Pigen og den polske protest

Det kniber ifølge nogle med både lov og retfærdighed i Polen, som går til valg om en uge.

Maria Lowkis burde egentlig gå i biografen eller chatte med sine veninder på Instagram som alle andre 15-årige.

Men det gør hun ikke.

I stedet står hun hver aften inde foran den statslige tv-stations nyhedskontor midt i Warszawa.

Her demonstrerer hun mod det, hun kalder regeringspartiets misbrug af hele Polens statsbetalte tv, Telewizja Polska eller TVP.

- Vi demonstrerer mod de løgne, den propaganda og den hetz, der bliver ført mod bestemte grupper, især minoriteter som homoseksuelle og flygtninge. Vi vil simpelthen ikke acceptere had, siger hun.

Maria Lowkis under en af de daglige demonstrationer foran Polens statslige tv-station. (Foto: Thomas Overgaard Nielsen © DR Nyheder)

Spreder gift i samfundet

Demonstrationerne har fundet sted lige siden 13. januar, hvor borgmesteren i Gdansk, Pawel Adamovicz, blev myrdet på åben scene under et juleshow af en psykisk syg mand.

- Inden sin død var Pawel Adamovicz genstand for et enormt had fra public service-tv. Der var dusinvis af programmer om ham, og til sidst var der altså én, der blev provokeret til at dræbe ham. Vi er overbeviste om, at selvom tv-stationen ikke førte kniven, så bidrog den til at oppiske en stemning mod ham, og derfor startede vi med at demonstrere, forklarer Karol Grabski, der står bag protesten.

  • Karol Grabski forud for en af demonstrationerne. (Foto: Thomas Overgaard Nielsen © DR Nyheder)
  • Karol Grabski med den megafon, som afspiller jinglen fra fordums tids nyhedsudsendelser hver aften klokken 19.30. (Foto: Thomas Overgaard Nielsen © DR Nyheder)
1 / 2

- TVP splitter det polske samfund, de spreder gift i samfundet, propagandagift, og det er meget farligt, fordi de har monopol blandt 40 procent af seerne, fortsætter han.

Demonstrationen bliver hver aften indledt med at afspille jinglen fra nyhedsudsendelsen under kommunisttiden præcis klokken 19.30, hvor nyhedsudsendelsen går i gang for at signalere, at tv-stationen ifølge demonstranterne laver nyheder som under kommunismens etparti-system.

Vigtigste valg

15-årige Maria Lowkis mener, Polen står over for det vigtigste valg i 30 år:

- Det kommer til at afgøre meget mere, end hvad der sker de næste fire år, for det, de ødelægger, vil tage lang tid at bygge op igen, siger hun.

Og hun er ikke den eneste.

For få dage siden sendte tre tidligere polske præsidenter et opråb til den polske befolkning. I et åbent brev advarede Lech Walesa (1990-1995), Aleksander Kwasniewski (1995-2005) og Bronislaw Komorowski (2010-2015) om, at valget den 13. oktober ikke er et normalt valg, men derimod et grundlæggende valg mellem demokrati og et autoritært diktatur.

- I Polen har vi taget alt for let på demokratiet, og derfor er demagoger og populister kommet til magten. Det er det, der gør, at vi står med problemerne i dag, sagde Lech Walesa, da vi mødte ham til en boglancering uden for Warszawa.

Lech Walesa iført en t-shirt med ordet "forfatning" i store bogstaver - t-shirten bærer han under samtlige offentlige optrædener for at markere den fortsatte kamp mod Polens nuværende regering. (Foto: Thomas Overgaard Nielsen © DR Nyheder)

Med ’problemerne’ hentyder han til flere ting.

På det personlige plan, har Polens stærke mand Jaroslaw Kaczynski kastet sig ud i en omfattende kritik af Lech Walesa. Kaczynski mener, at den gamle stifter af partiet Solidaritet ikke gik hårdt nok til kommunisterne efter jerntæppets fald i 1989.

I andre sammenhænge forsøger han at nedtone Walesas rolle og styrke sin egen og sin afdøde tvillingebror Lech Kaczynskis rolle i opgøret med kommunismen.

Tvillingebrødrene var med i Solidaritet, men ikke fra starten, og Walesa tog dem også med på råd ved rundbordssamtalerne med kommuniststyret, som sikrede den fredelige overgang til demokrati.

  • Kaczynski og Walesa, dengang de stadig var samarbejdspartnere. (Foto: Krzysztof Miller © Agencja Gazeta)
  • Jaroslaw Kaczynski og Lech Kaczynski var en del af af Solidaritet under opgøret med kommunismen i 1980'ernes Polen.
  • De to tvillingebrødre dannede i 2001 Lov- og Retfærdighedspartiet. I 2005 blev Lech Kaczynski (til venstre) præsident i Polen, og året efter indtog Jaroslaw Kaczynski posten som landets premierminister. Her ses de to ved udnævnelsen af Jaroslaw Kaczynski som premierminister. (Foto: Katarina Stoltz © Scanpix)
  • I 2010 kom de to tvillingers politiske samarbejde dog til en brat ende. Her blev præsident Lech Kaczynski dræbt, da et fly styrtede ned med præsidenten og hans hustru ombord. I alt 96 mistede livet i flystyrtet. (Foto: Sergei Karpukhin © Scanpix)
1 / 4

En forræder og en skurk

I dag er Walesa og Kaczynski arvefjender, og den gamle elektriker, som blev verdenskendt under strejkerne på skibsværftet i Gdansk i i 70'erne og 80'erne, har et kontant svar på angrebene.

- Hvis en person i dag hævder, at han kunne have gjort det bedre dengang, vil jeg kalde ham for en forræder og en skurk. For der var ingen, der stod i vejen for ham. At stå i dag og pege fingre af, hvad der var godt, og hvad der var skidt, hvilken slags heltegerning er det? spyr Lech Walesa bag hvalros-skægget og de karakteristiske gule solbriller, han bærer som en anden rockstjerne.

Sammen med arkitekten bag Polens overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi, Leszek Balcerowicz, har Walesa nu lavet en bog om forandringerne i Polen fra strejkerne i Gdansk i 1980 til i dag.

De er nødt til at give deres version af sandheden, mener de. Og sandheden er, at de begge er dybt bekymrede over den retning, Polen har taget i dag.

- Det største problem er, at Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) er i fuld gang med at tage politisk kontrol over domstolene via deres retsreformer, og det undergraver retsstaten, siger Balcerowicz, som i dag er økonomiprofessor på Warszawas økonomifakultet.

- Mit budskab til resten af Europa er, at man ikke skal tage for let på demokratiet, siger Lech Walesa, der gerne så, at EU skred mere ind over for det, der foregår i Polen.

Magt over domstole

Og EU er bekymret. Så bekymret, at EU-Kommissionen gennem to år har forsøgt at rejse en sag mod Polen på grund af retsreformerne. Mest bekymret er EU over, at magten til at hyre og fyre dommere er lagt under den politiske kontrol af regeringspartiet.

Samtidig er medlemmer af det styrende domstolsråd blevet udskiftet med regeringsvenlige dommere. Men det kræver enstemmighed at straffe Polen for brud på retsstaten, og her holder Polen og Ungarn hånden over hinanden.

I stedet har EU-Kommissionen ført flere af reformerne for EU-domstolen, og det har blandt andet ført til, at Polen måtte trække en reform tilbage, der sendte næsten halvdelen af Højesteret på strakspension.

Og nu arbejder det finske EU-formandskab på højttryk på planerne om at give mulighed for at straffe over budgettet, hvis et land forbryder sig mod retsprincipperne. I dag er Polen den største modtager af EU-støttekroner.

- Ren chikane

Alligevel er landsretsdommer i Warszawas landsret Igor Tuleya bekymret.

- Retssikkerheden er i stor fare i Polen. Hvis dommerne risikerer at blive straffet for de domme, de afsiger, kan man spørge sig selv, om Polen stadig er en retsstat, siger han og henviser til, at en dommer kan få en disciplinærsag på halsen, hvis systemet ikke bryder sig om hans adfærd i eller uden for retssalen.

Selv har han fået otte forespørgsler på at møde op og forklare sig, blandt andet i sager, hvor han har klaget til EU eller udtalt sig kritisk i offentligheden.

- Det er ren chikane. Den slags disciplinærsager har man ikke i ’det civiliserede Europa’, siger han.

Landsretsdommer i Warszawas landsret Igor Tuleya viser nogle af sine mange disciplinærsager frem. (Foto: Thomas Overgaard Nielsen © DR Nyheder)

- Ingen indflydelse overhovedet

Størstedelen af medlemmerne i det nationale domstolsråd (KRS) blev udskiftet efter valget med regeringsvenlige dommere. Rådet har blandt andet magten til at udnævne, fyre og forflytte dommere.

Maciej Mitera, talsmand og dommer i rådet, er en af de dommere, der kom til efter valget. Han afviser, at han arbejder under politisk pres

- Det er det polske parlament, der vælger medlemmerne, og det er alt. Har de så indflydelse over mig, eller hvem jeg peger på skal udnævnes til ny dommer eller forfremmes? Absolut ikke. Jeg kan forsikre Dem om, at det polske parlament ikke har nogen som helst indflydelse over mig, siger Maciej Mitera.

Maciej Mitera, talsmand for og dommer i det nationale domstolsråd. (Foto: Thomas Overgaard Nielsen © DR Nyheder)

Han understreger samtidig, at det altid er det siddende politiske flertals ret at lave de reformer af domstolene, som de finder nødvendige, og at man som dommer har pligt til at rette sig efter dem.

- Men vis mig et miljø eller en gruppe, som er tilfredse, når de får deres – lad os kalde det – interesser eller privilegier indskrænket, siger talsmanden.

Populært i Polen

Blandt regeringspartiets vælgere vækker reformerne mindre ståhej.

Domstolene har længe været ugleset i Polen for at være for ineffektive og langsommelige, og mange polakker nærer ikke den store tillid til retssystemet. Derfor har regeringens kampagne for at rydde op og rydde ud for kommunister været populært i mange hjørner af Polen.

- Jeg mener ikke, domstolene blev stillet ordentligt til regnskab efter kommunistperioden, og derfor har der været brug for ændringer. Men at tale om, at retssikkerheden er truet i Polen, er efter min mening en fejl, siger 29-årige Marcin Dabrowski, som vi møder til vælgermøde i Plock.

Marcin Dabrowski bakker op om PiS' ambitioner om at lave en polsk velfærdsstat baseret på traditionelle, katolske familiedyder. (Foto: Thomas Overgaard Nielsen © DR Nyheder)

Lov- og Retfærdighedspartiet står til at genvinde magten 13. oktober – det er kun et spørgsmål om, hvor meget magt de får, og hvad de har tænkt sig at bruge den til.

Marcin Dąbrowski glæder sig over udsigten til fire år mere med PiS ved magten. Han håber, de vil stå ved løfterne om at lave en polsk velfærdsstat, som stiller polakkerne lige så godt som i vesten, hvor der bliver uddelt penge til ældre, unge og børnefamilier, og mindstelønnen bliver hævet markant. Og hvor den traditionelle kernefamilie og de katolske familiedyder er i centrum.

- Ægteskab skal være mellem en mand og en kvinde, ikke mellem en kvinde og en kvinde eller en mand og en mand. Det er ikke normaliteten. Gud, ære og fædrelandet, det er de værdier, jeg tror på, og grundpillerne i mit liv, siger han.

Helt anderledes ser 15-årige Maria Lowkis på det. Hun frygter for sin fremtid i et katolsk land, hvor både kirken og regeringen har strammet retorikken omkring bøsser og lesbiske og med jævne mellemrum også foreslår at stramme kvinders adgang til abort.

- Jeg ønsker ikke at leve i et land, hvor kirken blander sig i mit privatliv. Eller hvor vi nærmer os et exit af EU, fordi Polen hele tiden lægger sig ud med EU, siger Maria Lowkis

Se meget mere om de politiske uenigheder i Polen i "Horisont: Pigen og den polske protest" på DR1 i aften klokken 21.55 eller på dr.dk allerede nu.