Er færingerne gået i økonomisk fiskenet? Havne med russiske skibe er 'politisk farligt'

Russiske skibe lægger fortsat til i Færøerne på trods af EU-sanktioner.

Siden den 16. april har russiske skibe været forbudt i EU-landenes havne. Dengang lød det fra Færøerne, at man ville følge trop. (© Morten Fogde Christensen)

Opdateret klokken 16.50 med svar fra Udenrigsministeriet.

Selvom EU-landene har bandlyst russiske skibe som følge af krigen i Ukraine, så lægger de fortsat til i færøske havne.

Det viser data fra tjenesten MarineTraffic, der kortlægger skibes færden, skriver Berlingske.

- De russiske skibe er meget synlige. Både i mediebilledet, men også når man kører rundt på øerne, hvor de ligger og damper.

Sådan beskriver Rolant Waag Dam, der er journalist og redaktør ved Færøernes nationale tv-kanal, Kringvarp Føroya, den virkelighed, som MarineTraffic har formidlet digitalt.

Det på trods af, at Færøerne, der ikke er en del af EU, var ret klar i mælet om, at man ønskede at tilslutte sig EU-sanktionerne.

- Udgangspunktet er, at vi er med i de sanktioner, der bliver sat i kraft, sagde Færøernes udenrigsminister, Jenis av Rana, til mediet Sermitsiaq.

Sanktionerne har imidlertid efterladt et hul i fiskenettet. Forbuddet gælder nemlig ikke for skibe, der sejler med medicin, energi og mad.

'Hul' i sanktionerne

Derfor er man ikke på kollisionskurs med EU's sanktioner, lyder det fra blandt andet det færøske socialdemokrati, Javnaðarflokkurin.

Og Jens Ladefoged, der er lektor i handelspolitik på Københavns Universitet, "køber argumentet" om, at man på grund af kattelemmen med transport af fødevare, fortsat er på linje med EU's sanktioner.

Men billederne af de russiske skibe i Færøerne er alligevel skidt nyt for østaten.

- Jeg kan se, at de bliver italesat som nogle, der omgår EU-sanktioner, og det er altså politisk farligt for Færøerne, og det kan skabe problemer med relationerne mellem EU og Færøerne fremover, siger Jens Ladefoged.

Presset på regeringen vokser

Store dele af den færøske befolkning nyder heller ikke synet af de store russiske fiskeskibe, der lægger til i havnene for at omlaste deres fangst til fragtskibe, der bringer den hjem til Rusland.

Det fortæller Rolant Waag Dam.

- Vi talte faktisk også om dem, inden Rusland angreb Ukraine, fordi de forstyrrede folks nattesøvn. Men nu har debatten selvfølgelig ændret sig meget.

- Og vi oplever et større og større pres på regeringen for at stoppe det her. For eksempel har det største fiskeriselskab i Færøerne, Bakkafrost, på eget initiativ valgt at stoppe deres eksport af fisk til Rusland.

Grunden til de russiske skibe i Færøerne skal nemlig findes i det altdominerende erhverv i landet: Fiskeri.

Fiskeeventyr kickstartet af Krim-annektering

Forud ligger nemlig en fortælling om torsk, laks, sild og makrel, der via geopolitikkens kringlede veje endte med at indbringe østaten mange penge. Faktisk rigtig mange penge.

I forbindelse med annekteringen af Krim - og den efterfølgende handelskonflikt mellem Rusland og Vesten, forbød Rusland import af fødevarer fra EU og Norge - men altså ikke Færøerne.

På et halvt år havde færingerne solgt fisk for 700 millioner til russerne, og Hagstova -Færøernes svar på Danmarks statistisk - anslår, at Rusland i dag står for op mod en fjerdedel af al den fisk, man eksporterer.

Tilbage i 2006 sejlede russiske trawlere også i de færøske farvande. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)

Og de to nationers fiskesnører var allerede inden 2014 viklet godt og grundigt sammen, forklarer Hans Ellefsen, der er forsker på Universitetet i Færøerne og har en Ph.d i fiskeriøkonomi.

- For 45 år siden lavede Færøerne og Rusland en aftale om ombytning af fiskekvoter. Det betyder, at færøske skibe fisker torsk i Barentshavet, og at russiske skibe fisker makrel, sild og blåhvilling i færøsk farvand, forklarer han.

Når de russiske skibe lægger til ved færøske havne, så handler det blandt andet om, at man gerne vil holde styr på, hvilke fisk der reelt er på de skibe, som de omskiber og sender hjem til Rusland.

Derfor er Hans Ellefsens analyse også, at man fra færøsk side godt kunne nægte de russiske skibe adgang til havnene.

- Hvis man ville, kunne man lukke havnene for russiske skibe. Så tror jeg bare, at de russiske skibe ville sejle hjem med deres fisk til Rusland i stedet for at tage ind til Færøerne for at omskibe, siger han og fortsætter:

- Rent politisk er man måske nok bange for, at torskeaftalen ryger, hvis man siger, at de russiske skibe ikke længere må lægge til.

'Moral og etik på den ene side og penge på den anden'

Journalist Rolant Waag Dam hører dilemmaet udlagt således.

- Det er et spørgsmål om moral og etik på den ene side og penge på den anden, siger han.

Samtidig er han dog ikke i tvivl om, at det er en kæmpe beslutning, hvis man sanktionerer både skibe og eksport på fiskeriområdet, der tegner sig for op mod 95 procent af landets eksportindtægter.

- Det siger sig selv, at hvis man skulle tage 25 procent af den samlede økonomi ud af Danmark, ville man også overveje det nøje, siger han.

Sjúrdur Skaale i folketingssalen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Sjúrdur Skaale er folketingsmedlem for det færøske oppositionsparti Javnaðarflokkurin. Hans parti er klar til at stoppe eksporten af fisk til Rusland.

- Vi mener, at man bør stoppe eksporten af fisk til Rusland, jo mere den russiske økonomi bliver ramt, jo bedre, siger han.

Når det kommer til at få de russiske skibe ud af de færøske havne og bygder, så spiller Sjúrdur Skaale bolden videre til EU, der fortsat tillader en vis transport af fødevarer.

- Hvis EU beslutter helt klart at sige, at de lukker havnene for alle russiske skibe, så gør vi det også. Men EU har ikke givet os klar besked på, at havnene skulle lukkes.

Er det tilfredsstillende?

- Nej, intet samarbejde med Rusland er tilfredsstillende. Men fiskeriaftalen gælder langt frem, og vi kan ikke udelukke dem fra at komme i færøsk farvand, så bliver det bare uden kontrol i havnene.

Den danske minister for landbrug, fiskeri og fødevarer, Rasmus Prehn (S), oplyser til Berlingske, at han ikke ønsker at kommentere de russiske skibe. Hans ministerie henviser i stedet til Udenrigsministeriet.

I et skriftligt svar til DR Nyheder lyder det fra Udenrigsministeriet.

- Færøerne er nu ved at etablere det nødvendige lovgrundlag for at kunne iværksætte sanktioner mod Rusland. Det er forventningen, at Færøerne vil iværksætte sanktionerne, når lovgrundlaget er på plads.

- Det bemærkes, at der til EU’s forbud mod havneanløb for russisk flagede fartøjer gælder en række undtagelser. Dette gælder for eksempel for havneanløb, der er nødvendig for transport af fødevarer. Dertil er danske myndigheder ved at søge endelig afklaring af, om fiskerifartøjer kan anses for et »fartøj« omfattet af EU-sanktionerne, lyder det i svaret.