OVERBLIK Sexanklager og krigsafsløringer har holdt Assange i diplomatisk fængsel

Julian Assange har tilbragt næsten syv år i asyl på Ecuadors ambassade.

(Arkiv) Fra en balkon på Ecuadors ambassade i London taler Wikileaks-grundlægger Julian Assange i 2016 til medierne om en FN-rapport om sin situation. (Foto: Peter Nicholls © Scanpix)

Australske Julian Assange er en jaget mand, da han i juni 2012 søger om asyl på den ecuadorianske ambassade i London.

Bygningen bliver et diplomatisk helle for Wikileaks-stifteren, som ikke forlader den i næsten syv år før i dag, hvor han er blevet anholdt af britisk politi.

Her er de vigtigste afsnit i historien om den blonde australiers indespærring, der blandt andet er blevet kritiseret af et FN-organ.

1

Læk af amerikanske krigshemmeligheder

I 2010 offentliggør whistleblower-organisationen Wikileaks tusindvis af hemmelige dokumenter, der blandt andet omhandler USA's krigsindsats i Irak og Afghanistan.

En af de mest opsigtsvækkende afsløringer viser, hvordan en amerikansk kamphelikopter har dræbt irakiske civile og to Reuters-journalister i Bagdad.

Der bliver ikke udstedt en officiel arrestordre for lækket, men USA vil have retsforfulgt Wikileaks' grundlægger, Julian Assange.

2

Svenske anklager om sexovergreb

Kort tid efter offentliggørelsen af de hemmelige amerikanske krigsdokumenter deltager Julian Assange i et seminar i Sverige.

Han bliver efterfølgende anklaget for at have begået voldtægt og seksuelle overgreb mod nogle svenske kvinder.

Efter at være kaldt til afhøring, får Assange lov til at flyve til London, men efterfølgende udsteder den svenske anklagemyndighed en international arrestordre på ham.

Julian Assange er eftersøgt via Interpol, viser dette screenshot fra 7. december 2010. (Foto: STAFF © Scanpix)

Assange melder sig hos det britiske politi og bliver siden løsladt mod kaution.

3

Assange finder tilflugtssted

Efter et større juridisk tovtrækkeri med politiet søger Assange politisk asyl på Ecuadors ambassade i London, fordi han frygter for at blive udleveret til USA, hvis han rejser til Sverige. Det afvises af de svenske myndigheder.

Ecuador giver Julian Assange politisk asyl i august 2012 og tilkendegiver, at han må blive på ambassaden i London, så længe han har lyst.

Britisk politi bevogter ambassaden i døgndrift, efter Julian Assange får tilkendt politisk asyl. Billedet her er taget i august 2012, mens Assange (th.) opfordrer den amerikanske præsident, Barack Obama, til at afslutte 'heksejagten' mod whistleblower-hjemmesiden WikiLeaks. (Foto: Chris Helgren © Scanpix)

Det viser sig at blive et langt forløb.

I juli 2014 fastholder en svensk domstol arrestordren på Assange, som et par måneder senere bekendtgør, at han 'snart' vil forlade ambassaden.

4

Sager forældes - men fortsætter

Julian Assange klager over helbredsproblemer som følge af det, der i praksis er en husarrest på ambassaden.

Tiden arbejder dog på hans side, for i løbet af 2015 begynder flere af de svenske anklager at nærme sig en forældelsesfrist.

De svenske myndigheder har i stedet held med at forhandle en aftale med Ecuador om at kunne afhøre Assange på ambassaden.

I 2016 opfordrer et FN-panel igen Storbritannien og Sverige til at indstille krænkelserne af Assanges fri bevægelighed og betale ham erstatning. Det bliver dog afvist.

5

Tilbyder at overgive sig

Sagen tager endnu en drejning i begyndelsen af 2017, hvor Assange tilbyder USA, at han vil lade sig udlevere, hvis man kan garantere, at hans rettigheder beskyttes.

Det sker, efter at USA's daværende præsident, Barack Obama, vælger at benåde whistlebloweren Chelsea Manning, som slipper for yderligere 28 års fængsel for læk af fortrolige oplysninger om USA's indsats i Afghanistan og Irak.

Og efter syv års kamp vælger den svenske anklagemyndighed definitivt at frafalde voldtægtsanklagerne og arrestordrerne mod Assange. Britisk politi insisterer dog fortsat på at anholde ham, da han ikke har meldt sig hos domstolene efter at være blevet løsladt mod kaution.

Assange fejrer, at Sverige opgiver voldtægtsanklagerne mod ham, fra ambassadens balkon i London:

6

Gæstfriheden knirker

I 2017 vælger Ecuador en ny præsident, Lenin Moreno, som har et mere kritisk syn på Assange end sin forgænger.

Han kalder blandt andet Assange for 'hacker' og 'et nedarvet problem', men understreger, at Ecuador fortsat vil holde hånden over ham.

I begyndelsen af 2018 bliver Assange tildelt ecuadoriansk statsborgerskab. Men et forsøg på at flytte ham fra ambassaden i London til det sydamerikanske land bliver forpurret, da de britiske myndigheder afviser at give ham diplomatstatus.

I årets løb udtrykker Assange flere gange sin frygt for, at Ecuador vil fratage hans asyl og udlevere ham til USA.

I april 2019 skriver Wikileaks endda, at det er spørgsmål om 'timer og dage', før Assange bliver smidt ud af ambassaden:

Det viser sig at holde stik, for i dag annoncerer Ecuadors præsident, Lenin Moreno, at man annullerer Assanges diplomatiske asyl og immunitet.

Det sker efter 'gentagne overtrædelser af internationale konventioner og dagligdags-protokoller', uddyber præsidententen.

Dagen forinden har Assange anklaget Ecuadors regering for at udspionere ham og sende optagelserne til Donald Trumps folk.

Kort efter bliver Julian Assange anholdt af britisk politi, som vil stille ham for en domstol 'hurtigst muligt'.

Facebook
Twitter