Polen-ekspert: Omstridt retsreform kalder på handling fra EU

Hvis præsident Duda underskriver omstridt retsreform, bør EU blande sig, mener Polen-ekspert.

Lederen af Lov - og Retfærdighedspartiet Jaroslaw Kaczynski. (Foto: Agencja Gazeta © Scanpix)

Den omstridte retsreform, der netop er vedtaget i det polske parlament, mangler kun en underskrift fra landets præsident, Andrzej Duda, for at træde i kraft.

Dermed vil det nationalkonservative regeringsparti, Lov- og Retfærdighedsartiet (PiS), få fuld kontrol over udnævnelsen af dommere helt op til højesteret.

Og derfor kan det blive nødvendigt for EU at træde til, hvis man for alvor vil indføre sanktioner mod Polen og have regeringspartiets leder, Jaroslaw Kaczynski, i tale.

Sådan lyder det fra lektor emeritus Svend Gottschalk Rasmussen, der har forsket i polske samfundsforhold på Syddansk Universitet.

- Når regeringen helt blindt uden at lytte eller anerkende protester gennemfører det her, mister regeringen den legitimitet, den faktisk har med sig. Det bryder med elementære regler for en retsstat og sikringen af mindretallets rettigheder. Det er en ret alvorligt sag, siger han.

Førhen er dommerne i Polen blevet udpeget af et råd, overvejende bestående af andre dommere, men den netop vedtagede lov mangler nu kun en underskrift fra præsident Duda. En talsmand for præsidenten siger dog ifølge nyhedsbureauet AP, at forslaget har skønhedsfejl.

Lovforslaget er blevet kritiseret skarpt både af EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, der på et pressemøde onsdag gjorde det klart, at man er villig til at kigge på sanktioner, hvis loven bliver gennemført.

- Samlet set vil det afskaffe den sidste rest af domstolenes uafhængighed og give regeringen den fulde kontrol med den dømmende magt. Det her vedrører ikke kun det polske folk. Det, der sker i Polen, vedrører hele unionen. Os alle - hvert eneste medlemsland, hver enkelt borger i unionen, lød det fra Frans Timmermans.

Demonstrationer foran Dudas palads

Utilfredsheden mod retsreformen er taget til den seneste tid, og i løbet af ugen har tusindvis af polakker demonstreret i store polske byer som Poznan, Gdansk og foran præsidentens palads i Warsawa.

Ifølge Svend Gottschalk Rasmussen er der tale om en vidtrækkende reform, som vil ramme demokratiet i Polen.

- Man burde i virkeligheden ikke kunne blive optaget i EU, når man har sådan et styre. Der er ingen tvivl om, at oppositionen har fået lammet sin mulighed for at handle, forsamlingsfriheden er blevet indskrænket, og medierne - i hvert fald de statslige - er overtaget. Så der er brug for hjælp udefra, siger han.

Udenfor præsident Andrzej Duda palads har der de seneste dage været massive protester mod den nye retsreform. (Foto: Adam Chelstowski © Scanpix)

Går efter retssystemet og medierne

Det er længere tids kritik fra regeringspartiets side af det polske domstolsvæsen, der har ført til den nye reform. Lederen af det EU-skeptiske parti, Jaroslaw Kaczynski, har anklaget domstolene for at være for ineffektivt og underlagt udenlandske interesser.

- Jaroslaw Kaczynski er uden skrupler, og han har nu chancen for at få dannet det autokratiske styre, så han stopper ikke. I debatten natten mellem tirsdag og onsdag kaldte han oppositionen for mordere og slyngler, siger Svend Gottschalk Rasmussen.

Partilederen mistede sin bror, den tidligere præsident Lech Kaczynski, ved et flystyrt 2010, og han har siden beskyldt sine politiske modstandere for at stå bag.

Ifølge Svend Gottschalk Rasmussen har regeringspartiet, siden det kom til magten i 2015, systematisk gået efter at få elimineret retssystemet, som det mener, er underlagt fremmede magter.

- Først var det forfatningsdomstolen og nu også højesteret med retsreformen. Den statslige tv- og radiostation er allerede underlagt partiet, og det er jo i virkeligheden også forfatningsstridigt. De private medier som for eksempel TVN (tv-station, red.) findes og eksisterer, men fra regeringens side vil man ikke støtte dem.

Den polske præsident Andrzej Duda (tv) med landsmanden og EUs præsident Donald Tusk ved et møde i januar. (Foto: Francois Lenoir © Scanpix)

Begrænset hvad EU kan gøre

I sin tale i onsdags fremhævede Frans Timmermans, at man med den seneste udvikling i Polen kan komme i en situation, hvor det er nødvendigt at aktivere artikel 7, som fratager landet stemmeretten i EU.

Men det kan blive en svær manøvre, lyder det fra Peter Nedergaard, som er professor på Statskundskab på Københavns Universitet.

- Fra EU er der ikke så mange handlemuligheder. Man kan indlede en undersøgelse, hvilket man allerede har gjort. Så kan man fratage dem stemmeretten, men det kræver enstemmig vedtagelse, og der vil nok være nogle østeuropæiske lande, der ikke stemmer for.

Polen er et af de lande, der modtager flest midler fra EU - i perioden frem til 2020 knap 86 milliarder euro, hvilket svarer til 640 milliarder kroner. Hvis EU vælger at benytte økonomiske sanktioner mod Polen, vil det ifølge Ifølge Peter Nedergaard tidligst blive fra næste budgetperiode.

- Men man skal huske på, at Polen er ved at løfte sig ud af det område, hvor landet på grund af lavt bruttonationalprodukt har fået mange penge. Det er et faktisk et af de europæiske lande med højest vækstrate. Landet er stadig støtteberettiget, men fortsætter den økonomiske fremgang, går der ikke mange år, før det vokser sig ud af den støtteberettigelse, siger han.