Özil-sagen rokker ved tyskernes grundvold

I virkeligheden handler det om identitet og selvopfattelse, mener tidligere chefredaktør.

Debatten om Mesut Özil handler ifølge Siegfried Matlok i virkeligheden om tyskernes identitet og selvopfattelse. (Foto: MICHAEL DALDER © Scanpix)

For fire år siden gik op mod en halv million tyskere på gaden for at få et glimt af den åbne bus med de hjemvendte og nykårede verdensmestre.

Midt i Berlins gader og i bragende solskin blev ”Die Nationalmannschaft” hyldet af den stolte fodboldnation, der ikke siden 1990 havde kunne pryde sig af titlen som verdensmestre.

Ombord på bussen var den dengang 25-årige tyske fodboldspiller med tyrkiske rødder Mesut Özil, der sammen med sine holdkammerater havde slået Argentina i VM-finalen i en nervepirrende 1-0 sejr, der blev afgjort i forlænget spilletid.

Men i dag, fire år senere, er der vendt op og ned på det hele.

Fra helt til skurk

De forsvarende verdensmestre skuffede noget så gevaldigt under dette års VM-slutrunde og røg ud allerede efter det indledende gruppespil. Og Mesut Özil er i dag forvandlet fra helt til skurk.

15. Juli. Det tyske landshold vender hjem som verdensmestre og bliver fejret i Berlin. (Foto: Thomas Peter © Scanpix)

Miseren med Mesut Özil udspringer af en episode for to måneder siden. Den i dag 29-årige fodboldspiller deltager d. 13. maj i et fotomøde med Tyrkiets præsident Recep Erdogan.

Özil deler efterfølgende billedet af de to smilende herrer på de sociale-medier og i billedteksten betegner han Erdogan som sin præsident.

- Problemet er ikke, at han har taget et billede med Erdogan. Problemet er billedteksten, siger tidligere chefredaktør på Der Nordschleswiger, Siegfried Matlok og tilføjer:

- Det har skabt ravage i det tyske samfund, som strækker sig langt udover fodboldkredse, siger han.

Multikulturel selvopfattelse

Ifølge Siegfried Matlok handler sagen i virkeligheden om tyskernes selvopfattelse, og identitet.

I 2014, da Tyskland blev verdensmestre, var det med et landshold bestående af mange spillere med anden etnisk baggrund. Det blev derfor et symbol på Tysklands mangfoldighed og multikulturalismen blev hyldet og fejret.

- Fodbold spiller en identitetsmæssig enormt afgørende rolle i Tyskland og i 2014 bliver det store budskab, at Tyskland er stolte over at være multi-kulti, siger Siegfried Matlok og understreger samtidig, at det er heri nøglen til at forstå, hvorfor sagen har vokset sig så stor ligger.

Landsholdsstøvlerne på hylden i protest

Billedet og den dertilhørende tekst har affødt stor kritik og kastet Özil ud i et stormvejr. Det hele kulminerede så i søndags, da han offentligt meddelte, at han trækker sig fra det tyske landshold.

I et tre siders langt brev beskriver Özil, hvordan han har følt sig uretfærdigt behandlet efter episoden med Erdogan. Og som led i brevet beskriver han, hvordan han gennem tiden har følt sig opfattet som tysker, når han har vundet, men som indvandrer, når han har tabt. Og især den del har fået debatten til at rase.

Præsident Erdogan og Mesut Özil i Londen 13. maj 2018. (Foto: handout © Scanpix)

Özil rammer nemlig et særligt ømt punkt i det tyske samfund, når han insinuerer, at landet ikke kan acceptere indvandrere.

- Det rokker ved tyskernes selvopfattelse, når Özil skriver, som han gør. Tyskerne mener selv, at man har hyldet multi-kulti forestillingen siden 2014 i fodboldsammenhæng, og derfor vil man gerne have sig frabedt racistiske beskyldninger. Særligt fra en der selv støtter Erdogan, siger Siegfried Matlok.

Det er især den del af tyskerne, der er tilhængere af et multikulturelt samfund, der føler sig hårdt ramt af beskyldningerne.

- Mange tyskere, som går ind for et flerkulturelt samfund, mener, at Özils beskyldninger har bombet landets udvikling i forhold til anerkendelse og accept af det multikulturelle tilbage til før 2014, hvor mange tyskere var stolte af værdierne i et multi-kulti samfund, siger Siegfried Matlok.

Samtidig er der også mange, der opfatter Özils kritik som hyklerisk, fordi han på den ene side beskylder tyskerne for at være racister, men på den anden side poserer med præsident Erdogan, der i store dele af Vesten opfattes som en, der ikke overholder grundlæggende demokratiske rettigheder.

- På den måde laver Özil et selvmål, men han har samtidig også ramt det tyske samfund på et centralt område, siger Siegfried Matlok.

Politiske reaktioner

Blandt dem, der mener, at Mesut Özils kritik er skudt langt forbi mål, er Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas.

- Når en mangemillionær bor og arbejder i England, siger det ikke særlig meget om hans integration i Tyskland, lød det på et pressemøde i går.

Omvendt mener landets justitsminister, at der er tale om en alvorlig sag, når en af Tysklands største fodboldstjerner ikke føler sig integreret.

- Det er et advarselssignal, når en så stor fodboldspiller som Mesut Özil føler sig udsat for racisme i sit eget land og ikke føler sig repræsenteret af det tyske fodboldforbund, skriver den tyske justitsminister, Katarina Barley, på Twitter.

Pendanten til Katarina Barley i Tyrkiet, justitsminister Abdulhamit Gül, hylder ligefrem den 29-årige fodboldspillers beslutning om at forlade det tyske landshold.

- Jeg lykønsker Mesut Özil, som ved at forlade landsholdet har scoret det smukkeste mål mod fascismens virus, skriver Tyrkiets justitsminister, Abdulhamit Gül, på Twitter.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter