OVERBLIK Underhuset vil ikke have Mays aftale: EU kalder no-deal 'sandsynlig'

Det britiske underhus har igen nedstemt Mays bud på en skilsmisseaftale med EU. Nu rettes øjnene mod mandag.

I dag led Theresa May sit tredje nederlag i kampen for sin skilsmisseaftale, der skal sikre hendes brexit. (Foto: MARK DUFFY © Scanpix)

I eftermiddag blev Theresa Mays skilsmisseaftale med EU nedstemt. For tredje gang.

Dermed er et no-deal brexit rykket tættere på.

Der er nu udsigt til, at briterne enten skal forlade EU uden en aftale den 12. april eller bede EU om en længere udskydelse, der indbefatter, at briterne afholder valg til Europa-Parlamentet i maj ligesom os andre.

Men hvordan gik dagens afstemning egentlig til, hvordan er reaktionerne og hvad så nu?

Det forsøger vi at give et overblik over her.

Ikke alle gode gange tre

I januar blev Theresa Mays upopulære brexit-plan slagtet med en historisk margin på 230 stemmer, da aftalen blev banket i gulvet med stemmerne 202 for og 432 imod.

For to uger siden blev det til en ny - men mindre - lussing, da et flertal på 149 afviste hendes aftale.

I dag blev det til et nyt nederlag. Denne gang med et flertal på 58 stemmer.

For to dage siden var der ellers pludselig tændt et lys af håb for premierministerens plan, da hun lagde op til at falde på sit sværd for at få sin aftale igennem. Stem aftalen igennem, så går jeg af før tid, lød bønnen fra May til sine partifæller.

Hendes støtteparti, DUP, sendte dog en spand kold vand ned over håbets lys, da de meldte ud, at de ville stemme imod premierministeren, som sidder på deres nåde.

Partiet sidder kun på 10 af parlamentets 650 pladser, men udgør May-regeringens parlamentariske flertal og har stor indflydelse på dele af det Konservative Parti, når det kommer til brexit.

Partiet frygter, at den såkaldte bagstopper i Mays skilsmisseaftale vil skille Nordirland fra resten af Det Forenede Kongerige - noget DUP ikke kunne drømme om.

Ved Mays nederlag i dag kom 34 af nej-stemmerne fra konservative partifæller, mens DUP stod for yderligere 10 af dem. Havde de stemt omvendt, ville May-lejren måske være mere i humør til et lille glas bobler end gravøl her til aften.

Hvad så nu?

May-regeringen vil kæmpe videre for at sikre et brexit under ordnede forhold, sagde premierministeren i dag efter nederlaget i Underhuset. (Foto: handout © Scanpix)

Det er, som altid med brexit, et godt og et svært spørgsmål.

- En hel nation råber og skriger og spørger sig selv: "Hvad kommer der til at ske?", og det ærlige svar er, at der ikke er nogen, der ved det, siger Kim Bildsøe Lassen, DR's korrespondent i Storbritannien.

Med dagens afstemning er der dog lidt færre muligheder end tidligere i dag, påpeger han.

Vi ved nu, at Storbritannien ikke får lov til at udskyde brexit til 22. maj, hvilket var en af mulighederne før dagens nej.

Nu er udgangspunktet, at briterne ryger ud af EU uden en aftale 12. april.

Men briterne har stadig mulighed for at ansøge om en lang udskydelse af landets farvel til EU, hvor de på ny vil få mulighed for at finde ud af, hvad de reelt vil. En sådan forlængelse kan principielt vare flere år.

Den afhænger af godkendelse fra alle 27 andre EU-lande og vil kræve, at briterne afholder valg til Europa-Parlamentet i maj.

Der er dog også en del andre scenarier i spil. Dem kan du blive klogere på her:

EU: Vi forbereder os på no-deal

Et no-deal 12. april er nu et sandsynligt scenarium. EU har forberedt sig siden december 2017 og er nu helt forberedt på et no-deal scenarie ved midnat 12. april, lyder det i en udtalelse fra EU-Kommissionen.

Og briterne skal ikke forvente, at der står hverken døre eller vinduer på klem.

- EU vil forblive forenet. Fordelene ved en udtrædelsesaftale, herunder en overgangsperiode, vil under ingen omstændigheder blive genskabt i et no-deal-scenarie, lyder det i udtalelsen.

Det er en direkte afvisning af gennemgående postulater fra brexit-tilhængere, der siger, at man ved no-deal kan sætte gang i lynforhandlinger for at foretage et "kontrolleret no-deal", så man kan undgå de værste konsekvenser, skriver The Guardian.

EU-præsident Donald Tusk har indkaldt regeringscheferne i EU til krisemøde 10. april. Det er to dage, før briterne står til at træde ud.

Her er der udsigt til, at vi kommer tættere på en afgørelse om, hvorvidt briterne ryger ud uden en aftale 12. april - eller om de overbeviser EU om at udskyde brexit, og briterne går til stemmerurnerne ved valget til Europa-Parlamentet i slutningen af maj.

Herhjemme er statsministeren ikke tilfreds med briternes håndtering af skilsmissen.

- Vi kastede en redningskrans ud til briterne på topmødet i sidste uge, og den har de ikke grebet. Det er selvfølgelig fortvivlende, siger Lars Løkke Rasmussen (V) til DR Nyheder.

- Dagen i dag var dagen, de ville forlade os. Nu bliver det så 12. april, med mindre der mirakuløst sker noget nyt i sagen.

EU kan ikke gøre mere, det er op til briterne at finde en løsning, lyder det fra statsministeren, der oplyser, at man fra dansk side forbereder sig på et hårdt brexit.

Øjnene er rettet mod mandag

Efter dagens afgørelse i Underhuset, er øjnene nu rettet mod mandag, hvor det britiske parlament vil fortsætte forsøget på at finde opbakning til alternative forslag til det fremtidige forhold til EU.

I onsdags gennemførte Underhuset en dybt utraditionel vejledende afstemning om otte alternative scenarier for fremtidens forhold til unionen.

Her var der ikke flertal for nogen af forslagene, men forslaget om at blive i toldunionen var i den grad inden for rækkevidde med 264 stemmer for og 272 imod.

Resultatet fra i dag betyder nu, at fokus er på mandagens anden runde af vejledende afstemninger om en alternativ brexit-kurs, lyder det fra Josh Hardie, vicedirektør i den britiske arbejdsgiverforening CBI.

- Alles øjne er nu rettet mod mandag for at se, hvad parlamentet er for. Storbritanniens ry, folks job og levebrød er på spil. No deal er to uger væk. Denne "vinderen rydder bordet" fremgangsmåde betyder, at alle taber, lyder det fra Hardie ifølge The Guardian.

- Kun parlamentsmedlemmerne kan gøre en ende på mareridtet for virksomhederne.

Også statsministeren peger på, at Underhuset måske kan finde en løsning. Eksempelvis hvis der kan samles et flertal om et blødere brexit, hvor Storbritannien bliver i toldunionen.

- Det tegner til et hårdt brexit, men jeg vælger også at være håbefuld. Måske kunne det her også føre til, at der kommer et blødere brexit. Man har lov at håbe, siger Lars Løkke Rasmussen.

Her kan du se dagens brexit-drama i Underhuset på to minutter

Facebook
Twitter