Pårørende er skuffede efter dom i George Floyd-sagen: 'Vi fik en livstidsdom. Vi kan ikke få George tilbage'

Den tidligere politibetjent Derek Chauvin fik i går en dom på 22,5 års fængsel for drabet i Minneapolis, der gik verden rundt.

Demonstranter var på gaden i Minneapolis i går i forbindelse med strafudmålingen i George Floyd-sagen. (Foto: ERIC MILLER © Ritzau Scanpix)

22,5 års fængsel.

Sådan lød dommen i går for den tidligere politibetjent Derek Chauvin.

I april blev han kendt skyldig i drabet på den sorte amerikaner George Floyd, og i går modtog han sin dom ved et retsmøde i Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota.

I den forbindelse valgte Derek Chauvin for første gang at tage ordet.

- Jeg vil udtrykke mine kondolencer til Floyd-familien. Der vil være information i fremtiden, der vil være i jeres interesse, og jeg håber, det vil give jer noget ro i sindet, sagde han ifølge Ritzau.

Anklagemyndigheden gik efter en straf på 30 års fængsel til den tidligere politibetjent, der i over ni minutter pressede sit knæ mod George Floyds nakke og hals, mens Floyd-familien bad dommeren om at straffe Chauvin hårdest muligt med 40 år bag tremmer.

Dommeren begrundede sin beslutning med, at Chauvin havde misbrugt sin position og autoritet som betjent og udvist ondskab over for George Floyd.

Samtidig udtrykte han sin sympati for Floyd-familien, men slog samtidig fast, at strafudmålingen "ikke er baseret på offentlighedens mening".

  • Nogle fejrede gårsdagens afgørelse i Minneapolis' gader. (Foto: Brandon Bell © Ritzau Scanpix)
  • Andre var langt fra tilfredse. Herunder aktivisten Ashley Dorelus. "I skal holde op med at slå os ihjel! Hvis vi havde gjort det, ville vi få livstid", lød det i går fra aktivisten. (Foto: ERIC MILLER © Ritzau Scanpix)
1 / 2

Straffen på 22,5 års fængsel er 10 år højere end delstatens anbefalinger i sager om såkaldt utilsigtet "second degree murder".

Det skyldes, at anklageren lykkedes med at overbevise dommeren om, at der var brug for en højere straf på grund af skærpende omstændigheder.

Men flere af de pårørende er alligevel utilfredse.

'Vi fik en livstidsdom'

Der har været blandede reaktioner på gårsdagens domsfældelse.

Floyd-familiens advokat, Benjamin Crump, påpegede efter afgørelsen, at det var den længste dom for en politimand i statens historie.

- I dag udgør en mulighed for at blive et vendepunkt i USA, lød det fra advokaten, der også gik til tasterne på Twitter og skrev, at den historiske straf "bringer familien og nationen tættere på heling".

Men det er ikke alle familiemedlemmer, der er tilfredse med afgørelsen.

Det gælder blandt andet George Floyds søster LaTonya Floyd, som fulgte gårsdagens domsafsigelse foran rullende kameraer i Houston i delstaten Texas.

Hun mener, at dommen havde været hårdere, hvis en sort person havde gjort det samme ved en hvid.

Heller ikke Brandon Williams, som er nevø til George Floyd, var tilfreds. Han mener, at Chauvin skulle have fået en livstidsdom.

- Vi fik en livstidsdom. Vi kan ikke få George tilbage. Gianna kan ikke kramme ham igen, sagde han med henvisning til George Floyds syvårige datter.

Også George Floyds kæreste, Courteney Ross, delte sin skuffelse efter afgørelsen.

- Jeg er rystet over, at det ikke var en længere straf, men det er en start, og jeg ønsker, at vi fortsætter kampen og ikke giver op. Det er ret skuffende, siger hun.

- Jeg ved godt, at folk er vrede, og jeg forstår det, lød det fra Courteney Ross, der opfordrede folk til ikke at lade deres vrede bruse over i vold.

Budskabet fra præsident Biden var i går, at straffen "ser ud til at være passende", uden at han kender til detaljerne.

Antændte stor racedebat

Ingen havde formentlig regnet med, at det ville føre til uroligheder på tværs af USA og demonstrationer i store dele af verden, da politiet den 25. maj 2020 blev tilkaldt af en købmand i Minneapolis angående en falsk 20-dollarseddel.

Men det blev det, efter Derek Chauvin i forbindelse med anholdelsen valgte at placere sit knæ på George Floyds nakke og hals i over ni minutter. Episoden blev nemlig filmet af teenageren Darnella Frazier, og snart spredte den voldsomme video sig som en steppebrand.

Foruden utallige demonstrationer førte drabet også til stor debat om systemisk racisme, racemæssig ulighed og politivold i USA, hvilket for alvor gav bevægelsen Black Lives Matter luft under vingerne.

Det fik også antændt en debat om politiets rolle og muligheden for at skære i politikredses budgetter og omfordele ressourcerne, så det eksempelvis i stedet er fagpersoner, der rykker ud, hvis der er en situation, der involverer en person med psykiske lidelser.

Nedenfor kan man se et sammenklip af optagelser fra politiets kropskameraer, der blev frigivet i august:

Trods dagens domsafsigelse mod Derek Chauvin er sagen om George Floyds død ikke slut endnu.

Ifølge New York Times forventes Chauvin at anke afgørelsen. Samtidig mangler de tre andre betjente, som deltog i anholdelsen, at komme for retten i både statsligt og føderalt regi. Deres retssag i Minnesota er foreløbigt udskudt indtil næste marts.

Facebook
Twitter