OVERBLIK Sådan tackler EU's lande flygtningekrisen

Migranter bliver mødt af tåregas, pigtrådshegn og demonstrationer, når de søger mod EU.

Historisk mange flygtninge og migranter søger mod Europa. EPA/Zoltan Balogh HUNGARY OUT (Foto: Zoltan Balogh © Scanpix)

Historisk mange personer søger mod EU i år. Det er både folk der søger asyl som flygtninge, ofte på flugt fra krig i Syrien og Afghanistan, og migranter, eksempelvis fra fattige lande i Afrika, der søger arbejde og et bedre liv.

Syriens naboer, heriblandt Libanon, Tyrkiet og Jordan, huser fire millioner syriske flygtninge og er derfor presset til grænsen.

EU-landene har endnu ikke fundet en måde at fordele de mange hundredetusinde flygtninge og migranter. Senest har Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, i fællesskab foreslået at oprette EU-drevne modtagelsescentre i Grækenland og Italien.

Indtil videre har EU's medlemslande valgt at håndtere flygtningestrømmen på deres egen måde.

En stor del af de flygtninge og migranter, der kommer til Europa, er børn og unge. Her på grænsen mellem Grækenland og Makedonien. AFP PHOTO / ROBERT ATANASOVSKI (Foto: ROBERT ATANASOVSKI © Scanpix)

GRÆKENLAND:

Mere end 160,000 flygtninge og migranter har taget turen til Grækenland bare i går. Ofte sejler de fra Tyrkiet mod Lesbos, Kos og andre græske øer, der har svært ved at håndtere presset. Mange migranter sejler i ustabile gummibåde, der ofte kæntrer, og den græske kystvagt finder derfor ofte både levende og døde i vandet. Det er især flygtninge og migranter fra Syrien, Afghanistan og Pakistan, der tager via Tyrkiet.

Mange migranter bor i denne park i Serbiens hovedstad Beograd, mens de venter på at komme videre. AFP PHOTO / ANDREJ ISAKOVIC (Foto: Andrej Isakovic © Scanpix)

MAKEDONIEN:

De flygtninge og migranter, der ankommer til Grækenland, tager ofte videre nordpå mod Makedonien, og mange forsøger at komme videre til Ungarn via tog, som klippet her viser. FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, forventer, at 3000 flygtninge og migranter dagligt vil passere Makedonien.

For at begrænse antallet, der krydser ind over grænsen, har Makedonien forsøgt at blokere grænsen med uropoliti og har brugt chokgranater og tåregas. Blokaden blev stormet af migranter og blev kort efter ophævet. EU har sendt nødhjælp for 11,2 millioner kroner til Makedonien og Serbien, inklusiv vand, sundhedspleje og telte.

Mange trodser pigtrådshegnet langs grænsen mellem Ungarn og Serbien for at komme ind i EU. EPA/Zoltan Balogh HUNGARY OUT (Foto: Zoltan Balogh © Scanpix)

UNGARN:

Via Makedonien og Serbien søger mange flytningen og migranter mod Ungarn, da landet er medlem af EU og Schengen-aftalen, der gør at man kan rejse frit mellem de fleste EU-lande. Derfor er Ungarn et skridt på vej mod rigere EU-lande som Tyskland, Sverige og Holland. 140.000 flygtninge og migranter er kommet til Ungarn i år - tre gange så mange som hele sidste år. Onsdag affyrede politiet tåregas mod 200 migranter, der forsøgte at forlade et modtagecenter. Tirsdag blev 2533 migranter tilbageholdt af politiet. Mandag var tallet 2093.

I forsøget på at stoppe strømmen af migranter er regeringen i gang med at opføre et 175 km langt og fire meter højt pigtrådshegn langs grænsen til Serbien. Ifølge nyhedsbureauet AP kravler mange migranter dog over eller under hegnet. Regeringen har derudover sendt 1000 politifolk - såkaldte "grænsejægere" - til den serbiske grænse for at forhindre flygtninge og migranter i at komme ind i landet. Regeringen planlægger også at sende helikoptere, ridende politi og hunde til grænsen, ligesom den overvejer at sætte hæren ind.

Syriske flygtninge forcerer pigtrådshegnet mellem Serbien og Ungarn. REUTERS/Laszlo Balogh TPX IMAGES OF THE DAY (Foto: laszlo Balogh © Scanpix)

TJEKKIET:

På trods af at Tjekkiet ikke har modtaget nær så mange flygtninge og migranter som landets naboer, har finansminister Andrej Babis kaldt de mange flygtninge og migranter for "den største trussel mod Europa". Han har derfor foreslået, at forsvarsalliancen NATO skal beskytte EU's ydre grænser mod flygtninge og migranter.

Angela Merkel bliver kaldt "Folkeforræder" som der står på skiltet her. AFP PHOTO / DPA / JAN WOITAS (Foto: JAN WOITAS © Scanpix)

TYSKLAND:

Tyskland forventer at få 800.000 flygtninge bare i år - og dermed en ekstra udgift på 10 milliarder kroner. Et flertal af tyskerne støtter op om at hjælpe de mange flygtninge og migranter, men flere steder har gerningsmænd sat ild til asylcentre eller bygninger, der skulle huse migranter. Under et besøg i et nyåbnet flygtningecenter ved Heidenau uden for Dresden i det sydlige Tyskland blev kansler Angela Merkel kaldt "forræder" af demonstranter, der råbte "for det tyske folk". Merkel kalder demonstrationerne mod flygtninge og migranter for "afskyelige og skamfulde".

Den tyske udlændingestyrelse, BAMF, har ændret sine retningslinjer, så alle syrere der kommer til landet, nu får lov til at søge asyl i Tyskland. Dermed ser de bort fra EU's fælles asylsystem, Dublin-forordningen, som Danmark også er en del af, hvor landene kan sende asylansøgere videre til det land, de først blev registreret i med fingeraftryk - ofte Grækenland og Italien. På grund af det store pres er Grækenland dog fritaget for Dublin-reglerne. Europarådets kommissær for menneskerettigheder opfordrer andre lande til at gøre det samme.

Tyskland og Sverige har tilsammen modtaget 43 procent af alle flygtninge i Europa.

Demonstranter kalder Tysklands kansler Angela Merkel en "forræder" under hendes besøg på et flygtningecenter i Heidenau tæt på Dresden. De prostesterer mod at byens skal huse nogle af de mange flygtninge der kommer til byen. EPA/JAN WOITAS (Foto: Z1031/_Jan Woitas © Scanpix)

DANMARK

Onsdag vedtog et snævert flertal i Folketinget at indføre en lavere integrationsydelse på SU-niveau til nytilkomne flygtninge. Ydelsen tildeles også familiesammenførte udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere periode.

FN’s Flygtningehøjkommissariat og Institut for Menneskerettigheder har begge kritiseret ydelsen for at bryde internationale konventioner. Det afviser både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, der kalder lovforslaget en "begyndelse".