Politiet fjerner 2.000 migranter fra gaderne i Paris

Folk, der sover på gaden, er et sikkerheds- og sundhedsproblem, siger politiet.

Fransk politi fjerner nogle af de mange flygtninge og migranter, der lever på gaderne omkring et hjælpecenter i Porte de la Chapelle-området nord for Paris. (Foto: pascal rossignol © Scanpix)

Politiet i Paris har i en storstilet operation fjernet over 2.000 flygtninge og migranter fra gaderne i Paris.

Tidligt i morges tvang politiet 2.771 personer inklusive en hel del uledsagede børn ind i busser og kørte dem uden for den franske hovedstad, oplyser indenrigsminister Gerard Collomb til Reuters

​- Lejrene udgør et sikkerheds- og sundhedsmæssigt problem både for beboerne og de lokale, lyder det i en officiel pressemeddelelse fra politiet i Paris. Op til 350 betjente deltog i operationen, der ifølge flere medier forløb fredeligt.

Især i Porte de la Chapelle-området i det nordlige Paris lever hundredvis af flygtninge og migranter på gaden, i parker og under broer. I november sidste år åbnede bystyret i Paris den første officielle lejr i området, men mange går hver dag forgæves, da lejren for længst er fyldt.

- Det er et kendt problem, siger indenrigsminister Collomb.

- Du åbner en lejr for 500 mennesker, og inden du har set dig om, har du 3.000-4.000 i kø, og du er nødt til at gøre noget, siger han til Reuters.

  • Fransk politi fjerner de mange hundrede migranter, der lever i Porte de la Chapelle-området i det nordlige Paris. (Foto: pascal rossignol © Scanpix)

1 / 6

Antallet af hjemløse stiger

En 25-årig somalisk mand, som The Guardian har talt med, fortæller, at han har levet på gaden i Paris i en uge uden vand eller et liggeunderlag. Han kom fra havnebyen Calais, hvor situationen er endnu værre.

- Jeg er træt af at leve på gaden. Jeg ved ikke, hvor de tager os hen i dag. Jeg vil bare være et sted, der er egnet for mennesker. Jeg er så træt og sulten, men du er nødt til at være tålmodig, siger han.

I oktober ryddede de franske myndigheder den store illegale migrantlejr i havnebyen Calais, og siden er antallet af folk, der sover på gader og parker i Paris steget. De folk, der i dag blev kørt væk, blev blandt andet fragtet til sommerlukkede gymnasieskoler i udkanten af byen.

Ifølge The Guardian er det 34. gang siden 2015, at politiet i Paris fjerner migranter og flygtninge fra gaderne. Flere hjælpeorganisationer efterlyser mere langsigtede løsninger på problemet med de mange migranter fra især Nordafrika, der søger mod de franske storbyer.

Den nytiltrådte franske præsident, Emmanuel Macron, præsenterede i denne uge sin reformplan for Frankrig, og han har blandt andet lovet en reform af asylsysmet, sådan at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nedbringes fra 14 til seks måneder.

Facebook
Twitter