Luftalarmer og brag høres på videoer fra det omstridte område Nagorno-Karabakh.

Det sker, efter at Aserbajdsjan har indledt, hvad landets forsvarsministerium kalder en antiterroraktion i området.

Video fra den lokale journalist Murat Vanyan viser røgsøjler i bjergene i Nagorno-Karabakh:

Det er snart tre år siden, at Armenien og Aserbajdjsan udkæmpede den seneste krig om området. Krigen sluttede med en russisk overvåget, men ikke særlig stabil fred.

Nu melder Nagorno-Karabakhs egen ombudsmand om to dræbte civile, herunder et barn, og 11 sårede.

En video fra en lokal journalist på sociale medier viser et lejlighedskompleks med en komplet ødelagt facade - altanerne er smadret og vinduerne blæst ud.

DR har foreløbig ikke kunnet verificere hverken videoerne eller udmeldingen fra ombudsmanden.

Aserbajdsjans forsvarsministerium siger, at “ antiterror-operationen” blandt andet er en reaktion på, at et køretøj ramte en mine tidligere på dagen. Aserbajdjsjan beskylder også armenske styrker for at have beskudt aserbajdsjanske stillinger. Det afviser Armenien.

Det aserbajdsjanske angreb kommer efter mange måneders spændinger og gensidige beskyldninger. Armenien har for nylig beskyldt naboen for at være i gang med at samle styrker langs grænsen til Nagorno-Karabakh og forberede et angreb.

Spændingerne har rod i en strid om Nagorno-Karabakhs status. Internationalt er området anerkendt som en del af Aserbajdsjan, men beboerne er primært armeniere, og gennem flere årtier har det fungeret som en selvstændig region, støttet af Armenien.

Stridighederne eskalerede i en krig mellem Armenien og Aserbajdsjan i efteråret 2020, der varede i seks uger. Den endte med en trepartsaftale mellem Armenien, Aserbajdsjan og Rusland, hvori Armenien forpligtede sig til at føre sine militære styrker ud af regionen.

Det er blandt andet det, Aserbajdsjan beskylder Armenien for ikke at overholde.

Civilbefolkning som gidsel

Forud for angrebet fra Aserbajdsjan har den overvejende armenske befolkning i Nagorno-Karabakh lidt under en aserbajdsjansk blokade af den eneste land-korridor fra Armenien ind til området Latjin-korridoren.

Korridoren er afgørende for forsyninger af fødevarer til området, men har været stort set blokeret siden december.

Blokaden har derfor haft voldsomme konsekvenser for lokalbefolkningen. En lokal engelsklærer Nina Shahverdyan udtalte i sidste måned til Reuters, at der var mangel på fødevarer, og at der var konstante strømnedbrud.

Tidligere chefanklager ved den Internationale Straffedomstol Luis Morene Ocampo har ligefrem sagt, at Aserbajdsjans blokade sandsynligvis er at betragte som folkedrab.

Blokaden mod Nagorno-Karabakh blev taget op i FN i august. Den armenske udenrigsminister, Ararat Mirzoyan, beskyldte dengang Aserbajdsjan for at bruge udsultning af civile som et våben.

Aserbajdsjans FN repræsentant, Jasjar Alijev, svarede, at Latjin-korridoren ligger på aserbajdsjansk territorium, og at Aserbajdsjan overholder alle aftaler, men oprettede en kontrolpost for at forhindre Armenien i at smugle våben ind i området.

Rusland reagerer

Kort tid efter meldingerne om beskydninger af Nagorno-Karabakh kom de første reaktioner fra Rusland:

- Vi er dybt bekymrede over den voldsomme eskalering af situationen i Nagorno-Karabakh, udtaler det russiske udenrigsministeriums talsperson, Maria Zakharova.

- Vi opfordrer indtrængende begge parter til at stoppe blodsudgydelserne, stoppe krigshandlingerne øjeblikkeligt og vende tilbage til en diplomatisk regulering af konflikten.

Russiske militære styrker har nemlig også været til stede i regionen i de seneste år. Siden aftalen mellem Armenien, Aserbajdsjan og Rusland blev indgået i 2020, har Rusland haft en fredsbevarende styrke i området. Og den agter at fortsætte arbejdet, fastslår Zakharova:

- Den militære ledelse af Ruslands fredsstyrke er hele tiden i kontakt med repræsentanter for armenierne i Nagorno-Karabakh og de aserbajdsjanske myndigheder med det formål at stoppe kampene og vende tilbage til realiseringen af trepartsaftalen.