Politi og kystvagter står over for en svær opgave, når skal skal bekæmpe de smuglernetværk, der fragter både med migranter over Den Engelske Kanal.

Derfor stiller EU´s grænseagentur, Frontex, fra 1. december et overvågningsfly til rådighed, der skal spotte migranter og menneskesmuglere ved den franske kyst.

Det var ét af de tiltag, der kom frem, efter ministre fra Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland i dag var samlet for at diskutere migranttrafikken i kanalen mellem Frankrig og Storbritannien. Europa-Kommisionens kommisær for Indre Anliggender, Ylva Johansson, deltog også i mødet.

For det kræver en fælles europæisk indsats, hvis man vil de professionelle smuglernetværk til livs, lød det fra Tysklands viceindenrigsminister efter mødet:

- Det er ikke kun et fransk, hollandsk eller belgisk problem, men et europæisk problem.

Den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, understegede også, at de europæiske lande skal stå sammen i kampen mod 'kriminelle smuglere, der ignorerer vores grænser, vores lovgivning, udnytter mennesker og sælger dem drømmen på den anden side af Kanalen.'

Ministrene mødtes i den franske havneby Calais efter 27 mennesker onsdag mistede livet, da en utæt gummibåd kæntrede i kanalens kolde vand.

Det var planen, at også Storbritannien skulle tage del i mødet. Men den franske regering annullerede invitationen efter en strid mellem de to lande.

Rekordmange både over kanalen

Rekordmange migranter forsøger i år at komme til Storbritannien ved at krydse den Engelske Kanal i små både.

Ifølge Frankrigs kystvagt har flere end 33.000 migranter forsøgt at krydse kanalen i 2021. Til sammenligning forsøgte færre end 10.000 migranter at nå Storbritannien via samme rute i 2020. Det skriver mediet Politico.

- Nogle aftener er der op mod 50 både, der forlader kysten. Vi fanger halvdelen, men det er ikke nok. Vi kan ikke placere en politibetjent bag hver eneste klit, fortæller Nicolas Laroye til Politico. Han er kystvagt i den franske kystby Calais.

Smuglernetværk bliver mere professionelle

Smuglerne er blevet bedre til organisere de farefulde rejser over havet.

- Det er ikke så meget det, at antallet af både er steget, siger Véronique Magnin, der er talsmad for Frankrigs søfartsmyndigheder til Politico.

- Smuglerne er blevet meget mere professionelle. De putter mange flere mennesker i hver båd, omkring 30 til 40 mennesker per fartøj, og tager afsted på havet uden at blive stoppet af politiet.

Ifølge Frankrigs indenrigsminister er flere end 1.500 smuglere blevet anholdt siden årets start.

Men stopper ikke nye smuglere, siger kystvagten Nicolas Laroy:

- Når de arresterer ti smuglere, popper ti nye smuglere op.

Ifølge BBC får smuglertnetværkene ofte migranter til selv at stå for logistikken, når bådene forlader den franske kyst. Det indebærer blandt andet at holde udkig efter politi og kystvagter og fortælle smuglerne, hvornår kysten er fri.

De migranter, der hjælper smuglerne, har ofte brug for pengene eller håber på selv at få en plads på en af bådene, skriver BBC.

Flest migranter fra Iran, Irak, Sudan og Syrien

Omkring to trejdedele af de migranter, der ankommer i både til Storbritannien kommer fra Iran, Irak, Sudan og Syrien. Der er også mange migranter fra Eritrea i Østafrika, der forsøger at krydse Den Engelske Kanal.

Ifølge Peter Walsh fra Oxford Universitet er det migranter fra disse lande, der har størst chance for at asyl når de søger om det.

Det skriver den britiske avis the Guardian.

I oktober 2020 druknede en kurdisk-iransk familie på fem, da de i båd forsøgte at krydse kanalen til England. Familien stammede fra byen Sardasht nær grænsen til Irak.

Ifølge The Guardian, kommer mange af de migranter, der lige nu holder til i små telte i den franske kystby Calais, fra Sudan. I det østafrikanske land er 2,3 millioner mennesker internt fordrevet blandt andet som følge af to borgerkrige og konflikten i Darfur-provinsen.

Derfor forsøger mange at søge videre mod Europa.

- Det handler om værdier, værdighed og selvværd. I et land hvor du bliver voldtaget, dræbt og dit hus bliver sat i brand, er der ingen fremtid, fortæller Altahir Hashim til The Guardian.

Han flygtede fra Sudan for 10 år siden og bor nu i Storbritannien.