OVERBLIK Sådan startede krisen i Ukraine og eskalerede dag for dag

Få overblik over, hvordan Ukraine er gået fra revolution til at blive midtpunkt i den største krise i nyere tid.

Borgerkrig, revolution, invasion og den største krise i nyere tid.

Sådan er den seneste tid i Ukraine blevet beskrevet.

Læs her, hvordan det startede og på det seneste har udviklet sig dramatisk dag for dag.

21. november

Det hele begyndte den 21. november 2013, hvor præsident Viktor Janukovitj forlader forhandlinger med EU om en handelsaftale.

Aftalen var ellers forhandlet på plads, men for at den kunne ratificeres forlanger EU, at den tidligere regeringsleder og oppositionspolitiker Julia Timosjenko bliver løsladt fra fængslet. Det kan Janukovitj ikke gå med til, og i stedet vender han sig mod Rusland for at skabe tættere bånd med den store nabo mod øst frem for at udvide samarbejdet mod vest.

Det får tusindvis af pro-europæiske ukrainere til at gå på gaden i protest, da de hellere vil knyttes tættere til EU end Rusland.

30. november

Protesterne forløber nogenlunde roligt frem til 30. november, hvor politiet slår ned og anholder 35. Efterfølgende begynder de første billeder af blodige og forslåede demonstranter at strømme ud af Ukraine.

Protesterne fortsætter i løbet af december uden nogen store sammenstød mellem parterne. Retorikken bliver dog skærpet, idet den ukrainske opposition begynder at forlange præsidentens afgang.

17. december

Kort før jul indgår Ukraines præsident Janukovitj en række aftaler med Rusland, der knytter de to lande tættere sammen.

16. januar

Ukraines regering vedtager en anti-demonstrationslov, der forbyder teltlejre, protestoptog og offentlige taler.

22. januar

Anti-demonstrationsloven virker mod hensigten, situationen tilspidses, og Ukraines hovedstad Kiev bliver præget af voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. De første demonstranter dør.

28. januar

Loven, der forsøger at bremse demonstrationerne, trækkes tilbage.

Ministerpræsidenten træder tilbage, og posten tilbydes til oppositionen.

Men oppositionen har allerede inden da takket nej til posten.

31. januar

En ukrainsk aktivist dukker op efter at have været forsvundet i flere dage og hævder at have været tortureret og kidnappet.

6. februar

Begyndelsen af februar forløber nogenlunde roligt med forhandlinger mellem oppositionen og præsidenten.

7. februar

To amerikanske diplomaters lækkede telefonsamtale om at forme en ny regering i Ukraine, bliver af Rusland tolket som planlægning af et kup.

10. februar

Flere EU-udenrigsministre, herunder den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard, afviser midt i februar at bruge sanktioner mod Ukraine. Han mener på daværende tidspunkt, at det dårlige forhold mellem regering og opposition og situationen i forhold til Rusland kun kan forværres, hvis EU straffer regimet.

14. februar

Ukraines statsadvokat løslader 234 anholdte demonstranter i et forsøg på at dæmpe demonstranternes utilfredshed. Men han understreger samtidig, at tiltalerne mod dem ikke er blevet droppet.

16. februar

Ukrainske demonstranter trækker sig tilbage fra rådhuset i Kijev, som de har haft besat i flere måneder som en del af protesten mod regeringen. Demonstranterne evakuerer også andre regeringsbygninger, som de har haft besat. Evakueringer er betingelsen for, at fængslede demonstranter fra oppositionen kan opnå amnesti.

17. februar

Dagen efter rømningerne af regeringsbygningerne træder loven om amnesti i kraft og tiltaler mod 2000 demonstranter droppes.

18. februar

Men dagen efter mister tre personer livet først på dagen, da demonstranter marcherer mod parlamentet i Kijev.

Den pludselige optrapning sker efter en periode med spirende fredstegn, men den periode bliver der sat en stopper for, da parlamentet afviser et forslag om at fratage præsident Janukovitj nogle af sine beføjelser.

Det udløser demonstranternes vrede, men politiet blokerer demonstranternes adgang til parlamentet, og der udbryder kampe mellem politi og demonstranter.

Kampklædt politi stormer protestlejre på Uafhængighedspladsen, hvor demonstranter kaster molotovcocktails, skyder med fyrværkeri og kaster sten mod politiet.

Politiet kører vandkanoner ind for at sprede menneskemængden, og om natten indleder uropoliti et nyt angreb og affyrer tåregas mod de demonstranter, der befinder sig på Uafhængighedspladsen. Røg og flammer stiger op fra den centrale plads.

Dødstallet stiger dagen igennem, og volden bliver fordømt fra flere sider. Demonstranterne genbesætter Kijevs rådhus, som de havde rømmet dagen før.

19. februar

Kampene i Kijevs gader bliver endnu hårdere dagen efter.

Danmarks udenrigsminister overvejer for første gang sanktioner mod de personer, der er ansvarlige for volden fra statens side - altså chefer i politiet og efterretningstjenesten.

Da dagen er omme beretter medierne om mindst 26 døde og præsident Janukovitj og oppositionen bliver enige om en våbenhvile.

20. februar

Våbenhvilen viser sig at holde meget kort tid og bliver brudt næste morgen.

- Vi hører nogle gigantiske brag. Af det jeg kan se her 200 meter fra pladsen, så er våbenhvilen mere eller mindre afbrudt. Der er kæmpe eksplosioner, og jeg kan også høre riffelskud, fortæller DR's udsendte Matilde Kimer.

Efter våbenhvilen er brudt, bryder demonstranterne igennem politiets linjer, tæver betjente, jager dem på flugt og tager dem til fange.

Og det kommer til meget voldsomme kampe, hvor endnu flere mister livet.

Der dukker videoer op, hvor demonstranter bliver skudt af snigskytter fra byens tage. Og hoteller nær Uafhængighedspladsen omdannes til lighuse på grund af de mange døde.

Nogle observatører taler om risikoen for, at der kan udbryde borgerkrig.

Det er i høj grad de højreradikale elementer, der går forrest i kampene med politiet og sikkerhedsstyrkerne.

Janukovitj taler om at udskrive tidligt valg, hvilket dog ikke vurderes til at være troværdigt på daværende tidspunkt.

21. februar

Fra morgenstunden svirrer der rygter om en mulig fredsaftale mellem demonstranterne og præsident Janukovitj. Midt på dagen annoncerer oppositionen, at man har skrevet under. Underskrivelsen bliver overværet af repræsentanter fra EU, der er rejst til Ukraine for at mægle.

Slagsmålene bevæger sig fra hovedstadens gader ind i landets parlament.

22. februar

Allerede dagen efter underskrivelsen af aftalen om fred gør politiske ledere i den østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem. Ukraine har fået en ny parlamentsformand og en ny indenrigsminister, og begge tilhører oppositionen.

Men den mest symbolske handling, som parlamentet har udført, er løsladelsen af oppositionspolitikeren Julia Timosjenko.

Det var den østlige og sydlige del af landet, der gav Janukovitj sejren ved præsidentvalget i 2010. Den del af landet har flere ukrainere, der opfatter russisk som deres modersmål, og etniske russere.

Senere samme dag afskediger parlamentet Viktor Janukovitj og udskriver samtidig valg til den 25. maj.

Resultatet af afstemningen i parlamentet medfører stående klapsalver. Janukovitj selv mener, at der er tale om et statskup. Han siger, at han slet ikke har tænkt sig at træde tilbage. Ifølge forfatningen havde parlamentet ikke bemyndigelse til at udskrive valg på denne måde.

Højreradikale truer med at jagte og dræbe præsidenten, hvis han ikke trækker sig. Janukovitj forsvinder fra offentligheden, og demonstranter bryder ind i hans palads, og historier om hans ekstravagante livsstil begynder at komme frem.

23. februar

Der er mange spekulationer om, hvor den afsatte præsident opholder sig.

Ruslands utilfredshed med forløbet, af det som flere medier kalder en ny ukrainsk revolution, begynder at vise sig, da landet trækker sin ambassadør hjem fra Kijev.

24. februar

Ukraines nye indenrigsminister, Arsen Avakov, oplyser, at den afsatte præsident nu er efterlyst for massedrab på grund af sin rolle i urolighederne.

Rusland skærper retorikken og gør sin holdning til den nye ukrainske regering klar, da den russiske premierminister kalder den for illegitim.

25. februar

Janukovitj forsøgte at ødelægge en lang række dokumenter, inden han flygtede, men de dokumenter, der er blevet fundet, viser, at han blandt andet havde planer om, at oprøret på Uafhængighedspladsen skulle slås ned ved hjælp af tusindvis af tropper.

Der begynder at gå rygter om, at den afsatte præsident opholder sig på den ukrainsk halvø Krim i Sortehavet i syd.

26. februar

En af de politistyrker, som har deltaget i de hårdeste kampe på Uafhængighedspladsen, er specialenheden Berkut. Den nedlægges, da den fra flere sider anklages for at være skyld i flere demonstranters død.

Det næste tegn på russisk utilfredshed med situationen i Ukraine bliver, at Ruslands præsident Putin beordrer sine styrker nær grænsen til Ukraine til at gennemføre en stor militærøvelse. Og formanden for det russiske overhus kalder Janukovitj for Ukraines legitime præsident.

En person mister livet i sammenstød på Krim-halvøen. Det er pro-russiske demonstranter, der tørner sammen med tilhængere af den nye regering. Krim-halvøen har en særlig historie, da den blev overdraget til Ukraine fra Rusland for 60 år siden og blev ukrainsk i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Russerne har dog fortsat en flådebase på halvøen, og omkring 60 procent af befolkningen er etniske russere.

27. februar

Tidligt om morgenen indtager en gruppe bevæbnede mænd den regionale parlamentsbygning og rejser russiske flag og bærer pro-russiske symboler.

Det får den ukrainske premierminister til at sætte landets politi i alarmberedskab.

Kort efter sættes russiske kampfly i kampberedskab som del af en militærøvelse nær Ukraine.

Ukraines parlament godkender en koalitionsregering med den tidligere oppositionsleder Arsenij Jatsenjuk i spidsen som ny premierminister.

28. februar

Rusland sender tvetydige signaler fra morgenstunden. Putin siger, at samarbejdet med Ukraine skal fortsætte, men samtidig anklager Ukraine Rusland for at have besat en ukrainsk militærlufthavn på Krim. Russiske tropper på halvøen nægter at have blokeret lufhavnen. I løbet af natten har bevæbnede mænd desuden kontrolleret en civil lufthavn på halvøen.

USA melder ud, at de bakker op om Ukraines nye premierminister. Modsat russerne, der har sat spørgsmålstegn ved regeringens legitimitet.

Flere europæiske lande oplyser, at de har indefrosset flere ukraineres bankkonti og indledt en sag mod eks-præsidenten.

Midt på eftermiddagen træder Viktor Janukovitj frem for første gang siden sin flugt. Han afholder pressemøde i den sydrussiske by Rostov ved Don. Han hævder fortsat at være Ukraines præsident, og at han er blevet beskudt på sin flugt ud af landet.

Situationen på Krim eskaleres i løbet af dagen, og russiske militærhelikoptere krydser den ukrainske grænse.

Ukraine protesterer over de russiske krænkelser af ukrainsk luftrum og hævder, at Rusland har sendt 2000 tropper til Krim-halvøen med fly. Rusland har ikke forholdt sig til anklagen, men USA's præsident Obama udtrykker stor bekymring over russernes handlinger.

Se TV Avisens indslag fra den 28. februar i videoen i toppen af artiklen.

1. marts

Den pro-russiske leder på Krim-halvøen beder Ruslands præsident om hjælp til at sikre ro i området.

Udmeldingen bliver registreret i Moskva, og senere på dagen bliver det lokale parlament i Simferopol omringet af russiske soldater.

Soldaterne har ikke mærker, flag eller andre kendetegn på, men flere kilder peger på, at det faktisk er russiske soldater.

Hvor vestlige medier har en tendens til at fokusere på de demokratiske kræfter i den ukrainske omvæltning, har flere russere den helt modsatte opfattelse. For demonstranterne er - set med russiske øjne - ikke frihedskæmpere. De er terrorister, ekstremister og fascister. De etniske russere på Krim ønsker ikke revolutionen til deres område.

Omringningen af parlamentsbygningen i Simferopol får EU-lande som Storbritannien og Frankrig til at udtrykke bekymring over udviklingen.

Vladimir Putin får tilladelse til at bruge væbnede styrker til at beskytte "russiske borgeres liv" i Ukraine. Den danske udenrigsminister fordømmer eskaleringen af konflikten.

Flere steder i Ukraine bryder pro-russiske demonstrationer ud, blandt andet i Odessa og Dnipro, hvor demonstranter flager med russiske flag for at vise foragt for den nye regering i Kijev. I Kharkiv og Donetsk, Janukovitj's hjemby, vajer flaget over de regionale regeringsbygninger.

Om aftenen afholder FN's Sikkerhedsråd hastemøde om Ruslands brug af militær magt i Ukraine. Mødet bringer dog ikke konkrete resultater.

Ukraines fungerende præsident ruster landet til krig mod Rusland ved at sætte de væbnede styrker i alarmberedskab. Og landets udenrigsminister beder USA og flere EU-lande om hjælp.

USA's præsident Obama truer Rusland med politisk og økonomisk isolation, hvis de eskalerer den anspændte situation i Ukraine yderligere.

2. marts

Russiske styrker på Krim-halvøen øger presset på de ukrainske soldater, ved at beslaglægge deres våben og ammunition på en flådebase.

Der bruges store ord, når Nato's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, siger, at Rusland handler imod folkeretten. Og Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard, siger, at Rusland har invaderet deres naboland.

Ukraine bidrager også til konflikten, da man vælger at indkalde alle hærens reserver.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har talt i telefon med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og forklaret hende, at det er voldelige trusler fra ukrainske ultranationalister, der er årsag til den russiske fremfærd på Krim-halvøen. USA melder ud, at de mener, at Rusland har fuld kontrol over Krim-halvøen nu.

3. marts

For at straffe russernes fremfærd aflyser verdens førende industrinationer, heriblandt USA, Tyskland og Storbritannien, alle aktiviteter frem mod G8-topmødet i juni, som Rusland skulle være vært ved.

USA offentliggør også, at man vil støtte Ukraine økonomisk. Observatører taler om den største krise mellem Vesten og Rusland siden afslutningen på Den Kolde Krig.

Den britiske udenrigsminister William Hague kalder krisen i Ukraine den største i nyere tid.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, holder konflikten i gang ved at anklage Ukraine for at angribe russiske minoriteter.

Ifølge Ukraine har russiske fly krænket ukrainsk luftrum to gange natten forinden, og Ukraine har sendt egne fly på vingerne for at afvise de russiske.

Den russiske regeringsleder godkender planer om at bygge en bro, der forbinder Rusland med Krim-halvøen. Russerne henviser til en aftale indgået med den afsatte præsident Janukovitj.

Krisen i Ukraine får Polen til at føle sig truet på sin sikkerhed, så man ønsker derfor et møde i Nato. Senere på dagen melder Polens præsident ud, at USA har lovet at beskytte landet mod Rusland.

Selvom krisen primært har drejet sig om Krim-halvøen, har der også været uro andre steder i landet, og russisksindede demonstranter stormer en regional regeringsbygning i Donetsk nær den russiske grænse.

De hidtil mest alvorlige rygter kommer frem i løbet af eftermiddagen. Ifølge den ukrainske afdeling af det russiske nyhedsbureau Interfax har de ukrainske styrker på Krim fået et ultimatum fra de russiske soldater om at overgive sig inden klokken 04 den følgende nat, ellers vil Rusland angribe. Amerikanerne kalder truslen for farlig. Men den russiske flåde afviser senere, at de skulle have stillet et ultimatum.

EU indkalder til ekstraordinært topmøde torsdag d. 6. marts for at diskutere situationen i Ukraine.

Sent mandag eskaleres situation en smule yderligere, da det forlyder, at russiske soldater har overtaget kontrollen med en ukrainsk grænsepost på foranledning af den afsatte ukrainske præsident.

4. marts

Da tidspunktet for kravet om overgivelse overskrides, sker der intet.

Russiske soldater på Krim affyrer varselsskud i luften over ukrainske soldater, men det fører tilsyneladende ikke yderligere med sig.

Situation synes at blive afspændt en smule, da den russiske præsident afblæser en russisk militærøvelse nær den ukrainske grænse. Tropperne på Krim bliver dog, hvor de er.

Samme morgen spottes to russiske krigsskibe på vej gennem Bosporusstrædet, det er dog uvist, om de er op vej til Krim-halvøen.

Vladimir Putin nægter i en tv-optræden, at det skulle være russiske styrker, der har taget magten på Krim. En udtalelse, der dog bliver mødt med skepsis fra flere kanter.

USA truer Rusland med sanktioner, der vil blive sat hurtigt i værk.

Den danske udenrigsminister rejser til Ukraine for at vise sin støtte til landets befolkning og regering midt i krisen med Rusland.

Russerne har accepteret at mødes med repræsentanter for de andre Nato-lande, når de samles onsdag d. 5. marts for at diskutere krisen i Ukraine.

Russiske krigsskibe sender endnu et signal til Ukraine og Vesten, da de blokerer Kerch-strædet mellem Rusland og Krim-halvøen.

Rusland og USA skiftes til at genere hinanden. De sanktioner, som USA måtte påføre Rusland, lover russerne at gengælde, og USA's udenrigsminister udtaler under sit besøg i Kijev, at russerne er aggressive.

EU-landene bliver enige om at indefryse 18 ukraineres værdier, da milliarder er forsvundet ud af den ukrainske statskasse.

Russerne viser deres militære formåen, da de affyrer et testmissil, der i princippet kan transportere atomsprænghoveder fra kontinent til kontinent.

5. marts

USA truer med helt at droppe det kommende G8-møde i Rusland til sommer.

Pro-russiske demonstrationer spreder sig til flere dele af det østlige Ukraine.

Ukrainske betjente genindtager en regional regeringsbygning i Donetsk, men senere på dagen trænger de pro-russiske demonstranter ind igen.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax har russiske tropper overmandet to ukrainske missil-enheder på Krim-halvøen.

Selvom USA har erklæret, at Russerne sidder tungt på Krim, melder den ukrainske premierminister ud, at halvøen skal forblive ukrainsk.

USA sender mange signaler til russerne i disse dage. De vil udvide det militære samarbejde med Polen og de baltiske stater. Det sker for at vise støtte til deres allierede efter Ruslands intervention i Ukraine, siger den amerikanske forsvarsminister.

En FN-repræsentant på Krim-halvøen bliver jaget ud af russisksindede demonstranter.

Nato beslutter at neddrosle samarbejdet med Rusland som reaktion på udviklingen i Ukraine.

Facebook
Twitter