OVERBLIK: Sådan er Cypern endt i krise

Dr.dk giver dig et kronologisk overblik over, hvordan Cypern er endt i den krise, der nu udspiller sig i landet.

På Cypern ventede folk torsdag formiddag på, at bankerne skulle genåbne. (© Scanpix)

Indtil torsdag har de cypriotiske banker været lukket i næsten to uger. Og cyprioterne har været desperate for at få kontanter mellem hænderne og betale deres regninger.

Befolkningen har mistet tilliden til både bankerne og regeringen, og torsdag eftermiddag meddelte den cypriotiske premierminister, at han går 25 procent ned i løn.

Det lille land i Middelhavet kæmper nu en hård kamp for at undgå statsbankerot. Grunden til det er primært, at nabolandet Grækenland også er ramt af en dyb økonomisk krise, der sætter sig dybe spor i den cypriotiske økonomi. For de cypriotiske banker har store beholdninger af græske statsobligationer.

Her kan du få et oveblik over den seneste tids økonomiske nedtur i Cypern.

28. marts:

Efter næsten to uger genåbner landets banker. Folk har ikke kunnet betale regninger eller hæve deres løn, som de fleste i Cypern får på en check. Hver cyprioter må hæve maks 300 euro.

26. marts:

Bankerne skulle have været genåbnet, men det bliver udskudt til den 28. marts. Det får flere cyprioter på gaden, og studerende protesterer højlydt i hovedstaden Nicosias gader.

25. marts

Efter lange forhandlinger bliver det vedtaget i EU, at Cypern skal have endnu en hjælpepakke på 10 milliarder euro. Pakken får stor betydning for flere af Cyperns banker. Landets næststørste bank, Laiki Bank, må dreje nøglen om. Banken bliver delt i to, og den ene del bliver lagt sammen med landets største bank Bank of Cyprus.

Bankkrakket får stor betydning for velhavende kunder med mere end 100.000 kroner i banken. Kunder med færre end 100.000 kroner får derimod overflyttet deres penge.

Fire dage forinden (den 21. marts) havde den europæiske centralbank truet med at lukke for pengestrømmen, hvis ikke Cypern og EU blev enige om en hjælpepakke inden den 25. marts.

24. marts

Flre hundrede demonstranter viser deres utilfredshed foran EU's kontor i den cypriotiske hovedstad Nicosia. De kræver EU, ECB og Den Internationale Valutafond (IMF) vist ud af landet.

23. marts

Flere tusinde bankansatte går på gaden af frygt for at miste deres job.

21. marts

Den europæiske centralbank melder ud, at den ikke længere vil sørge for penge til Cypern, hvis ikke EU og Cypern bliver enige om en hjælpepakke inden den 25. marts.

19. marts

Cyperns parlament afviser at tage imod en hjælpepakke fra EU på 10 milliarder kroner. Det er et stort flertal, der stemmer imod, og ingen stemmer for.

16. marts

Eurogruppen - de 17 eurolandes finansministre - aftaler sammen med valutafonden IMF og centralbanken ECB at give Cypern en redningspakke på 10 milliarder euro under forudsætning af, at landet selv stiller med de 5,8 milliarder euro.

Pengene skal komme fra en engangsskat, som cypriotere med penge i banken skal betale. Det får mange cypriotere til at hæve deres opsparing, og det ender med, at bankerne indefryser deres værdier.

24. februar

Cypern får ny præsident, den konservative Nicos Anastasiades.

25. juni 2012

Som det femte euroland efter Irland, Portugal, Grækenland og Spanien beder Cypern om at få en hjælpepakke fra EU's redningsfonde EFSF og ESM.

Kilder: DPA, Ritzau, Reuters.

Facebook
Twitter