Partier i Israel

Siden statens etablering i maj 1948 har Israel været et pluralistisk demokrati. Da spærregrænsen er på 1,5 procent er der traditionelt mange forskellige partier repræsenteret i Knesset (pt. 15).

Politiske partier:

Siden statens etablering i maj 1948har Israel været et pluralistisk demokrati. Da spærregrænsen er på1,5 procent er der traditionelt mange forskellige partierrepræsenteret i Knesset (pt. 15).

Siden slutningen af 1970'erne har det politiske system væretdomineret af især to partier, Likud og Arbejderpartiet. Gennem desidste årtier har flere mindre religiøst funderede partier dog haftmærkbar politisk indflydelse, da ingen af de to store partier alenehar kunne sikre parlamentarisk flertal, og der har udviklet sigtradition for koalitionsregeringer.

Den største divergens mellem de to store partier er påspørgsmålet angående konflikten med palæstinenserne. Under deseneste par års opblussen i konflikten er uenigheden på detteområder dog blevet mindre markante.

Likud

Partiet blev dannet ved en sammenslutning afflere nationalistiske og religiøse partier efter Oktober-krigen i1973 og havde ved dannelsen som hovedkrav, at Vestbredden og Gaza(som Israel besatte i 1967) skulle indlemmes i staten Israel.

Partiets leder og nuværende premierminister, Ariel Sharon,afviser at forhandle med palæstinensernes leder, Yasser Arafat ogønsker i stedet en hel ny palæstinensisk ledelse. Han kræver ettotalt stop for terror og vold, før der kan indledes forhandlingerog støtte bosættelserne i de besatte områder.

Likud har gennem de seneste år stået for en udprægetliberalistisk linie. Partiet ønsker kun lille regeringsinterventioni den økonomiske frihed og har gennemført privatiseringer ognedskæringer i de offentlige budgetter. Der findes dog inden forpartiet en "social lobby", som ønsker en udvidelse af de offentligebudgetter.

Det Israelske Arbejderparti

Arbejderpartiet blevdannet i 1968 som en sammenslutning af tre politiske grupperinger.Partiet var et traditionelt socialdemokratisk parti, der fastholdtstatens pligt til at sikre en socialt retfærdig fordeling aflandets goder.

Gennem de senere år er partiets økonomiske og sociale politikdog i stigende grad kommet til at ligne Likuds mht. liberaliseringog privatisering. På samme måde som i Likud finder man iArbejderpartiet dog stadig mindre grupperinger, der ønsker størreøkonomisk indgriben.

Partiets ny leder, Amram Mitzna, åbner for forhandlinger med denpalæstinensiske ledelse. Mitzna vil ensidigt trække den israelskehær ud af store dele af de besatte områder, rømme de flesteisraelske bosættelser og gennemtvinge en "seperation" mellem denjødiske stat og de palæstinensiske områder med et hegn.

Religiøse partier

De tre vigtigste religiøstfunderede politiske partier er Shas (grundlagt 1984), Det NationaleReligiøse Parti (grundlagt 1902) den Forenede Tora-Jødedom (derbestår af fire mindre politiske grupperinger).

Shas

har efterhånden etableret sig som det tredjevigtigste parti i israelsk politik. Partiet repræsentererlavindkomst traditionelt sefardisk-jødiske vælgere.

Det Nationale Religiøse Parti

repræsenterer primærtmiddeklasse-vælgere og er forholdsvis moderate på det religiøseområde, men er under de sidste 30 år rykket mere og mere mod højreog støtter nu i stor udstrækning bosættelserne på palæstinensiskterritorium.

De politiske grupperinger, der udgør ForenedeTora-Jødedom er stærkt konservative og ortodokse. De kæmper forindlemmelse af store dele af de palæstinensiske områder i Israel ogstår ellers for at promovere sin vælgerskares (de ultra-ortodokses)interesser ý især på velfærdsspørgsmål.

Venstre, højre og midten

Størst fokus er der iøjeblikket på det lille centerparti Shinui som står til enstor fremgang og kan spille en hovedrolle efter valget. Partiet gårtil valg på et anti-religiøst program, der vil fratage deultraortodokse jøder deres statstilskud og tvinge dem til ataftjene deres værnepligt som andre israelere. De vil desudenindføre offentlig transport på sabbatten og nedlæggereligionsministeriet. Med hensyn til spørgsmålet om Vestbredden ogGaza, så vil de nedlægge en del af bosættelserne, men afviserligesom Likud at forhandle med Arafat.

Venstrefløjspartiet Meretz har sin rod imenneskerettighedsbevægelsen. Det støtter palæstinensiskselvstændighed (oprettelsen af en palæstinensisk stat). Det går indfor adskillelsen af religion og politik og ønsker en velfærdsstatmed åben økonomi.

Den største højre-blok er Den Nationale Union, derstøttes af de mest ubøjelige bosættere i Gaza og på Vestbredden ogpartiets ledere afviser kategorisk fredsudspil.

Kilder: The Economists webavis (Country Briefings) & DenStore Danske Encyklopædi

Facebook
Twitter