ned.
FN
har senere igangsat en større undersøgelse af flystyrtet.

EU
og USA strammer de økonomiske
sanktioner
mod Rusland, fordi de mener, at landet er
involveret
i de blodige kampe i det østlige Ukraine.

Juni 2014:

27. juni: Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, underskriver en

handelsaftale
med
EU
og skubber sig
endegyldigt
væk fra Rusland.

4. juni: Den erfarne danske OSCE-observatør tilbageholdes på 10. dag i Ukraine, og der er fortsat ingen tegn på løsladelse, lyder det i en pressemeddelse fra OSCE.

Den russiske præsident, Putin, siger, at det var alt for farligt at overlade Krims skæbne til politikerne i Kijev.

Maj 2014

31. maj: OSCE oplyser, at to hold af

ubevæbnede
observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) fortsat savnes i det østlige Ukraine, hvor voldsomme kampe dagligt udkæmpes mellem separatister og militæret.

En erfaren dansk observatør er blandt de savnede.

28. maj: Endnu et hold OSCE-observatører forsvinder i Donetsk i Ukraine. To dage før er et hold på fire - heriblandt en dansker - blevet tilbageholdt.

26. maj: Det ukrainske militær sætter kamphelikoptere og faldskærmstropper ind imod separatister, der tidligt om morgenen overtog kontrollen med lufthavnen i Donetsk. Kampene udvikler sig til nogle af de hidtil hårdeste i den månedlange konflikt.

Ifølge

valgobservatører
fra den europæiske samarbejdsorganisation OSCE, blev det ukrainske præsidentvalg gennemført tilfredsstillende.

OSCE mister kontakten til et hold på fire internationale observatører fra Danmark, Tyrkiet, Estland og Schweiz.

25. maj: Det ukrainske præsidentvalg giver en sikker sejr til favoritten Petro Porosjenko, som også er kendt som Chokoladekongen. Han erklærer sig selv som vinder af valget.

Den nye ukrainske præsident Petro Porosjenko. (Foto: Gleb Garanich © Scanpix)

Han lægger hurtigt op til en hård linje over for separatisterne i det østlige Ukraine.

19. maj:

Natos
generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, siger, at Nato ikke har registreret tegn på den russiske tilbagetrækning fra Ukraines grænser, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at han har
beordret
. Det er tredje gang, Putin ikke holder et løfte, lyder det fra Fogh.

11. maj: Folkeafstemningen i de to østukrainske

regioner
Lugansk og Donetsk afsluttes. Efterfølgende viser det sig, at henholdsvis 96 og 89 procent har sagt ja til løsrivelse.

Folkeafstemningen fordømmes af både USA, europæiske lande og regeringen i Kijev.

7. maj:

Separatister
i Donetsk og Lugansk bebuder, at de søndag den 11. maj vil afholde en
folkeafstemning
om uafhængighed og løsrivelse fra det øvrige Ukraine. Den russiske præsident, Vladimir Putin, opfordrer dem dog til at droppe den.

6. maj: Ukrainsk militær træder i karakter og angriber prorussiske oprørere i byen Slavjansk. Over 30 prorussere mister livet i kampenen.

4. maj: Hundredevis af prorussiske separatister går til angreb på en politistation i byen Odessa. Flere fanger befries.

3. maj: Op mod 40 prorussere omkommer under en brand i en bygning i den ukrainske by Odessa.

Myndighederne
betragter branden som en "mordbrand". Samtidig er der
meldinger
om adskillige dræbte i sammenstød mellem ukrainere og prorussere i byen Kramatorsk.

Danmarks forsvarsminister Nicolai Wammen (S) bekræfter, at den danske OSCE-observatør John Christensen frigives af de prorussiske separatister i Slavjansk.

2. maj: Situationen i Østukraine eskalerer, da to ukrainske helikoptere bliver skudt ned af prorussiske luftværnsraketter, og begge piloter dræbes.

Det sker, efter at ukrainsk militær igangsætter en omfattende aktion ved byen Slavjansk. Ni prorussiske checkpoints overtages af ukrainsk militær, og flere separatister tages til fange.

Den nye ukrainske præsident Petro Porosjenko. (© Scanpix)

1. maj: I en telefonsamtale beder den tyske

forbundskansler
, Angela Merkel, Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at hjælpe med at befri syv europæiske militærobservatører, heriblandt en dansker.

Putin svarer, at nøglen til en løsning er, at de ukrainske styrker i den østlige del af landet trækkes væk, at volden ophører, og at der indledes en national dialog.

April 2014

30. april: Den internationale valutafond IMF giver Ukraine en hjælpende hånd på 17 milliarder dollars over de næste to år.

28. april: Både USA og

EU
indfører flere
sanktioner
mod russiske politikere, forretningsfolk og virksomheder.

27. april: Den

selvudnævnte
borgmester i Slavjansk, Vjatjeslav Ponomarjov, som har ansvaret for tilfangetagelsen af OSCE-observatørerne i Østukraine, viser gruppen frem for pressen. Svenskeren i gruppen bliver senere frigivet, fordi han har diabetes.

Den danske OSCE-observatør, John Christensen, fortæller, at han efter omstændighederne har det godt.

25. april: En dansker og 12 andre i en OSCE-gruppe bliver taget som gidsler i det østlige Ukraine og beskyldes for spionage.

Den lokale oprørsleder og

selvudnævnte
borgmester for separatisterne i Slavjansk, Vjatjeslav Ponomarjov, bekræfter, at observatørerne er blevet tilbageholdt. Det er sket, fordi der en "spion" for regeringen i Kijev iblandt, oplyser han.

Den nye ukrainske præsident Petro Porosjenko. (Foto: Kirill Kudryavtsev © Scanpix)

Den tyske

kansler
, Angela Merkel, mener ikke, at Rusland har gjort nok for at nedtrappe Ukraine-krisen. Hun vil diskutere flere
sanktioner
mod Rusland.

24. april: Ukrainske

specialstyrker
sætter ind nær Slavjansk i det østlige Ukraine og dræber ifølge indenrigsministeriet "op til fem" oprørere. Oprørerne påstår dog selv, at kun én person er dræbt og en anden såret.

I kølvandet på det ukrainske militærs aktion nær Slavjansk oplyser den russiske forsvarsminister, Serhej Sjoigu, at der påbegyndes nye militærøvelser nær grænsen til Ukraine. Det sker også som følge af

Natos
øvelser i Polen og de baltiske lande, lyder det. Forsvarsministeren understreger, at "vi er tvunget til at reagere i denne situation".

22. april: Ukraines fungerende præsident, Oleksander Turtjinov, giver ordre til at genstarte en såkaldt anti-terroroperation i det østlige Ukraine, efter at to mænd, heriblandt en lokalpolitiker fra præsidentens eget parti, bliver fundet "tortureret til døde" i Donetsk-regionen.

21. april: Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, beskylder regeringen i Kijev for at bryde Géneve-aftalen, der lagde op til, at både tilhængere af Rusland og tilhængere af regeringen i Kijev og

EU
afleverer deres våben.

20. april: Nedskydningen af tre

aktivister
, der patruljerede ved et prorussisk
checkpoint
nær Slavjansk, gør Rusland vred. Putin beskylder ukrainske nationalister for at stå bag angrebet.

Den nye ukrainske præsident Petro Porosjenko. (Foto: VOLODYMYR PETROV © Scanpix)

16. april: Den ukrainske anti-terroroperation bliver hurtigt mødt med modstand, da prorussiske

aktivister
besætter seks ukrainske kampvogne, efter at lokale har blokeret deres vej ved byen Kramatorsk.

15. april: Ukraines fungerende præsident, Oleksander Turtjinov, lancerer en anti-terroroperation mod de prorussiske

aktivister
i Østukraine.

12. april: Antallet af ukrainske regeringsbygninger besat af prorussiske

aktivister
og demonstranter stiger yderligere.

7. april: Demonstranter besætter regeringsbygninger i de østukrainske byer Donetsk, Luhansk og Kharkiv og kalder på en uafhængighedserklæring. Dagen efter generobrer de ukrainske myndigheder kontrollen med Kharkiv-bygningen.

Marts 2014

31. marts: Vladimir Putin beordrer en "delvis tilbagetrækkelse" af russiske tropper fra områder nær grænsen til Ukraine.

24. marts: Ukrainske tropper forlader Krim-halvøen, mens koner og

familiemedlemmer
lades i stikken. Tilbagetrækningen kommer efter ordre fra den fungerende præsident, Oleksander Turtjinov.

20. marts:

EU
's ledere samles i Bruxelles og fordømmer samlet Ruslands annektering af Krim-halvøen. Samtidig øges antallet af russere, der
sanktioneres
. Også USA sætter flere russere på deres sanktionsliste.

17. marts:

EU
og USA indfører
sanktioner
mod flere russiske
embedsmænd
efter en
folkeafstemning
på Krim-halvøen, hvor 97 procent af vælgerne støttede at gå under russisk flag. Sanktionerne indebærer blandt andet indrejseforbud i
EU
.

Den nye ukrainske præsident Petro Porosjenko. (© Scanpix)

12. marts: USA's præsident, Barack Obama, lover at støtte den ukrainske regering ved et møde med landets

premierminister
i Det Hvide Hus.

6. marts: Parlamentet på Krim vedtager, at der skal afholdes en

folkeafstemning
16. marts, hvor vælgerne skal beslutte, om halvøen skal tilslutte sig Rusland.

4. marts: Russiske soldater på Krim affyrer varselsskud i luften over ukrainske soldater, men det fører

tilsyneladende
ikke yderligere med sig. Situation synes at blive afspændt en smule, da den russiske præsident afblæser en russisk militærøvelse nær den ukrainske grænse. Tropperne på Krim bliver dog, hvor de er.

3. marts: For at straffe russernes fremfærd aflyser verdens førende industrinationer, heriblandt USA, Tyskland og Storbritannien, alle aktiviteter frem mod G8-topmødet i juni, som Rusland skulle være vært ved.

USA offentliggør også, at man vil støtte Ukraine økonomisk. Observatører taler om den største krise mellem Vesten og Rusland siden afslutningen på Den Kolde Krig.

2. marts: Russiske styrker på Krim-halvøen øger presset på de ukrainske soldater, ved at beslaglægge deres våben og

ammunition
på en flådebase.

Der bruges store ord, når Nato's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, siger, at Rusland handler imod folkeretten. Og Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard, siger, at Rusland har invaderet deres

naboland
.

1. marts: Den

pro-russiske
leder på Krim-halvøen beder Ruslands præsident om hjælp til at sikre ro i området. Udmeldingen bliver registreret i
Moskva
, og senere på dagen bliver det lokale
parlament
i Simferopol omringet af russiske soldater.

Februar 2014

26. februar: En af de politistyrker, som har deltaget i de hårdeste kampe på Uafhængighedspladsen i Kijev, er specialenheden Berkut. Den nedlægges, da den fra flere sider anklages for at være skyld i flere demonstranters død.

Det næste tegn på russisk utilfredshed med situationen i Ukraine bliver, at Ruslands præsident Putin beordrer sine styrker nær grænsen til Ukraine til at gennemføre en stor militærøvelse. Og formanden for det russiske overhus kalder Janukovitj for Ukraines legitime præsident.

24. februar: Ukraines nye indenrigsminister, Arsen Avakov, oplyser, at den afsatte præsident Viktor Janukovitj nu er efterlyst for massedrab på grund af sin rolle i urolighederne.

Den nye ukrainske præsident Petro Porosjenko. (Foto: Alexander Nemenov © Scanpix)

Rusland

skærper
retorikken
og gør sin holdning til den nye ukrainske regering klar, da den russiske
premierminister
kalder den for illegitim.

22. februar: Parlamentet i Kijev afskediger officielt Viktor Janukovitj og udskriver samtidig valg til den 25. maj. Resultatet af afstemningen i parlamentet medfører stående klapsalver. Janukovitj selv mener, at der er tale om et statskup.

19. februar: Kampene i Kijevs gader bliver endnu hårdere dagen efter. Danmarks udenrigsminister overvejer for første gang

sanktioner
mod de personer, der er ansvarlige for volden fra statens side - altså chefer i politiet og
efterretningstjenesten
.

18. februar: Kampklædt politi stormer protestlejre på Uafhængighedspladsen i Kijev, hvor demonstranter kaster molotovcocktails, skyder med fyrværkeri og kaster sten mod politiet.

Politiet kører

vandkanoner
ind for at sprede menneskemængden, og om natten indleder uropoliti et nyt angreb og affyrer
tåregas
mod de demonstranter, der befinder sig på Uafhængighedspladsen. Røg og flammer stiger op fra den centrale plads.
Dødstallet
stiger dagen igennem, og volden bliver fordømt fra flere sider.

Januar 2014

28. januar: Loven, der forsøger at bremse demonstrationerne, trækkes tilbage. Ministerpræsidenten træder tilbage, og posten tilbydes til oppositionen. Men oppositionen har allerede inden da takket nej til posten.

22. januar: Anti-demonstrationsloven virker mod hensigten, situationen tilspidses, og Ukraines hovedstad Kijev bliver præget af voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. De første demonstranter dør.

Den nye ukrainske præsident Petro Porosjenko. (Foto: DIMITAR DILKOFF © Scanpix)

16. januar: Ukraines regering vedtager en anti-demonstrationslov, der forbyder

teltlejre
, protestoptog og offentlige taler.

December 2013

Kort før jul indgår Ukraines præsident Janukovitj en række aftaler med Rusland, der knytter de to lande tættere sammen.

November 2013

Det hele begyndte den 21. november 2013, hvor præsident Viktor Janukovitj forlader forhandlinger med

EU
om en
handelsaftale
.

Aftalen var ellers forhandlet på plads, men for at den kunne ratificeres forlanger

EU
, at den tidligere regeringsleder og
oppositionspolitiker
Julia Timosjenko bliver løsladt fra fængslet. Det kan Janukovitj ikke gå med til, og i stedet vender han sig mod Rusland for at skabe tættere bånd med den store nabo mod øst frem for at udvide samarbejdet mod vest.

Det får tusindvis af pro-europæiske ukrainere til at gå på gaden i protest, da de hellere vil knyttes tættere til

EU
end Rusland.

Facebook
Twitter