OVERBLIK Terrorangrebet der blev til to gidseldramaer

Frankrig er i højeste alarmberedskab efter terror og to gidseldramaer. Få et overblik over, hvad der er sket.

Bevæbnede medlemmer af det franske uro-politi ved Porte de Vinciennes i Paris. (Foto: LOIC VENANCE © Scanpix)

Terrorangrebet mod satirebladet Charlie Hebdo udviklede sig til en højdramatisk jagt på terrormistænkte med 88.000 udstationerede styrker.

I mere end to døgn eftersøgte franske specialtrænede styrker to formodede gerningsmænd, brødrene Cherif Kouachi og Said Kouachi.

Og den jagt var særdeles kompliceret, idet den gik fra den ene by uden for Paris til den anden.

De to brødre er ifølge flere franske medier fredag lidt over 17.30 dræbt efter en aktion i den bygning i byen Dammartin-en-Goële, hvor de havde forskanset sig med et gidsel - en mand, der er uskadt.

Hvorfor politiet ikke fangede brødrene før, og hvordan det lykkedes dem hele tiden at flytte sig, står stadig hen i det uvisse. De franske myndigheder holder kortene særdeles tæt ind til kroppen.

Samtidig med aktionen i Dammartin-en-Goële er et andet gidseldrama i Paris-bydelen Porte de Vinciennes også overstået, efter specialstyrker angreb et jødisk supermarked, hvor manden Amedy Coulibaly havde forskanset sig med flere gidsler.

Han skulle ifølge flere medier også være dræbt.

Kort før klokken 20 bekræftede den franske præsident, François Hollande, at fire gidsler var blevet dræbt i det jødiske supermarked.

Politiet mistænker, at Amedy Coulibaly er den mand, der torsdag morgen skød og dræbte en kvindelig betjent i det sydlige Paris i området Montrouge, meddeler flere franske medier.

Politikilder bekræfter over for det franske nyhedsbureau AFP, at der er en forbindelse til de to Kouachi-brødre.

Her får du et over overblik over, hvad der er sket i Frankrig de sidste 48 timer.

Onsdag 7. januar

12 mennesker bliver om formiddagen dræbt i en blodig massakre på det satiriske ugeblad Charlie Hebdo i det 11. arrondissement i Paris.

To maskerede mænd flygter i en bil, som senere bliver fundet i det 19. arrondissement. Derefter truede de sig til en ny bil og kørte.

En tredje mistænkt meldte sig selv til politiet allerede onsdag aften. Politiet mistænker denne for at have en mere logisk rolle, idet han ifølge flere franske medier skulle have kørt de terrormistænktes flugtbil hen til Charlie Hebdo-bladet. Men om han overhovedet har noget med terrorangrebet at gøre, det er stadig uvist.

Få et detaljeret overblik over terrorangrebet på Charlie Hebdo her.

Flere andre er tilbageholdt efter terrorangrebet. Men det er uvist, om de har forbindelse til de terrormistænkte.

(Foto: Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Offentligheden mangler fortsat en del mellemregninger, men onsdag aften jagter fransk politi de to mistænkte brødre i byen Reims i det nordøstlige Frankrig.

Fransk politi efterlyser nu fire personer i forbindelse med terrorangrebene i Paris.

Torsdag 8. januar

De mistænkte bliver ifølge Le Parisienset set i en bil i amtet l'Aisne i Nordfrankrig nær den belgiske grænse.

Senere på dagen bliver de igen set ved en tankstation nær byen Villers-Cotterêts cirka 80 kilometer nordøst for Paris, hvor politiet møder talstærkt op og blokerer vejene i området.

Siden fortsætter den massive menneskejagt i de små landsbyer Corcy og Longpont. Natten til fredag jagter specialstyrkerne og helikoptere de to mænd i et stort skovområde i nærheden kaldet Fóret de Retz.

BILLEDER Se hvordan den storstilede jagt foregik

  • Fransk politi foretager flere operationer efter angrebet på det satiriske magasin Charlie Hebdo. (Foto: FRANCOIS NASCIMBENI © Scanpix)
  • Angrebet fandt sted onsdag, hvor 12 blev dræbt, herunder to politibetjente. (Foto: DOMINIQUE FAGET © Scanpix)
  • Ekstra assistance er tilkaldt i menneskejagten. (Foto: SEBASTIEN LAFARGUE © Scanpix)
  • Blandt andet er 200 specialtropper er sat ind. (Foto: SEBASTIEN LAFARGUE © Scanpix)
  • Fransk politi jagter to mistænkte, der er i midt-trediverne. (Foto: ERIC FEFERBERG © Scanpix)
  • En af de mistænkte blev fængslet i 2008 for at deltage i jihadisk arbejde. (Foto: PASCAL ROSSIGNOL © Scanpix)
  • En tredje mistænkt meldte sig selv i går. (Foto: FRANCOIS LO PRESTI © Scanpix)
  • Huse bliver tjekket for mistænkte. (Foto: FRANCOIS LO PRESTI © Scanpix)
  • Og jagten efter de mistænkte går gennem de franske skove. (Foto: YOAN VALAT © Scanpix)
  • Franske soldater patruljerer ved Eiffeltårnet. (Foto: BERTRAND GUAY © Scanpix)
  • Eftersøgningen dækker ikke kun Frankrig. I London vogter politi over togstationer. (Foto: PETER MACDIARMID © Scanpix)
  • Ved den spansk-franske grænse undersøger politiet billister. (Foto: ROBIN TOWNSEND © Scanpix)
  • Tyske betjente kontrollerer rejsende fra Frankrig. (Foto: WINFRIED ROTHERMEL © Scanpix)
  • En tankpasser på en Avia-station i Villers-Cotterets i den nordlige del af Paris påstår, at han så de to armerede mistænkte i en grå Clio. (Foto: FRANCOIS NASCIMBENI © Scanpix)
  • Medlemmer af GIPN og RAID, franske specialstyrker, patruljerer i det nordlige Frankrig. (Foto: FRANCOIS LO PRESTI © Scanpix)
  • Politiet er særligt aktive i Nordfrankrig efter fundet af en af bilerne, som de mistænkte kørte i. (Foto: JOEL SAGET © Scanpix)
  • Lige nu er en intens menneskejagt i gang med helikoptere i det nordøstlige Paris. (Foto: DOMINIQUE FAGET © Scanpix)
  • Der er hørt skududvekslinger på en motorvej få kilometer fra lufthavnen Roissy. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)
  • Angiveligt er der tale om et gidseldrama. (Foto: JOEL SAGET © Scanpix)
  • Betjente er i industriområdet i Dammartin-en-Goële, hvor skududvekslingen angiveligt har fundet sted. (Foto: ETIENNE LAURENT © Scanpix)
1 / 20

SE HELE DR.DK'S STORE TEMASIDE OM CHARLIE HEBDO-ANGREBET.

Fredag 9. januar

Fredag morgen ser en fransk lærerinde Kouachi-brødrene bryde ind i en bil i byen Montagny-Sainte-Félicité, da hun ankom til sin skole.

Morgenen igennem jagter politiet gerningsmændene rundt i området nord for Paris. Cirka klokken halv ti jagter politiet dem på A2 motorvejen mod byen Dammartin-en-Geöle.

Og herefter bevæger de sig til virksomheden Création Tendance Découverte i Dammartin-en-Goëles industrikvater, hvor dramaet slutter med, at de mister livet.

Le Figaro skriver, at de to brødre kom ud af lagerbygningen på virksomheden i Dammartin, mens de skød mod politiet.

En kilde i politiet siger ifølge Le Parisien, at fire politifolk er såret under aktionen.

(Foto: Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Du kan få et overblik over, hvad vi ved lige nu om de to brødre her.

dr.dk følger dramaet minut for minut lige her.

Facebook
Twitter