Parlamentet vedtager ny EU-lov for at beskytte whistleblowere

Direktivet skal sikre, at whistleblowere kan indberette ulovligheder uden at skulle frygte for repressalier.

EU har vedtaget en ny lov, der skal beskytte whistleblowere. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

EU-Parlamentet godkender tirsdag et direktiv med en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at borgere i samtlige medlemslande kan rapportere brud på EU-lov både i den offentlige og private sektor.

Det gælder dermed en lang række områder - herunder hvidvask af penge, korruption og svindel med offentlige midler.

Indtil nu har der været forskellige regler om indberetning rundt om i EU-landene. Flere lande - blandt andet Danmark - har slet ikke haft whistleblowerregler.

Jeppe Kofod, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, har været en del af forhandlingerne bag lovens tilblivelse. Han er tilfreds med udfaldet.

- De her whistleblowere er jo i virkeligheden helte. Det er dem, der afslører ulovligheder. De skal belønnes og ikke straffes for, hvad der egentlig er deres pligt, siger Kofod.

Ret til at indberette det

Hvis man som privat ansat oplever lovbrud, vil det fremover være ens ret at indberette det direkte til relevante nationale eller europæiske myndigheder.

Dermed kan man forblive anonym og undgå frygt for repressalier såsom fyring.

Arbejder man i det offentlige vil det være muligt at gå til europæiske myndigheder, hvis man frygter konsekvenser i sit hjemland.

I loven forbyder man desuden direkte hævnakter - eller trusler om samme - imod whistleblowere.

Lovgivningen skal nu godkendes af EU's ministre, og hvert medlemsland har en frist på to år til at få indført de nye regler.

På et møde mellem EU's justitsministre i marts i Bruxelles sagde Søren Pape Poulsen (K), at man fra Danmarks side er positivt indstillet. Ministeren havde dog nogle betænkeligheder.

- Det er en stor byrde at pålægge en privat virksomhed. Det er et godt direktiv, men vi skal også lige finde en balance, lød det fra ministeren.

Skulle have forbudt tavshedsklausuler

På den anden side står Jeppe Kofod, som mener, at direktivet eksplicit skulle have forbudt tavshedsklausuler i ansættelseskontrakter.

- I Danske Bank-sagen så vi jo Howard Wilkinson (britisk whistleblower, red.) være underlagt sådan en klausul, siger Kofod med henvisning til den store hvidvaskskandale, der ramte banken i 2018.

Her kunne Howard Wilkinson, som arbejdede i Baltikum for Danske Bank i syv år, ikke udtale sig om konkrete personer involveret i hvidvaskningen.

/ritzau/

Facebook
Twitter