I seks dage har pave Frans rejst rundt i Myanmar og Bangladesh. Det er to lande, der er hårdt præget af den verserende konflikt i Myanmar, hvor muslimer fra rohingya-mindretallet er udsat for en etnisk udrensning, som landets hær menes at stå bag.
Flere end 600.000 mennesker fra mindretallet er flygtet fra Myanmar til nabolandet Bangladesh. Og det var en betingelse fra pavens side at komme til at møde nogle af flygtningene på sin rundrejse, fortæller han i et interview med CNN på vej hjem fra Bangladesh.
Men på trods af det brugte pave Frans ikke ordet 'rohingya' i sine offentlige taler og til at adressere den blodige konflikt, fordi han var bange for at ødelægge dialogen mellem de to lande.
- Hvis jeg havde sagt det ord, ville jeg have smækket døren i, siger han til CNN.
Men under private møder med blandt andet statsoverhoveder fik paven mulighed for at gå bagom det, han sagde i offentligheden:
- Jeg havde ikke fornøjelsen af at smække døren offentligt med en fordømmelse, men jeg fik tilfredsstillelsen ved dialog, siger han.
Forhastet møde med flygtninge
Paven havde allerede inden rejsen gjort det klart, at han begræder den situation, som de hundredetusinder af rohingyaer står i, og han havde håbet at kunne møde nogle af dem ordentligt i Myanmar eller Bangladesh.
Det blev ikke logistisk muligt at arrangere en tur til en af de store flygtningelejre i Bangladesh, og derfor var 16 flygtninge blevet transporteret til hovedstaden Dhaka, hvor de blev stillet i række for kort at kunne møde paven og modtage hans velsignelse.
Det blev til et forhastet møde arrangeret af lokale organisationer. Og det irriterede det katolske overhoved.
- Jeg råbte endda lidt, siger han.
Selvom mødet med de 16 flygtninge var kort, nåede han at høre lidt af deres historier og give dem hånden.
- Jeg ved ikke, hvad jeg sagde, men på et tidspunkt bad jeg om deres tilgivelse. Jeg græd. Jeg prøvede at skjule det. De græd også, siger han.
På flugt fra voldtægt og drab
De 620.000 mennesker fra rohingya-mindretallet bor under kummerlige forhold i store flytningelejre i Bangladesh, og nødhjælpsorganisationer har efterspurgt både vand, mand og medicin til de mange mennesker.
Rohingyaerne er flygtet fra Myanmars nordlige Rakhine-provins i løbet af de seneste måneder. Blodsudgydelserne i provinsen tog fart 25. august, da militante rohingyaer angreb en politipost, hvor 12 personer fra landets sikkerhedsstyrker blev dræbt.
Sikkerhedsstyrkerne svarede igen med, hvad man kaldte en "sikkerhedsoperation", men som af FN bliver betegnet som en etnisk udrensning.
Civile rohingyaer har fortalt, hvordan hæren systematisk har rettet angreb mod dem.
Angebene har bestået af nedbrændinger af rohingyaers landsbyer og likvideringer af civile for øjnene af deres familiemedlemmer.
Kvinder og små piger er ifølge Amnesty International og Human Rights Watch blevet udsat for både masse- og gruppevoldtægter begået af Myanmars soldater.
Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, og chefen for landets hær har afvist alle anklager.