Palæstinenser har dræbt to israelere

To israelere er død, efter at en palæstinensisk mand nær en israelsk bosættelse skød dem.

Området uden for fabrikken, hvor skyderiet fandt sted, er afspærret. (Foto: Reuters Tv © Scanpix)

Tre israelere blev hårdt

kvæstet
, da en palæstinenser skød dem i et industriområde nær en jødisk bosættelse på
Vestbredden
, rapporterer israelske
medier
.

To af dem er efterfølgende døde, oplyser israelsk militær ifølge Reuters.

Ifølge rapporter arbejdede palæstinenseren, der er bosat i byen Qalqilya på

Vestbredden
, på en fabrik, hvor skyderiet fandt sted.

Israels nationale ambulancetjeneste oplyser, at en mand og en kvinde blev kritisk sårede efter et angreb i industriområdet i Barkan, hvor flere palæstinensere arbejder i israelskejede virksomheder.

Den tredje person - en kvinde - pådrog sig svære skader og blev bragt til hospitalet.

Israelsk politi og soldater leder efter

gerningsmanden
, siger en talskvinde for politiet.

Gerningsmandens identitet er ikke oplyst.

/ritzau/