Terrorangreb, demonstrationer, check-points, vold og død. Det er ikke så meget en nyhed, som det er hverdag for Waed Zidan Sharabaty.

Hun bor på Vestbredden og må kun betræde halvdelen af den vej, hun bor på. Den vej hun er vokset op på, og som har været hendes hjem i 18 år.

Hun må gå et par hundrede meter hen til den hvide bil, der holder parkeret ved kantstenen. Resten af vejen er nemlig under kontrol af det israelske militær.

Ved årsskiftet fik Israel sin hidtil mest højreorienterede regering nogensinde. Og dén regering har lovet langt flere bosættelser på Vestbredden, end vi har set hidtil.

Bosættere som 34-årige Tamar Sikurel, der bor i samme by som Waed Sharabaty, men som ser verden på en helt anden måde.

En blodig historie

Hebron er et område med en lang og giftig historie. Hverdagen er voldelig og blodig, tilmed hvor dødsfald fører til fejringer på gaden.

Vestbredden er et område, som palæstinenserne ønsker at oprette en palæstinensisk stat i, men hvor der nu bor en halv million ulovlige israelske bosættere.

Byen Hebron er i dag delt i to zoner. Den største regeres af det palæstinensiske styre, mens 20 procent af byen styres direkte af den israelske hær. Midt i det lever to kvinder i hver deres univers.

Tamar Sikurel er israelsk bosætter, som ønsker at fortsætte den jødiske tilstedeværelse i området. Her bor hun med sine fem børn, der er vant til at se voksne mænd med M16-rifler på gaden.

Det er et område, hun til dagligt må bære en pistol for at færdes rundt i, men også det hun beskriver som sit hjem.

- I sidste ende bliver vi nødt til at lære at leve med hinanden. Der er ikke andre muligheder, siger hun.

To universer i én by

Vestbredden er ikke kun en fysisk kampplads. Tamar Sikurel anvender ikke ordet palæstinenser – hun siger araber. Hun bruger heller ikke ordet Vestbredden om det område hun lever i.

Samtidig bruger Waed Sharabaty en del af sin tid på at filme sin hverdag for at dokumentere det, hun beskriver som jødiske overgreb. Hun viser DR videoer af unge mænd, der står ude foran hendes hjem og udøver hærværk.

Hun skal dagligt bære ID, som hun skal vise for at passere den palæstinensiske side af byen.

Derhjemme har hendes far opsat et overvågningskamera på gaden, så man kan se, hvad der sker ude foran deres hjem. Men mere specifikt så de kan beskytte sig selv.

Waed Sharabaty mener nemlig, at israelske soldater samarbejder med bosætterne om at presse palæstinensiske familier ud. Hun beskriver en hverdag fyldt med chikane, vold og trusler.

En hverdag, som flere palæstinensere kan nikke genkendede til. Blandt andet Emad Abu Shamseyah, der har fået sat ild til sit hus seks gange, og må beskytte sit hjem ved at sætte stålnet rundt omkring huset.

- Israelerne forsøger hele tiden at give os penge for at få os til at flytte. Når de ikke kan overbevise os om at sælge vores hjem, så prøver de at angribe os, siger han.

Men han nægter at forlade sit fødehjem. Det samme gør Waed Sharabaty. Og det samme gør Tamar Sikurel.

Flere bosættelser på vej

Desto flere jødiske bosættere, der er på Vestbredden, jo mindre realistisk er ideen om en selvstændig palæstinensisk stat.

Og det er lige præcis dét, som den nye regering i Israel har planer om. De vil nemlig opføre 24.000 nye bosættelser på Vestbredden og i det østlige Jerusalem.

Det er et brud på folkeretten, mener FN, der har erklæret israelsk bosættelse som ulovlig. Og som i december sidste år stemte man for, at Den Internationale Domstol skal undersøge, hvorvidt bosættelserne bør have juridiske konsekvenser for Israel.

Konflikten ser derfor kun ud til at blive værre de kommende år. Et faktum som de to kvinder kan blive enige om, at de ikke ønsker.

- Når folk dør, er der i sidste ende ingen, der får noget ud af det, siger Waed Sharabaty.

Du kan møde de to kvinder i ugens udgave af Horisont på DR1 kl. 21.25 i aften og på DRTV.