OVERBLIK: Sådan stemte amerikanerne

Barack Obama vandt en klar sejr over Mitt Romney ved det amerikanske præsidentvalg.

Barack Obama kan sætte sig til rette i Det Hvide Hus. Tidligt onsdag morgen dansk tid stod det klart, at han genvinder præsidentposten i USA efter en lang, intens kamp mod republikaneren Mitt Romney.

Der er endnu ikke et endeligt resultat, men da det kun kræver 270 ud af de i alt 538 valgmænd for at vinde præsidentposten, kan en vinder udråbes, inden alle stemmer er talt op.

Indtil videre har Obama fået 303 af de såkaldte valgmænd, mens Romney står til 206.

Ifølge CNN's exit polls var det særligt kvinderne, der bar Barack Obama til hans anden periode i Det Hvide Hus. 55 procent af dem stemte på den siddende præsident, mens kun 45 procent af mændene sendte deres stemme Obamas vej.

Valgundersøgelsen viser også, at Obama fik særligt godt fat i de unge vælgere. Hele 60 af de 18-29-årige stemte på ham. Blandt 65+-segmentet stemte 56 procent på Mitt Romnety.

Romneys latinoproblemMen det er særligt de forskellige racers stemmefordeling, der er fokus på. Blandt hvide vælgere stemte næsten 60 procent på Romney. Men blandt minoriteterne er Obama stadig den klare favorit. 93 procent af de sorte vælgere valgte at sætte deres kryds ud for Obama, og blandt latinoerne gik 71 procent af stemmerne til Obama.

Netop latinoerne har vist sig, at være Mitt Romneys helt store akilleshæl. I 2008 vandt Obama 67 procent af latino-stemmerne, hvilket blev udråbt som et stort problem for Republikanerne. Men det endte kun værre i 2012, hvor latinoernes andel af den samlede befolkning endda er støt stigende.

Herunder kan du få et overblik over, hvem der har vundet de forskellige stater og det føderale distrikt Washinton D.C - borset fra staten Florida, hvor stemmerne endnu ikke er talt op. Tallene er opgivet i antal valgmænd.

Barack Obama:

* Californien 55

* Colorado 9

* Connecticut 7

* Delaware 3

* Hawaii 4

* Illinois 20

* Iowa 6

* Maine 4

* Maryland 10

* Massachusetts 11

* Michigan 16

* Minnesota 10

* Nevada 6

* New Hampshire 4

* New Jersey 14

* New Mexico 5

* New York 29

* Ohio 18

* Oregon 7

* Pennsylvania 20

* Rhode Island 4

* Vermont 3

* Virginia 13

* Washington, DC 3

* Washington 12

* Wisconsin 10

Mitt Romney:

* Alabama 9

* Alaska 3

* Arkansas 6

* Arizona 11

* Georgia 16

* Idaho 4

* Indiana 11

* Kansas 6

* Kentucky 8

* Louisiana 8

* Mississippi 6

* Missouri 10

* Montana 3

* North Carolina 15

* North Dakota 3

* Nebraska 5

* Oklahoma 7

* South Carolina 9

* South Dakota 3

* Tennessee 11

* Texas 38

* Utah 6

* West Virginia 5

* Wyoming 3

Der er i alt 50 stater i USA.

Kilde: Ritzau/AFP

Facebook
Twitter