På besøg hos den franske præsidentkandidat der vil redde unge med borgerløn

DR Nyheder har besøgt de franske socialisters præsidentkandidat Benoît Hamon, der vil indføre en borgerløn på 4.500 kr. om måneden til unge under 25 år

(Foto: Bjørn Willum © DR Nyheder)

- Voila, her er mit hovedkvarter.

Benoît Hamon står på en gangbro i en gammel tekstilfabrik i Paris og slår ud med armene.

Han er dårlig nok flyttet ind med sin kampagnestab, efter han overraskende blev kåret til præsidentkandidat af de franske socialister.

49-årige Hamon vinker og hilser til folk, der går forbi nede i stueplan, hvor en smagfuld blanding af træborde, stole i pastelfarver og sofahjørner inviterer til gruppearbejde.

Der er en overraskende afslappet stemning. Man kan købe gode croissanter og økologisk juice i en lille hyggelig kantine, og de relativt få sikkerhedsvagter opfører sig venligt og diskret.

Men da DR Nyheder besøger den lejede tre-etagers bygning er kampagnestaben heller ikke helt på plads - der rekrutteres stadig på livet løs. Mellem 200 og 300 ansatte og frivillige skal have deres gang i den gamle fabrik, lyder det.

- Vi har kun boet her, siden vi vandt primærvalget, forklarer Hamon, mens han åbner døren til en trappeskakt og fører mig hen til sit kontor, hvor håndværkere stadig er i gang med at skrue ting på plads.

- Hey, du er en stjerne, lyder det i forbifarten til en medarbejder, da vi passerer et kontor.

Arveafgift skal finansiere borgerløn

Det er længe siden, den smukke tre-etagers bygning fungerede som fabrik. Derefter blev den hjemsted for et PR-bureau, og - når der ellers ikke lige er præsidentvalg - bruges den nu til såkaldt 'co-working'.

Meget apropos.

For flere og flere unge franskmænd arbejder for mange - og skiftende - arbejdsgivere. Ofte på korte kontrakter. Eller helt uden. Og ofte uden fast fysisk arbejdsplads.

Det er derfor også unge mellem 18 og 25 år, der i første omgang vil skulle få glæde af Benoît Hamons valgløfte om at modtage en borgerløn. Penge, der modtages uden modydelse eller forpligtigelser, og således også kan bruges til at tage en videregående uddannelse - en ikke ubetydelig detalje i et land uden SU.

- Den eneste betingelse er, at de skal have egen husholdning. De skal altså være flyttet hjemmefra, forklarer Benoît Hamon, da vi har sat os på tredje sal i et smukt møbleret aflukke til interview, hvor lyset falder ind gennem et vindue fra det skrå loft.

- De unge er første generation, der oplever det som normalt ikke at arbejde under lønmodtagerforhold eller helt uden kontrakt. Denne borgerløn skal gennem disse lange perioder med usikkerhed gøre det muligt for dem at erhverve en bolig og stifte familie, siger Hamon.

Pris: 335 milliarder kroner om året, som Hamon først og fremmest vil finansiere gennem højere arveafgifter.

Minijobs fører til mere fattigdom

Hamons projekt er nærmest det stik modsatte af republikanernes konservative præsidentkandidat Francois Fillon, der taler dunder om nødvendigheden af at skære drastisk i offentlige budgetter samt gå op i arbejdstid og senere på pension.

Fillon søger blandt andet inspiration i Tyskland, hvor man har nedbragt arbejdsløsheden markant ved at indføre lavt betalte såkaldte 'mini-jobs', hvor timelønnen er langt lavere end i Frankrig.

- Det har det ført til en effekt, som ingen i hverken Tyskland eller England bryster sig af: en stigning i fattigdommen. For man kan være både fattig og arbejde, hvilket også er tilfældet i Frankrig - men i langt mindre proportioner, påpeger Hamon.

- Jeg ønsker ikke at bytte mine arbejdsløse ud med fattige. Jeg ønsker færre arbejdsløse og færre fattige. For at nå dertil har vi især brug for arbejdsdeling - og det kan ske gennem en borgerløn, som gør det muligt for arbejdstagerne frivilligt at gå ned i arbejdstid, lyder Hamons analyse.

Tjener man penge gennem et deltids- eller fuldtidsjob, beholder man nemlig stadig sin fulde borgerløn.

Det er dog ikke kun den borgerlige rival, der er modstander af borgerløn. Også i Hamons eget Socialistparti finder man fremtrædende politikere, herunder tidligere premierminister Manuel Valls der som Hamons hovedmodstander ved primærvalget kaldte borgerlønnen for "umulig at gennemføre".

Men idéen endte tydeligvis med at tiltale hovedparten af de over to millioner vælgere der deltog i Socialistpartiets præsidentvalg.

Nu skal Hamon så overbevise resten af befolkningen om at hans borgerløn og hans øvrige kontroversielle forslag - der indbefatter legalisering af hash - er vejen frem.

Radikal nytænking er nødvendig for at slå Le Pen

Fra at være relativt ukendt i offentligheden steg han på kort tid til omkring 14-15 procent i meningsmålingerne. Det er stadig mindst 5 procentpoint fra at kunne gøre sig et realistisk håb om at være blandt de to kandidater, der går videre fra første runde af præsidentvalget.

Han afviser at ændre linje og lægge sig op ad en mere socialdemokratisk kurs som partikammeraterne Manuel Valls og præsident Francois Hollande har stået for.

Tværtimod mener han, at radikal nytænkning er vejen frem for at kunne slå Front Nationals leder Marine Le Pen, der i modsætning til alle øvrige præsidentkandidater længe har haft en stabil tilslutning hos vælgerne i omegnen af 25 procent.

- Socialdemokraternes problem har været, at de siger, at vi skal fortsætte, som vi plejer, og Marine Le Pen er ond. Men det er ikke nok at sige at Marine Le Pen er ond, og at hun lyver. Folk stemmer på hende. Overfor hendes dystre vision af fremtiden må vi stille noget andet i udsigt, slutter Benoît Hamon.