Politiet har slettet lydklip fra Breiviks terrorangreb

Norsk poliit har slette lydklip, der skulle bruges i efterforkningen af deres arbejde den 22. juli, da Breivik skød og dræbte 69 mennesker på Utøya.

Flere samtaler fra den 22. juli er blevet slettet, og det kan vanskeliggøre arbejdet med at finde ud af, om politiet har handlet rigtigt. (Foto: Daniel Sannum © Scanpix)

Norsk politi har slettet telefonsamtale-lydfiler fra den 22. juli sidste år. Samtalerne foregik mens Breivik skød og dræbte 69 mennesker på Utøya, og de kunne have været centrale for den kommission, der skal bedømme politiet arbejde. Det er nemlig samtalerne mellem operationscentralen og patruljerne, der nu er væk.

Det betyder, at den kommission, der skal vurdere politiets arbejde på dagen nu ikke har lydklippene at forholde sig til. Det skriver det norske medie VG.

Slettet automatisk

- Ja, det er rigtigt, at samtalerne er slettet. Det er noget, der sker automatisk efter et vist stykke tid, bekræfter politimester Torodd Veiding over for VG.

Kommissionen, der undersøger politiets arbejde i forbindelse med massakren på Utøya, har fået navnet 22. juli-kommissionen. Den skal vurdere, om polititet kunne have handlet anderledes, så færre var blevet dræbt på øen.

Samtaler slettet efter 90 dageNormalt bliver samtaler slettet efter 90 dage. Hvis klippene skal opbevares i længere tid, er proceduren, at politimesteren må sørge for det.

Torodd Veiding oplyser, at politiet i distrikterne Asker og Bærum, i modsætning til politiet i Oslo, aldrig har modtaget nogen anmodning fra 22. juli-kommissionen om at bevare samtalerne. Derfor vil han ikke beklage sletningen.

- Nej det er sådan, systemet fungerer. Der skal meget til, før vi på egen hånd går ind og gemmer samtalerne, siger Torodd Veiding.

Torodd Veiding oplyser, at politiet i distrikterne Asker og Bærum, i modsætning til politiet i Oslo, aldrig har modtaget nogen anmodning fra 22. juli-kommissionen om at bevare samtalerne. 22. juli-kommissionen kommer med deres afgørelse den 13. august.

Facebook
Twitter