Jacob Blake indrømmede over for politiet, inden han blev skudt, at der var en kniv i hans bil. Denne er siden blevet fundet af myndighederne. Og han var altså ubevæbnet, da han blev skudt af en betjent.
Det er nogle af de nye oplysninger, som politi og statsadvokatur er kommet med om skudepisoden, der har efterladt den sorte mand Jacob Blake delvist lam i en hospitalsseng efter at være blevet ramt af syv skud affyret af en betjent.
De nye oplysninger er gjort tilgængelige af Kenosha politiafdeling og statsadvokaten i Wisconsin, Josh Kaul.
Myndighederne skriver, at Blake tidligt i forløbet fortalte, at han var en i besiddelse af en kniv. Der er ikke blevet fundet andre våben i hans besiddelse. Politiet fandt kniven på gulvet ved bilens føresæde, samme side af bilen, som Blake forsøgte at gå ind i, da han blev skudt i ryggen.
- Hr. Blake går rundt om bilen, åbner døren i førersiden og læner sig fremad. Mens betjenten holder fast i hans trøje, affyrede betjenten sit tjenestevåben syv gang ind i ryggen på hr. Blake. Ingen andre betjente affyrede deres våben, lyder det i redegørelsen.
Der har ellers tidligere været uklarheder om, hvorvidt én eller to betjente affyrede deres tjenestevåben.
Man kan videre læse, at betjentene var blevet kaldt til stedet af en kvinde, der fortalte, at hendes kæreste var troppet op på adressen, men at han ikke havde noget at gøre der. Politiet skriver ikke, at benævnte kæreste skulle være Jacob Blake, men de skriver, at man forsøgte at stoppe Blake med en strømpistol. Uden held.
Myndighederne oplyser, at de to betjente tilstede udførte førstehjælp på Blake, indtil ambulancen ankom.
Videoen af den voldsomme skudepisode har skabt opsigt på sociale medier, og gaderne i Kenosha har siden været præget af store demonstrationer. Nationalgarden er blevet tilkaldt af guvernør Terry Evers.
Flere medier herunder avisen Chicago Tribune rapporterer, at Jacob Blake er kendt af politiet i forvejen, og at der så sent som i starten af juli i år blev udstedt en arrestordre på ham. Det er uvist, om ordren stadigt er gyldig, og Blake har aldrig fået beskikket en advokat.
To døde i demonstration
Onsdag blev to personer blev dræbt af skud affyret af en mindreårig i netop Kenosha i Wisconsin. En voldsom video på Twitter viser den 17-årige mand, som ligger på jorden med et våben. Da en gruppe mennesker løber hen til ham, begynder han at skyde mod dem.
Her kan du se et klip fra episoden, som et andet vidne har optaget. Der skal advares om voldsomme billeder.
Afdelingen for kriminel undersøgelse, DCI, der gransker sagen, skal inden for 30 dage aflevere sin rapport om hændelsesforløbet. Herefter skal anklagemyndigheden vurdere, om der er grundlag for at retsforfølge politibetjenten, der skøb Jacob Blake i ryggen.