På flugt fra Putin: Sådan endte en russisk professor som hjemløs i Paris

Tusindvis af russere flygter fra undertrykkelse og søger politisk asyl i Europa.

- Fatter De ikke, at sådan nogle skruppelløse forældre som jer får taget børnene fra sig!

Sådan halvråbte betjenten en kold efterårsaften i 2017, da Alfred Zajnisjev sad i et afhøringslokale på den lokale politistation sammen med sin hustru og deres lille datter.

Det skruppelløse bestod i, at Alfred og hans kone Ilmira havde trillet klapvognen med dengang etårige Shakira ind i parken i den russiske provinsby, hvor de troede, at de ville tilslutte sig en større demonstration mod Putin.

Men det viste sig, at det kun var dem, der var dukket op.

Politiet var til gengæld på stikkerne og bemærkede fluks, at der under klapvognen lå to sammenrullede plakater.

På den ene stod der: "Jeg vil have mad! Bedstefar Lenin, vågn op! En underviser som mig har ikke fået en lønstigning i fire år!"

Ti minutter efter dette billedet blev taget, blev Alfred Zajnisjev tilbageholdt. På skiltet står: "Jeg vil have mad! Bedstefar Lenin, vågn op! En underviser som mig har ikke fået en lønstigning i fire år!" (Foto: PRIVATFOTO)

Lønfest hos cheferne

Egentlig var Alfred ikke politisk aktiv, men han var vred over, at de løfter, som præsident Putin havde givet til hele uddannelsessektoren, overhovedet ikke blev overholdt.

Tilbage i 2012 erklærede Putin, at alle lærerlønninger i gennemsnit skulle løftes til at være det dobbelte af minimumslønnen, men på Alfreds lokale universitet havde ledelsen løst de krav ved at give sig selv gigantiske lønforhøjelser og springe de almindelige undervisere over.

Således har Alfreds månedløn ligget fast på omkring 2.500 kroner siden 2012, mens skolens rektor ifølge lokale medier har løftet sin egen løn fra cirka 16.000 til 20.000 kroner.

Endnu bedre er det gået for én af universitetets prorektorer. Han er gået fra 14.000 til hele 35.000 kroner om måneden.

Derfor tog Alfred den satiriske plakat med i parken, og derfor blev han og hans hustru anholdt og taget med på politistationen.

Sover på gaden med rotterne

Knap halvandet år senere sætter Alfred sig til rette på en træbænk i Paris' 18. arrondissement.

Det er en blæsende efterårsaften, og Ilmira vugger treårige Shakira, der ligesom de voksne har alt sit tøj på for at holde varmen. De har skiftet deres middelklassetilværelse i det sydlige Ural ud med et liv på gaden i en europæisk hovedstad.

- Det er lidt vildt at bo på gaden. Og så med et barn, forklarer Ilmira og fortæller, at hun efter den første nat på bænken bare havde lyst til at vende hjem.

- Mens vi har boet her, har vi set nogle kæmperotter. Fede og lange. På størrelse med en kat, griner Alfred og Ilmira tilføjer:

- Ja, så store rotter har vi slet ikke i Rusland. Vores rotter er tyndere.

De går tavse videre i Paris' summende aftenstemning, inden Alfred tager den alvorlig mine på igen.

- Det er ingen vej tilbage for os nu, siger han, og Ilmira nikker indforstået.

- Nej, jeg ved godt, det er utænkeligt. Vi har truffet vores valg.

  • Alfred i teltet ved siden af hans sovende, tre-årige datter, Shakira. (Foto: Alfred Zajnisjev)
  • Familien Zajnisjev har fundet ly i denne interimistiske teltlejr i Paris. (Foto: Alfred Zajnisjev)
1 / 2

Du skal arbejde for os!

Det var ikke retssagen mod Alfred og Ilmira, der skræmte dem væk fra Rusland.

Det var heller ikke truslen om fyring fra universitetet.

Det var ikke engang, da politimændene forsøgte at true en tilståelse ud af dem ved at hentyde til, at deres datter ville blive fjernet.

Det var da den russiske sikkerhedstjeneste FSB forsøgte at rekruttere Alfred og nægtede at tage et nej for et nej, forklarer Alfred Zajnisjev.

- En dag dukkede en mand op uden for mit arbejde. Han præsenterede sig som Maksim og fortalte, at han arbejdede i FSB, og at de gerne ville have, at jeg også begyndte at arbejde for dem.

  • Her boede ægteparret Zajnisjev inden de flygtede til Europa. (Foto: Lau Kræn Svensson © Lau Kræn Svensson)
  • Alfred og Ilmira viste med dette banner deres støtte til en politisk fange i Rusland.
1 / 2

Folk i den russiske sikkerhedstjeneste havde lagt mærke til, hvordan Alfred argumenterede for sin protest i de lokale medier. "Maksim" fortalte, at nu hvor Alfred var så utilfreds med sin lærerløn, så ville han blive glad for at høre, at FSB betalte godt.

Alfred krængede sig ud af dette første møde uden at give et konkret afslag. Det lykkedes ham også anden gang, men tredje gang, "Maksim" passede ham op, var det med et helt andet toneleje, fortæller Alfred.

- Jeg er træt af de her snakke. Forstår De godt paragraf 255 og 252? Deltagelse i en ekstremistisk organisation og spredning af ekstremistiske slagord? Vil De gerne i spjældet? spurgte Maksim.

Ny terrorlov bekymrer

Rusland indførte i 2016 en markant stramning af loven mod ekstremisme og terrorisme med hårdere straffe og vide beføjelser til overvågning og aflytning.

Anti-ekstremisme-lovene mødte stor kritik fra menneskerettighedsorganisationer og blev beskyldt for at være et middel til ikke kun at indskrænke individuelle friheder, men også til at at kunne forfølge politiske modstandere.

Alfred svarede manden fra FSB, at han lige skulle ordne noget med barnet, og så ville han vende tilbage og skrive under på kontrakten.

Alfred tog direkte hjem, søgte om turistvisum til EU, og med det i passene, pakkede familien det, de kunne bære og forlod landet. Da de ankom til Paris, søgte de direkte hen til lufthavnens politistation.

- Det tog os mere end en time at finde en betjent. Allerede dér mærkede vi forskellen på Rusland og Frankrig. Her skulle vi lede efter politiet, men i Rusland eftersøger de os, siger han og smiler.

Forude venter en længere asylproces for familien Zajnisjev. Men de er langt fra et enestående eksempel.

Menneskerettigheder i krise

Vladimir Putins tredje periode som præsident har været præget af et strammere greb, og i én af de organisationer, som overvåger menneskerettigheder, kalder de situationen en krise.

- Rusland gennemgår en meget alvorlig menneskeretttighedskrise i disse år. Folk bliver retsforfulgt af politiske grunde eller på grund af deres tro. Antallet af politiske fanger stiger, og vi oplever, at der bliver indført overdrevent strenge love, der bliver håndhævet selektivt, forklarer lederen af Human Right Watch i Rusland, Tanya Lokshina.

Lederen af Human Right Watch i Rusland, Tanya Lokshina, advarer mod, at menneskerettighederne er under kraftigt pres i Rusland. (Foto: Lau Kræn Svensson © Lau Kræn Svensson)

Det vakte stor kritik og international forargelse, da regeringen besluttede, at trossamfund som Jehovas Vidner var ekstremistiske organisationer, og over hele Rusland er medlemmer blevet anholdt. Blandt andre danske Dennis Christensen, som i 2019 blev idømt seks års fængsel.

Venteliv på seks kvadratmeter

I Paris tænker Alfred Zainisjevs tilbage på familiens første nat, der blev tilbragt på en træbænk overfor hovedbanegården Gare du Nord.

- Se denne bænk, der så gæstfrit tog imod os på vores første nat, griner Alfred og viser, hvordan han sad ret op og ned på bænken, mens hans hustru lænede sig ind mod ham, mens Shakira sov i hendes favn.

Hver aften stillede de sig op i kø sammen med afrikanske, syriske og østeuropæiske immigranter og flygtninge ved de ngo'er, der kunne tilbyde overnatning i telte og kontorer.

Efter en måned på gaden fandt nødhjælpsarbejderne et seks kvadratmeter stort kontorlokale, hvor familien Zajnisjev fik lov at blive, mens deres sag blev behandlet.

Vasketøjet hænger ned fra den øverste køje, og luften i det lille kontorlokale er tung og fugtig. Værelsets vindue vender ud til en skakt, hvor mus og rotter piler forbi, så det tør familien ikke at åbne.

- Alternativet for os er fængsel, eller det der er værre, siger Alfred.

Familien Zajnisjev har fået lov til at bo midlertidigt på et seks kvadratmeter stort kontor i Paris, mens deres asylsag bliver behandlet. (Foto: Lau Svensson © Lau Svensson)

De franske myndigheder har i januar 2020 meddelt familien, at deres asylsag skal behandles i Tjekkiet, da det var det det første EU-land, de ankom til. De skal være ude af landet inden sommer.

Alfred og hans hustru Ilmira ville allerhelst blive i Paris og vente på behandlingen af deres asylsag, som kan tage op til et år, men selvom de formentlig bliver tvunget til at rykke til Prag og igen stå uden tag over hovedet, så er der ingen anden udvej.

At vende hjem til Rusland nu er helt udelukket, slår Alfred fast:

- Hvis vi flyver hjem, så vil vi formentlig blive anholdt allerede i lufthavnen. Så vil de sende Shakira på børnehjem og det vil være slutningen. En trist slutning.

Sager om ekstremisme i Rusland

FSB-agent organiserer unge i gruppen "Ny Storhed"

  • Otte unge mennesker er tiltalt for ekstremisme i en sag, hvor de diskuterede, hvordan Rusland ville se ud med en anden ledelse, og hvad man kunne gøre for at hjælpe den ændring på vej.

  • En FSB-agent infiltrerede gruppen og spillede en afgørende rolle i "radikaliseringen" af dem. Det var for eksempel ham, der lejede et lokale til dem og skrev et manifest, der siden er erklæret ekstremistisk.

  • Det yngste medlem i gruppen var 17 år, da de blev anholdt i marts 2018 – få dage inden præsidentvalget, hvor Putin vandt sin fjerde periode.

  • Retssagen er nu i gang. Varetægtsfænglingerne er forlænget til 17. maj.

Tortur mod terrortiltalte fra gruppen "Netværk"

  • Syv russiske aktivister var anklaget for ville udføre terroraktioner i Rusland for at omstyrte regeringen. De blev også anklaget for at være i besiddelse af narkotika og våben.

  • Selv fortæller de syv mænd, at de har været udsat for brutal tortur blandt andet med elektrisk stød og at tilståelser er fremtvunget med vold og trusler.

  • Yderligere to tiltalte fik lempelige domme efter at have samarbejdet med myndighederne og vidnet mod de andre.

  • Menneskerettighedsgrupper har insisteret på, at alle anklager skulle droppes, men 10. 2019 marts blev mændene idømt mellem ni og 18 års fængsel.

  • Amnesty International kalder sagen ”det seneste politisk motiverede misbrug af retssystemet for at ramme unge mennesker”.

Demonstrationer i Moskva

  • Under sommerens fredelige protester i Moskva blev flere tusind personer tilbageholdt, og 24 blev anklaget for masseoprør eller vold mod politiet. Af disse blev 13 idømt fængselsstraffe på flere år.

  • Blandt de mest spektakulære var sagen om Pavel Ustinov, der stod helt stille, da han blev skubbet omkuld af betjente. Den ene betjent landede så uheldigt, at han forstrak sin skulder, og den fredelige demonstrant blev sendt i fængsel for vold mod en embedsmand i funktion.

Jehovas Vidner

  • Mindst 32 personer fra Jehovas Vidner (også danske Dennis Christensen) sidder i skrivende stund fængslet i Rusland for at praktisere deres religion og mere end 300 personer er under retsforfølgelse.

  • Så sent som i mandags gennemførte politiet mere end 30 ransagninger på adresser, hvor der bor medlemmer af trossamfundet.

  • Human Rights Watch beretter, at der er 2019 var en markant stigning i retsforfølgelsen af Jehovas Vidner i Rusland med mere end 500 ransagninger og 18 domme (heraf 9 ubetingede fængselsdomme).