Præsidenten efterlyser omgående hjælp, adskillige byer er oversvømmet, tusindvis er evakueret og folk sidder på hustage og venter på hjælp.

Men på trods af de massive oversvømmelser og omfattende ødelæggelser i det sydlige Ukraine som følge af sprængningerne på Nova Kakhovka-dæmningen omkring 60 kilometer fra storbyen Kherson, så er der kun – og heldigvis – tre omkomne.

Det skriver flere internationale medier, blandt andet engelske The Guardian med henvisning til lokale ukrainske medier.

Jan Erik Krøyer er ansat i Røde Kors, udstationeret i Ukraine siden august og har en titel, der på dansk bedst kan oversættes til operativ chef.

Han forventer ikke et dødstal, der stiger meget i forhold til det, der allerede er meldt ud, selv om man skal tage denne slags tal med et vist forbehold.

- Vi har ikke rapporter om store tabstal, og jeg tror ikke, vi kommer til at se flere omkomne. Det er der flere forklaringer på, siger Krøyer.

Langsom bølge

Den første er, at vandet ikke kom så hurtigt, som et worst case scenarie havde udregnet. En grafik fra et svensk institut gik viralt på sociale medier tirsdag og viste, hvor galt det kunne gå, men det forudsatte ifølge Krøyer, at 800 meter af dæmningen kollapsede i første hug.

Det svar ikke tilfælde, idet hullet kun var ganske få meter, og derefter smuldrede dæmningen langsomt.

- Selve bølgen blev langsommere, og det gav folk bedre tid til at komme væk, forklarer Jan Erik Krøyer.

Det leder videre til den anden årsag: Ukrainerne har efter over et års krig – desværre – god erfaring med at evakuere folk effektivt og relativt roligt. Og de lave tabstal er en direkte følge af det:

- Dette område er meget tæt på frontlinjen. Man har allerede evakueret mange, så det var kun de svageste, der var tilbage, og alle evakueringsvejene og hele systemet bag fungerer. Alle ved, hvor de skal gå hen og hvad, de skal gøre, pointerer han.

Ny og værre katastrofe på vej

Han frygter til gengæld en ny, humanitær katastrofe i kølvandet på hullet i dæmningen. Men hvor oversvømmelserne har ramt områder syd for dæmningen, vil næste bølge af problemer opstå nord for.

- Inden længe er der nord for bruddet 700.000 mennesker, der kommer til at mangle vand. Det gælder drikkevand, vand til virksomheder og vand til de mange landbrugsområder, der er afhængige af det store reservoir, hvor vandstanden nu er faldet med otte til ti meter på få dage. Det vil tage år at opbygge dæmningen igen, så der er en meget større truende humanitær krise forude, siger han.

Ingen adgang

Men hvor der på den ukrainske side af Dnipro-floden er nogenlunde overblik over skader og de humanitære udfordringer, ser det anderledes ud ovre på den anden side, som har været under russisk kontrol under krigen.

Jan Erik Krøyer fortæller, at Røde Kors ikke har nogen viden om, hvordan situationen er dér, og det er han ikke ene om.

Ifølge Charlotte Slente, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, har der ikke været nogen adgang for humanitære organisationer til de russisk-besatte områder, siden krigen brød ud.

- Et karakteristikum ved krigen i Ukraine er, at der ikke er nogle humanitære organisationer eller FN, der har adgang til de russisk-kontrollerede områder. Vi ved, at der er masser af mennesker, der har behov for hjælp på den side.

- Cirka 25.000 mennesker er ofre for oversvømmelserne på den russisk-kontrollerede del, og dem kan vi ikke hjælpe. Vi ved, at der er et kæmpe behov, men vi har ikke adgang, lyder det fra Charlotte Slente.

’Værre ødelæggelser’ på den anden side

DR’s Europakorrespondent, Anna Gaarslev, fortalte tirsdag, det også er svært for medierne at få indblik i, hvad der sker.

- Vi har kun billeder af den side af floden, som ukrainerne kontrollerer. Ovre på den anden side har russerne besat området, og det ser ud til at være langt værre ødelæggelser derovre, men vi ved meget mindre, for det er russerne, der sidder på informationsstrømmen dér, fortalte hun.