Overfyldt flygtningelejr sat i corona-karantæne: Umuligt at isolere sig

Læger Uden Grænser kalder situationen på Lesbos for bekymrende.

Flygtninge fra Moria-lejren på Lesbos. (Foto: GORAN TOMASEVIC © Scanpix)

I de næste 14 dage må ingen forlade flygtningelejren Moria på Lesbos.

Lejren, som huser knap 13.000 flygtninge og migranter, fik nemlig konstateret sit første corona-tilfælde i går, da en 40-årig mand ifølge græske myndigheder blev konstateret smittet.

Lejren har mere end fire gange så mange beboere, som den er tiltænkt, og situationen er bekymrende.

Det fortæller Kamma Skaarup, som er medicinsk teamleder på Læger Uden Grænsers covid-intervention i Moria-lejren på Lesbos.

- Det bekymrer os meget, fordi de forhold, som flygtninge og migranter lever under i Moria-lejren, er vældig pressede, siger hun.

- Forholdene er meget uhygiejniske, folk lever rigtigt tæt, de har ikke adgang til rindende vand og skal ofte gå langt efter det, så det er meget vanskeligt at overholde retningslinjerne, som man jo skal tage for at forebygge smitteudbredelsen.

Voldsomt hårdt og udfordrende

Som konsekvens af smittetilfældet er hele lejren blevet sat under 14 dages karantæne.

Det vil sige, at kun essentielt personale må bevæge sig ind og ud af lejren, og at der vil blive indsat yderligere politi omkring lejren for at sikre, at karantænen bliver overholdt. En beslutning, som har mødt skarp kritik fra Læger Uden Grænser.

Lejren har allerede været underlagt strikse regler for, hvem der må bevæge sig ud af lejren og hvor længe. Det betyder ifølge Kamma Skaarup, at mange ikke har forladt lejren siden februar.

Nu lukkes udgangen så fuldstændig, og det er et hårdt slag for lejrens indbyggere.

- Alle, der har prøvet at leve under restriktioner hjemme i Danmark, ved, hvor svært det kan være selv under rigtigt gode forhold. Men at bo i en flygtningelejr under rigtigt dårlige forhold er voldsomt hårdt og udfordrende for alle.

Moria-lejren set oppefra. Billedet er taget i december 2019. (Foto: Aris Messinis © Scanpix)

Forskel på folk

Karantænen betyder også, at der bliver lukket ned for en hel række aktiviteter, som bliver organiseret af frivillige organisationer. Det gælder blandt andet skole- og musiktilbud til lejrens børn og øvrige indbyggere.

Samtidig må en række lægelige tilbud lukke ned, da lejrens indbyggere ikke må stå i tætte og lange køer for at komme til.

Samtidig finder der en voldsom stigmatisering af flygtninge og migranter sted i Grækenland, fortæller Kamma Skaarup.

- En person er bekræftet smittet i lejren, men i den nærliggende by, hvor smittespredningen er højere, kan man gå frit rundt på gader og stræder, der er åbne butikker, restauranter og cafeer.

- Så der er voldsom forskel på de forhold som folk bliver budt, siger hun.

Der bor omkring 13.000 personer i Moria-lejren, der er lavet til omkring 5.000 flygtninge og migranter. (Foto: LOUISA GOULIAMAKI © Scanpix)

Isolation er umuligt

Ifølge Kamma Skaarup er det umuligt at isolere de enkelte personer, der bliver konstateret smittet i lejren.

- Der er ikke nogen steder, hvor man sikkert kan isolere dem, der bør blive isoleret. Potentielt gør det jo også, at smitterisikoen stiger voldsomt, og vi kan risikere at se et voldsomt udbrud, siger Kamma Skaarup.

Det er heller ikke muligt at få dem ud af lejren, og derfor er det stort set umuligt at holde smitten inddæmmet, fordi lejrens beboere bor så tæt.

- Man kan forsøge at isolere sig, men alting er så tæt, at det er umuligt at holde afstand, siger Kamma Skaarup, som fortæller, at man i Læger Uden Grænser nu håber på, at de sidste par hundrede sårbare, der opholder sig i lejren, kan blive flyttet ud.

- De særligt udsatte og sårbare ser vi virkelig gerne blive flyttet til fastlandet eller andre EU-lande, for det er dem, som potentielt kan blive smittet og risikere at dø i den her sammenhæng, fortæller hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk