OVERBLIK USA's kamp for Arktis: 'Vi er kommet ret sent til gildet'

USA har sovet i timen i forhold til Rusland og Kina, mener anerkendt amerikansk Arktis-forsker.

Mandskab fra den ene af de to amerikanske isbrydere, Healy, der ikke længere er funktionel, ses her under en mission i Arktis. (Foto: Nasa © Scanpix)

Det begyndte som noget, mange umiddelbart slog hen som lidt af en joke. Men den amerikanske præsident mente det alvorligt, og efter hans forespørgsel om et køb af Grønland blev slået hen som "absurd", blev statsbesøget den 2. og 3. september streget ud i Trumps kalender.

Det står pludselig klart, at amerikanernes store interesse i Grønland og Arktis er ganske seriøs. Uopsættelig endda, påpeger både militæranalytikere og forskere.

I takt med at isen trækker sig tilbage i forbindelse med klimaforandringerne, åbner der sig nye muligheder for forskning, handel og transportruter. Og det har sat gang i den geopolitiske konkurrence mellem stormagterne: Rusland og den selvudnævnte "nær"-Arktis nation Kina.

Men selvom udenrigsminister Mike Pompeo har udpeget Kina og Rusland som de to modstandere i Arktis, har amerikanerne alligevel sovet i timen.

Og måske er man stadig ikke helt klar over, hvad man egentlig vil i regionen - på trods af at Thule-basen og missilvarslingsradaren, der under Den Kolde Krig skulle advare mod et angreb fra Rusland, har spillet en essentiel rolle for det amerikanske forsvar.

Udenrigsminister, Mike Pompeo, talte sikkerhedspolitik ved mødet i Arktisk Råd i finske Rovaniemi i maj. (Foto: pool © Scanpix)

Sådan lyder vurderingen fra Heather Conley, der er vicepræsident for Arktis-programmet på Center for Strategi og Internationale Studier i Washington D.C. og tidligere ansat i det amerikanske udenrigsministerium.

- Obama var ikke interesseret i at tale om de militære ændringer fra russisk side og ikke synderligt bekymret over kinesernes interesser heller, forklarer hun.

- Men nu ser vi tydeligt en ændring af vores nationale sikkerhedsstrategi og en form for opvågnen til stormagts-konkurrencen, fordi Arktis ikke tidligere har været en stor del af den militærstrategiske diskussion, siger Heather Conley og fortsætter:

- Pompeo har beskrevet, hvad Rusland foretager sig, og hvad Kina vil, men andet end at vi bygger en større isbryder, er der ikke meget konkret om USA's strategi, siger hun.

Så hvad har amerikanerne gjort?

Den over 40 år gamle "Polar Star" er amerikanernes eneste fungerende i isbryder i polarklasse. (Foto: U.S. Coast Guard © Scanpix)

I foråret meddelte Mike Pompeo, at det amerikanske udenrigsministerium, at det igangsatte arbejdet med at etablere den amerikanske repræsentation i Nuuk. En beslutning, der blev modtaget positivt i det grønlandske selvstyre og som får ros af Heather Conley.

- Men det er ikke tilstrækkeligt. I det hele taget er der langt fra retorikken til handling, siger hun og uddyber:

- Det har ikke været en prioritet. USA bliver udfordret af Rusland, der opruster militært, og vi har for nyligt set faren ved deres våbentest, siger hun og henviser til den eksplosion, der for et par uger siden fandt sted i forbindelse med en missiltest i det nordlige Rusland, og som har kostet mindst fem personer livet.

Conley påpeger, at en af flere udfordringer, der står i vejen for både USA's økonomiske investeringer og udvikling af infrastruktur, er mangel på isbrydere.

Den amerikanske kystvagt har indgået en aftale om en ny 745 millioner dollar dyr isbryder i polarklassen som supplement til den eneste fungerende, den 40 år gamle Polar Star. Den forventes at være klar i 2024, og der er ambitioner om at bygge flere.

Sidste år blev genoprettede man derudover den såkaldte 2. flåde efter syv års dvale. Flådestyrken har ansvaret for området fra det nordøstlige USA til Nordpolen. Også det vidner om ændrede amerikanske prioriteter, men amerikanerne er ifølge Conley kommet "ret sent til gildet".

Hun påpeger også vigtigheden af at overvåge den såkaldte "GIUK"-passage", farvandet mellem Grønland, Island og Storbritannien

- De seneste år er der konstateret stigende russisk ubådsaktivitet, og det er også en af de mere presserende spørgsmål, vi er nødt til at forstå og reagere på, siger hun og efterlyser en mere langsigtet sikkerhedspolitisk strategi, der tager højde for både økonomisk udvikling, og hvad amerikanernes reaktion på den øgede russiske tilstedeværelse skal være.

Hvor meget bygger russerne så i Arktis?

Russiske vagter ved Nagurskoje-basen i Franz Josefs Land. (Foto: Sergei Karpukhin © Scanpix)

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har ikke lagt skjul på, at Arktis er af helt afgørende betydning, og landet har investeret millioner i regionen, hvor gamle militærbaser fra Sovjet-tiden er blevet opgraderet og igen taget i brug, samtidig med at man bygger nye.

Alene siden 2014 er mere end 500 militærstrukturer, bygninger etc. blevet bygget på et område på over 710.000 kvadratmeter, heriblandt den nordligst beliggende luftbase Nagurskoje i øgruppen Franz Josefs Land, øst for Svalbard og en flådebase på øen Wrangel.

- Vi ser specialstyrker. Og der er ikke tale om redningstjenester, siger Heather Conley.

Men oprustningen er dog næppe udtryk for en øget risiko for et militært angreb, siger historiker Niels Bo Poulsen fra Institut for Militærhistorie på Forsvarsakademiet. Det vidner til gengæld om, hvor effektivt det russiske forsvar er blevet.

- Der er sket en modernisering af våbensystemerne, man har højnet træningsstandarden og moralen, og man øver meget på et højt niveau med at mobilisere mange styrker og på tværs af værnene, siger han og henviser blandt andet til den storstilede øvelse Vostok sidste år.

Vostok 2018 inkluderede 300.000 soldater, 1.000 fly, 80 skibe og 36.000 køretøjer. Dertil kom blandt andet 3.200 kinesiske soldater og knap 1.000 militære køretøjer.

- For Rusland er Arktis vigtig, qua isens afsmeltning, transitruter, ressourceudvinding, og det skal man jo leve op til, og det går hånd i hånd med forestillingen om at være en stærk militariseret stat, siger han og fortsætter.

- Objektivt set har Rusland store økonomiske interesser i Arktis og i at matche USA med en stærk tilstedeværelse.

Som led i en femårs-plan frem mod 2024 har Rusland afsat omkring 72 milliarder euro af til infrastruktur og udvinding af naturressourcer som naturgas og olie i Arktis. Et beløb, der nogenlunde svarer til, hvad både det russiske sundhedsministerium og uddannelsesministerium har af samlet budget, skriver The Barents Observer.

Rejsen gennem Nordøstpassagen er 25-40 procent kortere end gennem Suez-kanalen, afhængig af hvor i Asien den går til eller fra.

Samtidig bygger russerne isbrydere som aldrig før, og i foråret blev sløret løftet for den sidste af tre nye isbrydere, den 173 meter lange atomdrevne Ural.

Sammen med søsterskibene Arktika og Sibir er den en del af den nye isbryderflåde, som skal være med til at bane vejen for udvidet brug af Nordøstpassagen - det, der er blevet betegnet som "smutvejen" mellem Europa og Asien.

DR Nyheder var i 2017 ombord på en af nye isbrydere. Se mere om dem her:

Men var der ikke også noget med kineserne?

Den daværende kinesiske premierminister Wen Jiabao var i 2012 på rundtur til blandt andet Island for at finde områder at investere i. (Foto: Ingolfur Juliusson © Scanpix)

Udenrigsminister, Mike Pompeo, sagde det meget tydeligt på mødet i maj, hvor han helt afviste Kinas selvudnævnte status som "nær"-Arktis stat.

- Der er kun arktiske stater og ikke-Arktiske stater. Der er ingen tredje kategori, og Kina er berettiget til lige præcis ingenting ved at hævde det modsatte, lød det fra Pompeo.

Men det har ikke forhindret Kina, der siden 2013 har haft observatørstatus i Arktisk Råd, i at investere i regionen, blandt andet ved at åbne et videnskabelig forskningsfacilitet i Svalbard, at underskrive en frihandelsaftale med Island i 2013 og side om side med russiske Gazprom, at bore efter olie i russisk farvand.

Men først efter Kina øjnede muligheden for at investere i infrastrukturen i Grønland, er den amerikanske regering vågnet op, mener Heather Conley.

- Grønland har jo opfordret til investeringer, det er på ingen måde nyt, og det skulle USA have været langt hurtigere til at opfatte. Den kinesiske interesse og investeringer vidner om en mere strategisk tilgang til Arktis og en forståelse for, hvad andre lande gør, siger hun.

Sidste år offentliggjorde Kina sin første Arktisstrategi, der blandt andet beskriver stormagtens tanker om adgang til ressourcer som olie, gas og mineraler og til transportveje og videnskabelig data.

I tilgift til at have færdigbygget deres anden isbryder har kineserne også klart meldt ud om ambitionen om - ligesom russerne - at bygge en atomdreven isbryder.

Amerikanernes spildte mulighed

Donald Trump fik hårde ord med på vejen, efter han natten til onsdag dansk tid aflyste sit statsbesøg til Danmark. (Foto: Andrew Kelly © Scanpix)

Med stormagternes øget interesse i Arktis er der ifølge Heather Conley ingen tvivl om, at de seneste ugers begivenheder kan kategoriseres som en "spildt mulighed" for amerikanerne.

- Det er en spildt mulighed for at udvikle en politik og en strategi, som den amerikanske regering jo hævder, at den vil og rent faktisk prioriterer det. Det er en spildt mulighed, for USA har brug for sine allierede, og når vi opfører os sådan her, svækker vi det mål. Det er beklageligt, siger hun.

En telefonopkald fra statsminister Mette Frederiksen (S) til Donald Trump har dog tilsyneladende varmet den amerikanske præsident op igen, og bekymringen for Danmarks sikkerhedspolitiske relation er stille fordampet over de seneste dage.

USA's præsident, Donald Trump, roste statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere på ugen:

Men USA skal vågne op og sætte pris på sine Nato-allierede, hvis det fortsat vil have noget at skulle have sagt i magtspillet om Arktis, lyder det fra amerikanske Conley:

- Den danske regering har været en prisværdig allieret ikke kun i forhold til klimaspørgsmål, men også hvad angår sikkerhedspolitik. Og det er en samtale mellem flere parter, hvis Nato skal spille en fremtidig rolle i Arktis, siger hun.

Kilder: The Barents Observer, Moscow Times, CSIS, National Interest, Foreign Policy, US Naval Institute, Ria

Facebook
Twitter