Palæstinensere flygter ind i Egypten

Militante palæstinensere har i nat angrebet det hegn, der adskiller Gazastriben fra Egypten. Kilder fortæller, at to tredjedele af hegnet er sprængt væk i nattens løb.

I løbet af tirsdagen forsøgte flere Gaza-borgere at krydse grænsen til Egypten, hvor de blev mødt af kamptropper. Men ingen greb ind, siger øjenvidner. (Foto: ALI ALI © Scanpix)

Militante palæstinensere har i nat angrebet det hegn, der adskiller Gazastriben fra Egypten. Flere hundrede indbyggere fra Gaza er trængt ind over grænsen.

Kilder fortæller til nyhedsbureauet AP, at to tredjedele af metalhegnet er sprængt væk i løbet af natten.

Gazaindbyggerne strømmede af sted for at købe forsyninger og vendte tilbage med poser fulde af mælk og cigaretter samt dunke med benzin.

Sikkerhedsstyrker greb ikke ind

Tropper fra Hamas-bevægelsen blev udkommanderet for at forhindre, at nogen skulle benytte lejligheden til at flygte fra Gaza, og egyptiske soldater med samme formål tog opstilling med projektører på den anden side af grænsen.

Men de egyptiske sikkerhedsstyrker, der var på plads på den anden side af hegnet, undlod at gribe ind, da palæstinenserne krydsede overgangen, sagde øjenvidnerne.

Blokeret siden torsdag

Gazastriben har været blokeret af Israel siden torsdag i sidste uge for at stoppe raketangreb fra militante palæstinensere.

Det var Rafah-overgangen, der blev angrebet i nat. Det er den eneste, der ikke grænser op til Israel. Den har været mere eller mindre lukket, efter at Hamas overtog kontrollen med Gazastriben i juni.

I går slap israelerne dog brændstof til ind til kraftværket i Gaza, hvor FN frygter en humanitær krise, hvis blokaden fortsætter.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532e7b6ea11f9d0b28f305df

Facebook
Twitter