I dag skulle have været det glade startskud på Frankrigs store EM-fodboldfest, men i stedet er stemningen præget af terrorbekymringer og omfattende strejker.
- I Paris er der stor nervøsitet for, hvordan det her vil løbe af stablen. Man havde regnet med, at det skulle være en folkefest, men det festlige er i høj grad gået af begivenheden, siger Henrik Prebensen, lektor i fransk historie og samfundsforhold på Københavns Universitet.
Han befinder sig i det nordøstlige Frankrig.
Første festlige begivenhed i EM-kalenderen er en kæmpe fest ved Eiffeltårnet i dag, hvor man forventer, at omkring 70.000 mennesker møder op.
Sikkerhedsopbuddet vil være massivt, og folk skal gennem flere sikkerhedsforanstaltninger, end hvis de havde været i en lufthavn, fortæller Henrik Prebensen.
- På tagene rundt om i Paris ligger skarpskytter, for man ved ikke, hvor truslen kommer fra, siger han.
Frygten for endnu et terrorangreb er kun én af de udfordringer, som giver myndighederne i Frankrig hovedpine.
Mange tilskuere har holdt sig væk
Frankrigs præsident, François Hollande, erkender, at Franrkrig har en terrortrussel hængende over sig i forbindelse med EM. Derfor er omkring 90.000 politibetjente og private sikkerhedsfolk og 10.000 militærfolk indsat til at passe på fodboldgæsterne.
I forbindelse med finalen i den franske pokalturnering i april trænede sikkerhedsstyrkerne deres beredskab, men det gik ikke særlig godt.
- Folk havde alt muligt med ind på stadion, som de slet ikke burde kunne have med - kanonslag, en krysantemumbombe, røgbomber og så videre. Det skulle være blevet opdaget i kontrollen. Derfor er de nødt til at gentænke hele set-uppet, siger Henrik Prebensen.
Han mener, at risikoen er langt større, end nogen kunnet have frygtet, da man planlagde EM.
- Jeg vil tro, at mange tilskuere har holdt sig væk fra Frankrig, fordi det hele er så usikkert, og man ikke ved, hvad man kan blive udsat for, siger han.
Skrald og demonstranter i gaderne
En lang række store sektorer er ramt af strejker under EM.
Det gælder blandt andet energisektoren, luftfartsektoren, togdriften og renovationssektoren.
Arbejderne protesterer blandt andet mod en arbejdsmarkedsreform, som vil gøre det lettere at afskedige ansatte, mens de kræver bedre løn og arbejdsvilkår.
Inden for energisektoren er en lang række af Frankrigs atomkraftværker strejkeramt, og fagforeningerne har varslet, at også konventionelle kraftværker og vandkraftværker kan blive omfattet af strejker.
Det betyder energimangel og strømafbrydelser i blandt andet flere kystregioner.
Ansatte hos de franske statsbaner, SNCF, har den seneste uge kun kørt med omkring 40 procent af normal kapacitet, og fagforeningerne har varslet, at strejken vil fortsætte på ubestemt tid.
Metrostationerne har hidtil kørt efter planen, og de har i dag lovet at indsætte ekstra tog, så de cirka 70.000 fodboldfans med billetter til åbningskampen mellem Rumænien og Frankrig i aften kan komme til og fra kampen på trods af togstrejken.
- Strejken vil helt sikkert forstyrre EM, siger Beranger Cernon fra den venstreorienterede CGT-union, som leder de strejkende på Gare de Lyon - en af Paris' vigtigste jernbaneselskaber.
- Vi vil fortsætte med at strejke, siger han.
30 procent af flyafgangene er aflyst
Strejker er også planlagt i morgen hos det nationale luftfartsselskab, Air France.
Piloter hos selskabet har bekræftet, at de mellem den 11. og 14. juni vil strejke, efter at forhandlinger om nye overenskomster er brudt sammen.
Air France meldte i går ud, at de vil være nødt til at aflyse op mod 30 procent af flyene, men lover, at strejkerne kun vil forstyrre fodboldmesterskabet minimalt.
En ildelugtende affære
Det, der for gæster fra hele Europa skulle have været fede tider med fest i gaderne, kan blive en ildelugtende affære.
Kun én ud af seks renovationscentre arbejder som normalt, mens det kun er en tredjedel af skraldemændene nægter at arbejde.
Det betyder, at omkring 3.000 ton skrald står uafhentet og rådner i de parisiske gader.
Frankrigs præsident, François Hollande, appellerer til alles ansvarsfølelse.
- Hvis staten skal gøre sin pligt – og det skal den, så kræver det alle nødvendige midler, sagde Hollande i går.
- Det er nødvendigt, at fagforeninger, der organiserer og deltager i strejker, også er deres ansvar voksent, så denne glædelige begivenhed (EM, red.) kan blive fælles og populær, lød det fra den franske præsident.
Voldelige opgaver til nedslidte politifolk
Siden terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i februar sidste år har fransk politi været i højeste beredskab, og det tærer på politiets kræfter. Men de seneste uger har de haft ekstra meget at se til.
Vrede demonstranter har besat forskellige områder og transportveje og er flere gange kommet i voldelig karambolage med politiet.
- Politifolk er blevet beskudt med forskellige kasteskyts, og en politibil blev sat i brand med to betjente i. Politiet er meget trætte – der har ikke været hviletid, som der normalt skulle være efter reglerne, siger Henrik Prebensen.
- Politiet er nedslidt af at skulle udøve vold hele tiden og blive udsat for vold hele tiden. Det er et meget højt voldniveau, det her har kørt på, siger han.