EU-landene har besluttet at indefryse knap 47 ud af de 167 milliarder kroner, som Ungarn står til at modtage i samhørighedsstøtte fra EU i de kommende år.
Derudover kræver EU, at den ungarske regering skal gennemføre en række reformer, der blandt andet skal rette op på en skrantende retsstat, før den kan få fingre i de mange milliarder, der står og samler støv i EU's store corona-genopretningsfond.
Beslutningen blev taget i aftes efter et langstrakt politisk tovtrækkeri, og dermed blev der sat punktum i pengestriden mellem EU og Ungarn.
I månedsvis har Ungarns regering kæmpet med næb og klør for at forhindre, at de andre EU-lande skulle smække en del af fælleskassen i for næsen af dem som konsekvens af de store problemer med korruption, der længe har præget landet, og som skaber usikkerhed om, hvilke lommer støttekronerne havner i.
Til gengæld støtter den ungarske regering nu en milliardstor hjælpepakke til Ukraine, som den ellers har spændt ben for.
Det er første gang, at EU straffer et medlemsland for ikke at overholde de demokratiske spilleregler.
- Det er aldrig sket før, at EU har truffet sådan en beslutning, så det er kæmpestort og epokegørende, fortæller DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg.
Her er et overblik over nogle af de sager, der de senere år har været en torn i øjet på EU, og som altså nu får store konsekvenser for Ungarn.
Korruptionsproblemer
Problemer med korruption er den helt store årsag til, at EU har smækket en del af kassen i for Ungarn.
I en rapport fra juli i år lød det fra Europa-Kommissionen, at den ungarske regering skulle få etableret faste procedurer for at efterforske, retsforfølge og dømme i sager om korruption.
Ungarn har også problemer med manglende regler for offentlige udbud, der skal sikre, at penge ikke ender i de forkerte lommer.
I september stillede Europa-Kommissionen krav om 17 korruptionstiltag, der ville sikre Ungarn fortsat adgang de mange milliarder i støttekroner, hvis tiltagene blev indført inden 19. november i år. Det blev tiltagene ikke.
Retsstatsprincipper
Hvis man som land vil være med i EU, skal man være et velfungerende demokrati med alt, hvad det indebærer, herunder at politikerne skal blande sig uden om dommernes arbejde.
Sådan lyder det i EU's retsstatsprincip, men rapporten fra Europa-Kommissionen viser, at blandt andre Ungarn slet ikke lever op til kravene.
I rapporten fremhæver kommissionen en rækker punkter, der kræver ændringer. Blandt andet bør de ungarske domstoles uafhængighed sikres, og mediernes pressefrihed skal følge europæiske standarder, står der i rapporten.
Samme bekymrende toner lyder fra Freedom House, der er en interesseorganisation, som holder øje med demokratiudviklingen rundt om i verden.
Blandt andet skriver Freedom House, at samtlige 11 dommere i Ungarns forfatningsdomstol er udpeget af premierminister Viktor Orbáns parti, Fidesz.
Russisk olie
I maj præsenterede EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, udspillet til den sjette sanktionspakke mod Rusland, efter at krigen i Ukraine brød ud.
Mest opsigtsvækkende var forslaget om at standse al import af russisk olie for på den måde at presse den russiske præsident, Vladimir Putin, og resten af styret i Kreml.
En sådan sanktionspakke skal vedtages enstemmigt af de 27 EU-medlemslande, og her modsatte Ungarn sig godt og grundigt. Orbán sagde dengang, at forslaget ville være "som at kaste en atombombe over den ungarske økonomi".
I EU-Kommissionens udspil var der lagt op til, at medlemslandene skulle udfase russisk olie på seks måneder, men Ungarn, der fik stort set al sin olie fra Rusland, krævede fem års udfasning.
Kompromiset blev, at EU med sin sjette sanktionspakke forbød russisk olie eksporteret med skib. Dermed kan Ungarn fortsat få olie fra Rusland via rørledninger.
LGBT-lov
I juli i år trådte en omstridt lov i kraft i Ungarn, som har mødt skarp kritik i store dele af Europa.
Kort fortalt er det ikke længere tilladt i Ungarn at formidle – eller 'promovere', som den ungarske regering selv kalder det - indhold om homoseksuelle eller transpersoner til ungarere under 18 år.
Loven er en del af en større pakke, som egentlig har til formål at skærpe straffen for pædofili. Og den ungarske regering mener selv, at kritikken er misforstået, og at der ikke er tale om diskrimination af nogen som helst art.
Det er ikke den første lov, som Ungarn har vedtaget, der indskrænker rettighederne for homoseksuelle og andre minoriteter. Parlamentet vedtog i maj 2020 en lov, der forhindrer transpersoner i at skifte køn i deres officielle papirer.