OVERBLIK Store ord med lille effekt: Her er sanktionerne mod Nordkorea

FN, USA, EU, Japan og Australian har nedsat sanktioner mod Nordkorea - men det lukkede land fortsætter ufortrødent sin kurs.

Militærfolk under et billede af de tidligere nordkoreanske ledere Kim Il-sung og Kim Jong-il, under en militærparade i Pyongyang, Nordkorea, i 2018. (Foto: Danish Siddiqui)

Det mest lukkede land i verden. En brutal politistat med store atomvåbenambitioner. Et undertrykkende regime og en af verdens værste krænkere af menneskerettigheder.

Det er blot nogle af de hårde ord, som Nordkorea har fået med på vejen af blandt andre Human Rights Watch og FN.

Nordkorea er blevet aktuelt, da landet er omdrejningspunkt i "Muldvarpen - undercover i Nordkorea", som er en ny dokumentarserie på DR instrueret af journalist Mads Brügger. I serien forsøger to danske mænd i en mangeårig undercover-operation at afsløre, hvordan Nordkorea er parat til at bryde strenge handelssanktioner mod landet.

Det er Nordkoreas atomvåbenprogram og fortsatte brud på menneskerettigheder, der har udløst adskillige internationale sanktioner rettet mod landets økonomi, handel og ikke mindst muligheder for at udvikle atomvåben.

Herunder kan du danne dig et overblik over, hvorfor de omfattende sanktioner mod Nordkorea er blevet indført, hvad de går ud på, og hvilke konsekvenser de har haft.

Hvorfor har man indført sanktioner?

Soldater ombord på et raketstyr under en militærparade i Pyongyang i 2018, der markerede Nordkoreas 70 års jubilæum. (Foto: Danish Siddiqui © REUTERS)

På trods af at være næsten totalt isoleret fra omverdenen har Nordkorea påkaldt sig fordømmelse fra andre lande i årtier. Først og fremmest er det regimets vedholdende forsøg på at udvikle atomvåben og langtrækkende, ballistiske missiler, der har vakt skarp kritik.

Ifølge Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er udviklingen af atomvåben med til at sikre landet mod trusler fra omverdenen - ikke mindst de mange amerikanske militærbaser i Sydkorea og de utallige militærøvelser, som USA jævnligt holder med sine allierede i regionen.

I de senere år har Nordkorea skruet op for hyppigheden af prøvesprængninger og missiltests - hvilket har fået FN, USA og andre til at skrue op for sanktionerne.

I 1985 sluttede Nordkorea sig faktisk til Nuclear Nonprofileration Treaty i 1985. Traktaten forpligtede ikke-atommagter til at afstå fra anskaffelse af egne atomvåben, mens de eksisterende atommagter forpligtes til at reducere mængden af egne atomvåben og til ikke at medvirke til spredning af disse våben.

Men Nordkorea trak sig ud igen i 2003. Ifølge Nordkorea på grund af ”amerikanske aggressioner”. Tre år senere udførte landet sin første atomprøvesprængning.

Men det er ikke kun våbenudviklingen, der har medført sanktioner. Også Nordkoreas fortsatte brud på menneskerettighederne har vakt fordømmelse.

I en rapport fra 2014 beskriver FN's Menneskerettighedsråd Nordkorea som en af de værste menneskerettighedskrænkere på Jorden. Forbrydelserne mod den nordkoreanske befolkning tæller alt fra "drab, tortur, fængsling, voldtægt, tvangsaborter, politisk forfølgelse, bortførelser og langvarig udsultning af den generelle befolkning."

Sanktionerne mod Nordkorea har altså gennem tiden haft flere forskellige formål.

Nogle er indført for at presse landet til at stoppe våbenudviklingen eller presse dem til forhandlingsbordet, mens man med andre sanktioner har ønsket at straffe det nordkoreanske regime for cyberangreb, hvidvaskning af penge og brud på menneskerettighederne.

Hvad går sanktionerne ud på?

FN's Sikkerhedsråd under et møde i 2017, hvor man diskuterede at indføre yderligere sanktioner mod Nordkorea. (Foto: AMR ALFIKY © Scanpix)

Gennem tiden har FN enstemmigt indført adskillige sanktioner mod Nordkorea. Over tid er de kommet til at dække over blandt andet:

  • Forbud mod handel med våben og militærudstyr, teknologi, industrielt maskineri, køretøjer og metaller.

  • Indefrysning af økonomiske midler for personer, der er involveret i landets atomvåbenprogram.

  • Forbud mod import af luksusvarer

  • Forbud mod eksport af elektrisk udstyr, kul, mineraler, skaldyr og anden mad, landbrugsprodukter, træ, tekstiler og sten.

  • Begrænsninger på eksport af nordkoreansk arbejdskraft

  • Begrænsning på import af olie og raffinerede petroleumsprodukter

  • Forbud mod import af naturgas

  • Begrænsning af fiskerettigheder

  • Begrænsning af videnskabelig og teknisk samarbejde med Nordkorea

  • Forbud for FNmedlemmer at åbne bankkonti i Nordkoreanske banker og bankfillialer

Hvem har ellers indført sanktioner mod Nordkorea?

Den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in (t.v.), og Nordkoreas Kim Jong-un underskriver en fælles erklæring efter et topmøde mellem de to i 2018. (Foto: KCNA)

Udover FN har også EU, USA, Sydkorea, Japan og Australien indført deres egne sanktioner mod Nordkorea.

USA er det land i verden, der på egen hånd har indført flest sanktioner mod Nordkorea.

Sanktionerne, som går langt udover FN's, har i de senere år haft til formål at få Nordkoreas leder, Kim Jong-un, til forhandlingsbordet med den amerikanske præsident, Donald Trump, og den sydkoreanske leder, Moon Jae-in.

Det lykkedes rent faktisk i sommeren 2019, men forhandlingerne gik i stå igen, efter Trump afviste Kim Jong-uns krav om omfattende lempelser i sanktionerne i bytte for at stoppe udviklingen af atomvåben.

De amerikanske sanktioner er omfattende, men dækker blandt andet:

  • Forbud mod direkte eller indirekte våbenhandel med Nordkorea.

  • Forbud mod handel med luksusvarer med Nordkorea.

  • Forbud mod medvirken til nordkoreansk underminering af cybersikkerhed udenfor Nordkorea.

  • Forbud mod import af nordkoreansk arbejdskraft.

  • Forbud mod import af nordkoreanske varer og eksport af amerikanske varer til Nordkorea.

  • Forbud mod amerikanske investeringer i Nordkorea.

  • Indefrysning af økonomiske midler og konfiskering af ejendomme for samtlige embedsmænd og medlemmer i den nordkoreanske regering og en række nordkoreanske statsborgere for blandt andet medvirken til produktion af masseødelæggelsesvåben og brud på menneskerettighederne.

Sydkorea har også udvidet sine sanktioner mod deres naboland. Men samtidig har landets nuværende leder, Moon Jae-in, også lempet på tidligere tiders hårde linje over for Nordkorea.

Moon Jae-in har flere gange holdt topmøder med Kim Jong-un i den demilitariserede zone på grænsen mellem de to lande. Sydkorea har også ad flere omgange givet nødhjælp til Nordkorea, ligesom landet har arbejdet for at få FN's tilladelse til undtagelser i sanktionerne for at forbedre samarbejdet mellem de to lande.

Sydkorea har dog fortsat følgende sanktioner på plads:

  • Forbud mod nordkoreanske skibe i sydkoreansk farvand.

  • Suspendering af den interkoreanske handelszone med undtagelse af industriområdet Kaesong.

  • Forbud mod kulturel udveksling.

Japan har siden 2006 haft sanktioner, der har begrænset den kommercielle og diplomatiske kontakt med Nordkorea. En del af dem blev løftet i 2014 i et forsøg på at få Nordkorea til at hjælpe med at efterforske kidnapningen af flere japanske statsborgere i 1970’erne og 1980’erne.

Men i 2016 indførte Japan nye sanktioner som konsekvens af nordkoreanske atomvåbenprøvesprængninger og missilaffyringer.

Nordkorea har siden afvist at hjælpe med at opklare bortførelserne, før Japan lemper sanktionerne, som blandt andet dækker:

  • Indefrysning af nordkoreanske og kinesiske midler.

  • Forbud mod gensidig handel med Nordkorea

  • Begrænsning på nordkoreanske statsborgeres mulighed for indrejse i Japan og nordkoreanske skibe i japansk farvand.

  • Forbud mod pengeoverførsler til og fra Nordkorea på mere end 880 dollar.

EU introducerede sine første sanktioner over for Nordkorea i 2006. De gælder blandt andet:

  • Forbud mod opholdstilladelse til personer, der har medvirket til Nordkoreas våbenprogram.

  • Forbud mod nordkoreansk deltagelse i ”specialiseret træning”.

  • Forbud mod eksport af olie og luksusprodukter

  • Forbud mod europæisk investering i Nordkoreas økonomiske sektor

  • Begrænsning på pengeoverførsler til Nordkorea.

Også Australien indførte en række sanktioner i 2006 som reaktion på Nordkoreas våbenudvikling. De dækker følgende:

  • Forbud mod kommercielle transaktioner med det statslige nordkoreanske flyselskab, Air Koryo.

  • Begrænsning på handel med industrier, som udvinder råstoffer.

  • Forbud mod 18 sanktionerede skibe fra australske havne.

  • Indrejseforbud til Australien for nordkoreanske statsborgere.

  • Målrettede sanktioner mod en række specifikke nordkoreanske statsborgere og virksomheder.

Hvilke konsekvenser har sanktionerne for Nordkorea?

Dette foto fra den årlige rapport til FN's Sikkerhedsråd om implementeringen af sanktionerne mod Nordkorea viser adskillige nordkoreanske skibe ladet med kul nær den kinesiske havneby Lianyungang i september 2019. (Foto: UNITED NATIONS © Scanpix)

Sanktionerne er omfattende, og på papiret burde de have store konsekvenser for Nordkorea.

Men ifølge en rapport fra FN fra 2019 fortsætter landet ufortrødent sit atomvåbenprogram og holder sig heller ikke tilbage med at forbryde sig mod de internationale sanktioner.

Faktisk har Nordkorea ifølge rapporten skruet op for den illegale handel med blandt andet kul, petroleum og olie siden 2017. Samtidig har landet forsøgt at sælge våben til blandt andet Yemen, Libyen og Sudan, lyder det.

Så længe Nordkorea tjener sine penge udenfor det legale verdensmarked - og har Kina og Rusland på sin side - så gør sanktionerne faktisk ikke den store forskel for det nordkoreanske regime. Det fortæller senior fellow ved Hudson Institutet og ekspert i Nordkorea, Liselotte Odgaard.

- Det gør selvfølgelig, at Nordkoreas økonomi er relativt kriminaliseret, men det er lige så meget deres egen lukkethed, der bestemmer det. Sanktionerne bliver ikke overholdt, og især Kina og Rusland har åbent meldt ud, at de mener, at sanktionerne skal fjernes. De har ikke på noget tidspunkt overholdt sanktionerne, heller ikke da de sagde, de gjorde, siger hun og fortsætter:

- Derfor har sanktionerne ikke de store konsekvenser for Nordkorea, som i længere tid har været helt afhængig af Kinas økonomi. Så længe Kina og Rusland prioriterer, at Nordkoreas regime overlever - og det gør de - så betyder de ikke det store.

Virker sanktionerne mod Nordkorea så slet ikke?

Sådan så det ud under det historiske møde mellem USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea den 30. juni 2019. Få måneder efter var forhandlingerne mellem de to lande kuldsejlet. (Foto: Kevin Lamarque)

Selvom Nordkorea ikke er mærkbart påvirket af sanktionerne, så kan det alligevel ikke siges, at de ingen slet effekt har haft, fortæller Liselotte Odgaard.

Det gælder særligt de sanktioner, som blev indført af USA, efter at Donald Trump blev indsat som præsident.

Formålet med dem var at presse Kim Jong-un til forhandlingsbordet med USA og Sydkorea for at drøfte det nordkoreanske atomvåbenprogram. Men på trods af, at man faktisk ikke opnåede det, der var forhandlingernes officielle mål, så havde det alligevel en effekt, fortæller Liselotte Odgaard.

- USA’s krav, hvilket var affødt af den hjemlige opinion, var jo total afnuklearingsering - et krav, som det ikke var realistisk, at Nordkorea ville accceptere, så længe de har Kina og Rusland i ryggen. Men det lykkedes trods alt at stabilisere en situation, der blev eskaleret under Obama, fortæller hun.

  • ’Muldvarpen – Undercover i Nordkorea’ er en dokumentarserie instrueret af Mads Brügger og produceret af selskaberne ’Wingman Media’ og ’Piraya Film’.

  • Dokumentarfilmen er en co-produktion med BBC Storyville, NRK, SVT og DR.

  • Filmen handler om en dansk familiefar, der igennem ti år infiltrerer den internationale nordkoreanske venskabsforening. Undervejs kommer han til at deltage i forhandlinger med repræsentanter fra regimet om køb af våben og narkotika.

  • Som muldvarp i dokumentarserien er han med til at afdække, hvordan nordkoreanere forsøger at skaffe dollars og olie til regimet i Pyongyang gennem brud på internationale sanktioner.

  • I dokumentarserien benyttes skjult kamera og agent provocateur – en figur, som produktionsselskabet har opfundet i forsøget på at afdække nordkoreanernes reelle intentioner. Begge metoder er taget i brug for at dokumentere brud på internationale sanktioner, en dokumentation der ikke ville kunne fremskaffes på anden vis.

Facebook
Twitter