Politiet besætter hospitaler og universiteter i Myanmar

Demonstrationerne mod militærkuppet er forsat i gang. Samtidig slår kupmagerne hårdere ned på demonstranter.

Demonstranter i Yangon i dag. (Foto: STRINGER © Scanpix)

I Myanmar er politiet lige nu rykket ind på hospitalsgange, i forlæsningslokaler og i tempelrum i Yangon.

Besættelsen er det seneste forsøg på at vinde kontrol over den bølge af demonstrationer, som er skyllet ind over landet siden militærkuppet. For siden kuppet den 1. februar har burmesere dag efter dag været på gaden for at demonstrere mod magtovertagelsen.

- De har besat hospitaler, 40 universiteter og en række buddhistiske templer. Dermed forsøger de at styrke deres tilstedeværelse ved de steder, hvor oppositionen samles eller har organiseret sig fra. Der er sket en kraftig optrapning efter en meget voldelig uge, fortæller John Nielsen, der er Danmarks ambassadør i Myanmar.

Det samme fortæller en anonym kilde, der bor i Yangon, og som frygter konsekvenserne ved at udtale sig om situationen i landet. Derfor vil kilden ikke have sit navn frem, men DR er bekendt med kildens identitet.

- De sidste par dage har militæret og politiet været inde på hospitalerne for at overtage dem og arrestere folk, der nægter at arbejde, fortæller kilden.

En sten i skoen

Blandt andet læger i landet har udtrykt deres utilfredshed med den nuværende situation, hvor militæret i øjeblikket fungerer som magthaver. Og de har vist deres vrede ved at være en del af gruppen ”Den Civile Bevægelse for Ulydighed”, der er den fremmeste modstandsbevægelse mod militæret. Bevægelsen er en sten i skoen for militæret, da det ikke kun er lægerne, som har mobiliseret sig gennem gruppen. Den består også af andre ansatte i den offentlige sektor. Der er blandt andet sygeplejersker og lærere iblandt, som har nægtet at arbejde for militæret.

- Militærets reaktion har været at gå efter dem. Det er dem, de forsøger at arrestere, siger John Nielsen.

Det skyldes blandt andet, at gruppen har sat ind for at ramme økonomien. Blandt andet ved at nedlægge arbejdet og appellere til, at ligesindede lukker deres fabrikker og forretninger.

Og ifølge John Nielsen har den indsats virket.

- Bevægelsen har været i stand til at lamme den offentlige administration igennem længere tid. Banksystemet er nærmest brudt sammen, siger han.

I dag har en gruppe af fagforeninger også indkaldt til generalstrejke. Målet med strejken er at sætte landets økonomi på pause i et forsøg på at standse militærkuppet, skriver den britiske avis The Guardian.

Sundhedspersonale og studerende til demonstration mod kuppet i Yangon. De tre fingre i vejret er blevet et symbol for demonstrationerne. Også i protestbevægelser i Hong Kong og Thailand bruger man symbolet. (Foto: Str © Scanpix)

Optrapning af vold

I takt med demonstrationer optrapper militæret også deres indsats for at opløse modstanden. Der er blandt andet blevet taget tåregas, gummikugler, vandkanoner, og i de værste tilfælde skarp ammunition i brug for at sætte en stopper for demonstrationerne.

Den 28. februar blev mindst 18 demonstranter dræbt af militæret. Og indtil videre har mindst 54 personer mistet livet, og flere end 1700 er anholdt ifølge FN.

- Politiet har hen over weekenden gennemført en masse arrestationer og nu foregår det både dag og nat. Og i aftes begyndte de at skyde med skarpt i mange boligkvarterer i Yangon. Der er ikke noget, der tyder på, at nogen blev ramt, men det er en yderligere intimidering af befolkningen i Yangon, fortæller John Nielsen.

Søndag aften kunne lyden af skud høres på gaderne i en række områder af Yangon. Det skete efter udgangsforbuddet, der hver aften træder i kraft klokken 20 burmesisk tid. Natten er nemlig blevet et af de typiske tidspunkter i døgnet, hvor politiet og militæret slår til for at få kontrol over modstanden.

- Situationen bliver mere og mere anspændt. Det er en terrorkrig, som militærstyret fører på befolkningen. Der sker mere om natten end om dagen. Der går militæret rundt i forskellige nabolag, hvor de smider røggranater på gaderne og skyder efter lejligheder. Så arresterer de ledere af modstandsbevægelsen, fortæller den anonyme kilde.

I dag har militæret også frataget fem uafhængige medieselskaber deres licens, så de ikke kan bringe nyheder længere. Det oplyser statsligt tv. Alle fem medieselskaber har dækket de igangværende demonstrationer.

Baggrund for militærkuppet

Den 1. februar overtog militæret magten ved et militærkup. Her blev landets demokratiske leder Aung San Suu Kyi afsat og tilbageholdt sammen med en række andre politiske figurer. Hun er siden blevet anklaget for at være i besiddelse af ulovlige walkie-talkier og bryde coronareglerne i landet.

Landet havde i begyndelsen af 2010'erne indført demokratiske reformer og haft to demokratiske valg, hvor Aung San Suu Kyi og partiet NLD vandt størstedelen af pladserne i parlamentet. Til det seneste valg vandt Aung San Suu Kyis parti med over 80 procent af stemmerne. Det fik militæret til at hævde, at resultatet var præget af valgsvindel og førte til kuppet. Anklagerne er blevet afvist af landets valgkommission og internationale valgobservatører.

Siden kuppet har der været flere demonstrationer, og blandt demonstranternes krav er frigivelsen af den afsatte leder.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk